Madens klimaaftryk: Hvad betyder dit måltid?

I klimadebatten fyger det med tal og begreber, som kan være svære at forholde sig til. Mange af os ønsker klarhed over, hvordan vi selv kan træffe valg, der er bedre for planeten. Vi ved, at aftrykket fra en bøf er højt, og det er lavt for salat, men hvordan omsætter vi den viden til vores hverdag? Hvilke valg er relevante for netop dig? Maden vi spiser, udgør godt en fjerdedel af vores personlige klimaaftryk, og det er ofte et område, hvor vi lettest kan gøre en forskel. Det afgørende er ikke den enkelte fødevare, men den kost vi spiser overordnet.

Forbruget af mad og drikke står i gennemsnit for omkring 20-25 procent af en danskers samlede klimaaftryk. Dette understreger, hvor stor en potentiel positiv effekt det kan have at justere sine madvaner. Danmark ligger desværre i den absolutte top i både Europa og globalt, når det kommer til forbrug af fødevarer fra dyr. Den gennemsnitlige dansker indtager mere end dobbelt så mange animalske produkter som verdensgennemsnittet, hvilket belaster både klimaet og naturen betydeligt.

Produktionen af landbrugsdyr er en af de største bidragydere til klimagasudledninger globalt. Næsten en femtedel af de globale udledninger stammer herfra. Desuden optager husdyrproduktionen hele 83 procent af klodens landbrugsjord – et areal svarende til hele Nord- og Sydamerika tilsammen! På trods af dette enorme fodaftryk leverer animalske produkter kun 18 procent af de globale kalorier og 37 procent af proteinerne i vores mad.

Førende internationale forskere har udviklet den såkaldte Planetary Health Diet, en kostplan baseret på bæredygtighed, fødevarer og sundhed. Hvis verdens befolkning omstiller sig til denne kost og samtidig halverer madspild globalt, kunne vi frigøre 60 procent af landbrugsarealerne. Dette ville give plads til genopretning af skov og natur, hvilket ville gøre en enorm forskel for klimaet og klodens pressede biodiversitet.

Hvordan måles et måltids CO2-aftryk?

At sætte et præcist tal på en fødevares eller et måltids klimaaftryk er en kompleks proces. Den mest anerkendte metode er en livscyklusvurdering (LCA). Denne metode ser på hele råvarens 'liv' – fra jord til bord (og endda affald). Det betyder, at man medregner CO2-aftrykket fra:

• Dyrkning/produktion (f.eks. gødning, energi til maskiner, metangas fra køer)
• Arealanvendelse (hvor meget jord bruges, og hvordan påvirker det kulstoflagring?)
• Forarbejdning (energi til fabrikker, snitning, kogning, stegning)
• Emballage (produktion af materialer som plastik, glas, pap)
• Transport (fra producent til detailhandel/forbruger)
• Detailhandel (energi til kølediske, butiksdrift)

Det er vigtigt at forstå, at man ikke kun måler direkte CO2, men også andre drivhusgasser som metan (CH4) og lattergas (N2O). Disse gasser har en kraftigere effekt på klimaet end CO2, men de omregnes til såkaldte CO2-ækvivalenter (CO2e) for at give et samlet tal, der kan sammenlignes. Dette tal angives typisk i gram eller kilogram CO2e per kilogram fødevare eller per portion.

Aarstidernes tilgang til CO2-beregning

Hos Aarstiderne har man arbejdet med CO2-beregninger siden 2007 og udgiver årlige CO2-rapporter. Nu tager de et skridt videre med værktøjet 'Aarstiderne Food Impact', der måler klimaaftrykket for de enkelte måltider i deres kasser. Dette giver kunderne et nyt kriterie at vælge måltidskasse ud fra.

Databasen bag Aarstiderne Food Impact er udviklet i samarbejde med softwarevirksomheden WEMUDA og baserer sig primært på danske databaser fra Aarhus Universitet og tænketanken CONCITO. Der er også suppleret med data fra andre europæiske og amerikanske databaser for at få et så validt grundlag som muligt. For at sikre soliditet er alle kasser fra 2016 til i dag blevet gennemregnet.

