05/12/2020
Det Sønderjyske Kaffebord, lokalt kendt som Synnejysk Kaechboe, er mere end bare en samling af kager og kaffe. Det er en dybt rodfæstet tradition, der bærer vidnesbyrd om en vigtig periode i dansk historie. Mens mange i dag forbinder det med et overflødighedshorn af søde sager, gemmer der sig en fascinerende historie om modstand, fællesskab og bevarelse af dansk identitet bag de mange lagkager og småkager.
Traditionen med det overdådige kagebord opstod i Sønderjylland i slutningen af 1800-tallet, en tid præget af store forandringer for regionen. Efter krigen i 1864 blev Sønderjylland, eller Nordslesvig som det blev kaldt, tysk. Pludselig blev omkring 175.000 sønderjyder borgere i det Tyske Kejserrige.
Bag kaffe og kager: En historie om modstand
Den historiske baggrund for det Sønderjyske Kaffebord er tæt knyttet til den tyske besættelse, der varede fra 1864 til 1920. De tyske myndigheder var betænkelige ved sønderjydernes hang til at løsne op og tale frit, især efter indtagelse af alkohol. Som en konsekvens heraf blev det næsten umuligt for danske beværtninger i området at opnå en alkoholbevilling.
Dette førte til en opblomstring af forsamlingshuse overalt i Sønderjylland. Disse forsamlingshuse blev hurtigt centrale mødesteder for den danske befolkning, hvor de kunne samles og medbringe egne forsyninger. Da sprut var en mangelvare, blev det naturligt at medbringe kaffe og hjemmebagte kager. Dette enkle arrangement udviklede sig hurtigt til en sand konkurrence blandt datidens husmødre. Det handlede om at fremvise ikke bare de bedste, men også flest mulige kager til kaffen. Det blev et udtryk for velstand og dygtighed i en tid præget af undertrykkelse.
Et symbol på danskhed og overflod
Det Sønderjyske Kaffebord blev under besættelsen et vigtigt redskab til at bevare og udtrykke danskhed. I forsamlingshusene mødtes dansksindede sønderjyder til fællessang og dundrende taler om danske værdier. Fadene med kager spillede en aktiv rolle i disse møder. Traditionen bød, at man tog en smule af alle kager på sin tallerken, inden man begyndte at spise. Dette var ikke kun for at smage på det hele, men også for at signalere overflod – en måde at vise, at selvom man var under tysk styre, kunne man stadig leve i rigelighed. Denne gestus var en stille, men tydelig form for modstand og stolthed.
Møderne fulgte ofte et fast mønster: Først blev kagerne sendt rundt, og gæsterne forsynede sig. Når der faldt ro over forsamlingen, begyndte talerne. Når en taler var færdig, blev kaffekander og kagefade sendt rundt igen, og cyklussen gentog sig, indtil alle taler var holdt, sange sunget, og fadene var tomme. Kaffebordet var således ikke bare et måltid, men en integreret del af politiske og kulturelle samlinger.
Kagepresset: Dengang og nu
Traditionen med det store kagebord fortsatte, selv efter at Sønderjylland igen blev dansk i 1920. Fra forsamlingshusene spredte den sig til private hjem, hvor en god værtinde forventedes at kunne diske op med et imponerende kagebord for sine gæster. Men presset lå ikke kun på værtinden; gæsterne følte også et forventningspres om at smage på alle de forskellige kager. Hvis man ikke forsynede sig tilstrækkeligt, kunne man møde et verbalt gruppepres med den velkendte replik: "Ah, du vil bare nødes?"
I dag lever traditionen stadig, men forventningerne har ændret sig. Værtindens anseelse falder ikke længere, fordi der ikke bliver spist op, og man er ikke længere en "dårlig gæst", hvis man ikke smager på samtlige kager. Et nutidigt Sønderjysk Kaffebord byder typisk på et udvalg, der afspejler moderne præferencer, selvom essensen af mangfoldighed bevares.