I Aarstidernes Food Impact-database har hvert enkelt varenummer fået en CO2-værdi baseret på en LCA. Denne værdi opdateres løbende, når nye varer introduceres. For sammensatte varer, som færdigretter eller snittede blandinger, beregnes aftrykket ud fra hver enkelt ingrediens, og der simuleres en LCA for forarbejdningen (spild, energi til madlavning osv.).

Transport er også medregnet, dog på en forenklet måde. I stedet for at beregne den præcise transport for hver vare, tillægges 100 gram CO2 per kg fødevare. Dette svarer til en transport på 1.000 km, hvilket er sat højt. Dog udgør selve transporten ofte kun en mindre del af fødevarens samlede aftryk sammenlignet med produktionen.

Siden 2024 medregnes også et tillæg for emballage (plastik, glas, dåse), selvom emballagens bidrag typisk er lille i det samlede aftryk.

CO2-aftrykket for Aarstidernes måltidskasser angives i gram CO2e per kuvert (en ret til én person i ét måltid). Tallet, der vises, er et gennemsnit af kassens sammensætning over de seneste 6 måneder og opdateres jævnligt.

Hvilke fødevarer har det største klimaaftryk?

Generelt gælder det, at animalske fødevarer har et markant højere klimaaftryk end plantebaserede. Inden for de animalske produkter er der også stor forskel.

Kødets klimaaftryk

Kød er ofte den største CO2-synder på tallerkenen. Men ikke alt kød er lige klimabelastende. En stor klimadatabase fra tænketanken Concito, baseret på analyser af 500 almindelige fødevarer, viser tydeligt forskellene.

• Oksekød: Har det absolut største klimaaftryk. Dette skyldes primært køernes udledning af store mængder metangas (en potent drivhusgas), den store mængde foder de spiser, og det store areal der kræves til både dyrene og deres foderproduktion.
• Lammekød: Ligesom køer er lam drøvtyggere og udskiller metangas. De kræver også mere plads end svin og kylling, hvilket giver dem et højt aftryk, ofte på niveau med eller tæt på oksekød.
• Svinekød: Grise er ikke drøvtyggere og udleder mindre metan. De kræver mindre plads og mindre foder per kg kød end kvæg og får. Derfor er svinekødets klimaaftryk betydeligt lavere end for okse og lam.
• Kylling: Kyllinger er endnu mindre, kræver mindre plads og spiser mindre foder sammenlignet med svin, lam og kvæg. Kylling har derfor det laveste klimaaftryk blandt de mest almindelige kødtyper.
• Fisk og skaldyr: Klimaaftrykket for fisk og skaldyr varierer meget afhængigt af art, fangstmetode (f.eks. trawl vs. linefangst) og opdrætsmetode. Nogle typer, især dem der kræver meget energi at fange eller opdrætte, kan have et relativt højt aftryk, mens andre er lavere.

En interessant pointe fra klimadatabaser er, at forskellige udskæringer af samme dyr kan have forskellige CO2-værdier i nogle beregninger. Dette skyldes ofte en 'økonomisk allokering', hvor det samlede klimaaftryk for dyret fordeles på de forskellige udskæringer baseret på deres markedspris. Dyre udskæringer tildeles en større del af det samlede aftryk, selvom de udgør en mindre del af dyret. Dette er grunden til, at oksemørbrad i nogle databaser kan have et højere CO2-tal per kg end hakket oksekød, selvom de kommer fra samme dyr. Det er en regnemetode, der forsøger at afspejle den økonomiske værdi. Den store klimadatabase fra Concito benytter denne metode.

Andre fødevarers klimaaftryk

Udover kød har også andre fødevarer et klimaaftryk, dog typisk lavere. Her er eksempler på værdier (typisk per kg fødevare):

• Mejeriprodukter: Mælk (0.5-1 kg CO2), Piskefløde (2 kg CO2), Smør (4 kg CO2), Ost (3-7.5 kg CO2). Særligt hårde oste har et højt aftryk, da der bruges meget mælk til lidt ost.
• Frugt og grønt: Rå frugt (0.1-3 kg CO2), Rå grøntsager (0.1-4 kg CO2), Bælgfrugter (1-3 kg CO2), Frost/tørret frugt (0.5-4 kg CO2). Aftrykket varierer meget afhængigt af dyrkningsmetode (friland vs. drivhus), oprindelse og transport.
• Brød og kolonial: Madkorn (1 kg CO2), Brød/gryn (1-2 kg CO2), Ris (1.5 kg CO2), Pasta (1.5 kg CO2), Kager/kiks (2-3 kg CO2). Ris har et relativt højt aftryk sammenlignet med andre kornprodukter på grund af metanudledning fra rismarker.

Disse tal er eksempler og kan variere afhængigt af den specifikke database og beregningsmetode, der anvendes.

Sammenligning af CO2-aftryk

Når man sammenligner CO2-aftryk, er det vigtigt at vide, at der endnu ikke findes en fast international standard for, hvordan man beregner fødevarers klimaaftryk. Forskellige databaser og beregningsmetoder kan give forskellige resultater for den samme fødevare.

Derfor kan du bruge CO2-tallene fra én kilde (f.eks. Aarstidernes Food Impact eller Concitos database) til at sammenligne fødevarer eller måltider inden for den samme kilde. Men du kan ikke uden videre sammenligne et tal fra Aarstiderne med et tal fra Concito eller en anden kilde. Brug tallene med omtanke og primært til at forstå de relative forskelle.

Eksempler på CO2-værdier (fra Aarstidernes database)

Her er et udpluk af CO2-værdier for enkelte fødevarer, som du kan møde i Aarstidernes måltidskasser. Værdierne er i gram CO2e per kg fødevare:

Denne tabel illustrerer tydeligt, hvordan animalske produkter, især oksekød og visse oste, har et markant højere aftryk end de fleste plantebaserede fødevarer. Bemærk også forskellen mellem Chili sin carne (plantebaseret) og Chili con carne (med kød).

CO2-aftryk for Aarstidernes måltidskasser

Aftrykket for måltidskasserne angives i gram CO2e per kuvert. Her er et overblik over gennemsnitlige aftryk for et måltid for én person for forskellige kassetyper (baseret på 6 måneders gennemsnit):

Til sammenligning ligger et typisk aftensmåltid med 150 gram kød, sovs, kartofler og lidt salat ofte mellem 1.800 og 2.200 gram CO2e per kuvert. Tabellen viser, at kasser med et højt indhold af plantebaserede retter (Vegansk, Vegetar, Flexitar) generelt har et lavere klimaaftryk end kasser, der i højere grad indeholder kød.

Hvordan kan du spise mere klimavenligt?

Baseret på viden om fødevarers klimaaftryk er der flere konkrete ting, du kan gøre for at mindske din madrelaterede klimapåvirkning:

1. Spis mere plantebaseret: Inkluder flere måltider uden kød, fisk eller mejeriprodukter. Bælgfrugter (linser, bønner, kikærter), grøntsager og kornprodukter har generelt et meget lavere aftryk end animalske produkter.
2. Skær ned på det røde kød: Hvis du spiser kød, så vælg oftere lyst kød som kylling og svin frem for oksekød og lam.
3. Vær opmærksom på mejeriprodukter: Reducer dit forbrug af ost, især de hårde typer, som har et højt klimaaftryk.
4. Undgå madspild: Planlæg dine indkøb, opbevar maden korrekt, og brug rester. Madspild bidrager til klimaaftrykket, fordi ressourcerne brugt på at producere maden går tabt.
5. Vælg efter sæson og lokalt: Selvom transport ofte er en mindre del af aftrykket, kan det gøre en forskel, især for varer, der transporteres med fly eller dyrkes i energikrævende drivhuse uden for sæsonen.
6. Brug værktøjer til informerede valg: Værktøjer som Aarstidernes Food Impact kan hjælpe dig med at se aftrykket af specifikke måltider.

At ændre sine vaner tager tid. Du kan starte i det små, f.eks. med en ugentlig kødfri dag eller ved at bytte oksekød ud med kylling eller bælgfrugter i dine yndlingsretter.

Ofte stillede spørgsmål om mad og klima

Her besvares nogle typiske spørgsmål relateret til madens klimaaftryk:

Hvorfor udleder oksekød så meget CO2?

Oksekød har et højt klimaaftryk primært på grund af metangas, som køer udleder under fordøjelsen (bøvser og prutter). Metan er en meget kraftig drivhusgas. Derudover kræver produktionen af oksekød store arealer til græsning og foderproduktion, og foderproduktionen i sig selv kan have et betydeligt aftryk (f.eks. fra gødning). Energi til staldsystemer og transport bidrager også, men metan og arealanvendelse er ofte de største faktorer.

Er transport den vigtigste faktor for madens klimaaftryk?

Nej, for de fleste fødevarer udgør selve transporten en relativt lille del af det samlede klimaaftryk sammenlignet med selve produktionen (landbrugsfasen). For eksempel kan produktionen af et kg oksekød udlede mange gange mere CO2e end transporten af det samme kg kød over lange afstande. Der er dog undtagelser, f.eks. hvis fødevarer transporteres med fly (hvilket er meget energikrævende) eller dyrkes i opvarmede drivhuse i et koldt klima.

Kan jeg stole på CO2-tal for fødevarer og sammenligne dem på tværs af kilder?

Du kan bruge CO2-tal til at få en god indikation af de relative forskelle mellem forskellige fødevarer eller måltider inden for den samme database eller kilde. Men da der ikke er en standardiseret metode for LCA-beregninger af fødevarer, kan forskellige kilder bruge forskellige metoder, datagrundlag og antagelser (f.eks. for transport eller arealanvendelse). Derfor kan du ikke direkte sammenligne et CO2-tal fra én kilde med et tal fra en anden kilde og forvente, at de er direkte sammenlignelige. Brug tallene som en guide til at forstå de store linjer og relative påvirkninger.

Er det bedre at spise frossen mad?

Det afhænger af fødevaren og alternativet. Frossen mad kræver energi til nedfrysning og opbevaring på frost, hvilket bidrager til aftrykket. Men hvis nedfrysning reducerer madspild (fordi maden holder sig længere), eller hvis det gør det muligt at nyde en vare uden for sæsonen uden behov for energikrævende drivhusproduktion, kan det samlede klimaaftryk være lavere end for en frisk vare med stort spild eller fra en meget klimabelastende produktionsmetode.

Hvordan påvirker emballage madens klimaaftryk?

Emballage bidrager til en fødevares samlede klimaaftryk gennem produktion og bortskaffelse. For de fleste fødevarer er emballagens bidrag dog relativt lille sammenlignet med selve fødevarens produktionsaftryk. Emballage kan dog spille en vigtig rolle i at reducere madspild, hvilket kan opveje dens eget aftryk. Valget af emballagemateriale (plastik, papir, glas, metal) og mulighederne for genbrug eller genanvendelse er også faktorer.

Din tallerken gør en forskel

At spise er en daglig handling, der har en direkte forbindelse til klodens klima. Ved at blive mere bevidst om madens klimaaftryk og træffe informerede valg kan du aktivt bidrage til en mere bæredygtig fremtid. Uanset om du vælger at skære ned på kødet, udforske plantebaserede alternativer eller blot vælge måltider med et lavere aftryk, er ethvert skridt i den grønne retning vigtigt. Værktøjer, der synliggør madens påvirkning, gør det nemmere at navigere i en verden af klimatal og træffe valg, der gavner både dig og planeten.

Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Madens klimaaftryk: Hvad betyder dit måltid?, kan du besøge kategorien Mad.