Et overflødighedshorn af søde sager: Kagerne
Kerneregelen for et ægte Sønderjysk Kaffebord har traditionelt været mindst 21 kager, fordelt i tre kategorier: 7 bløde, 7 tørre og 7 hårde kager (småkager). Denne imponerende mængde sikrede, at der var noget for enhver smag og cementerede bordets status som et symbol på overflod.
De bløde kager kunne omfatte klassikere som Pulmer (boller), Kringle/Wienerbrød, forskellige formkager og de eftertragtede torter (lagkager og tærter). Torterne var ofte højdepunktet ved bordet, nærmest en "hovedret". Her fandt man varianter som Svedsketorte, StrifTorte (kendt for sine røde og hvide lag), BrøTorte og Kiksekage (KiksKack). En særlig kage var Stopkack, en fed kage designet til at mætte gæsterne, så de ikke kunne spise for mange af de efterfølgende, ofte mere simple, hårde kager.
De tørre og hårde kager udgjorde den sidste del af programmet. Dette kunne være Bækkenør (småkager) i mange forskellige varianter, Vrejn Unge (Klejner), Goj Raj (Gode råd), Ingenting, Cremesnitter og Medaljer. I gamle dage startede man typisk med de smørvellsmurte boller og kringle, bevægede sig videre til de tungere plade- og formkager, derefter torterne, og sluttede af med de tørre og hårde småkager.
Under 1. Verdenskrig, hvor råvarer var knappe, måtte man ty til erstatninger. Man serverede erstatningskaffe lavet på hårdt brændte ærter, byg eller rug. Kagerne blev også påvirket; man kunne finde kålrabi-kager, Pladekage lavet på kartoffelmos sødet med roesirup, eller de simple krigssnitter (tvebakker dyppet i mælk, stegt i fedt og serveret med marmelade). Disse nøjsomme krigskager serveres heldigvis sjældent i dag, selv ikke for autenticitetens skyld.
Mange steder, der tilbyder Sønderjysk Kaffebord i dag, har reduceret antallet til 14 kager (typisk 7 bløde og 7 i en blanding af tørre og hårde), hvilket gør oplevelsen mere overkommelig for nutidens gæster, samtidig med at traditionen for mangfoldighed bevares.
Hvor kan man opleve traditionen i dag?
Selvom traditionen er mindre udbredt i private hjem end tidligere, kan man stadig opleve et autentisk Sønderjysk Kaffebord flere steder i Sønderjylland og endda udenfor regionen. Kroer og forsamlingshuse afholder ofte arrangementer, men det er en god idé at tjekke på forhånd, da det typisk ikke er en daglig foreteelse.
Nogle steder, der har været kendt for at servere Sønderjysk Kaffebord, inkluderer Folkehjem i Aabenraa (typisk 3-4 gange årligt, kræver booking), Hohenwarte i Højer (ofte den første søndag i måneden), Den Gamle Kro i Gråsten (kendt for mange slags kage den 2. søndag i måneden), Oldemors Toft Museum i Padborg (afholdes Palmesøndag), Gram Slot (første søndag i måneden) og Hotel Kommandørgården på Rømø (kendt for at servere kagebord om lørdagen). Traditionen har endda bredt sig, så man har kunnet finde kaffebord på steder som Hotel Julsø ved Ry og Fru Petersens Café på Bornholm.
Der er mange, der søger efter kaffebord i byer som Christiansfeld og Sønderborg. Selvom faste tilbud kan være svære at finde, er der håb om, at steder som Sønderborg Slot lejlighedsvis kan byde på denne oplevelse. Prisen for et Sønderjysk Kaffebord, hvor man typisk kan spise lige så meget kage, man har lyst til, ligger ofte omkring 150 kr. for voksne og 55 kr. for børn under 9 år.
Kulturel betydning og ressourcer
Det Sønderjyske Kaffebord er mere end blot en gastronomisk nydelse; det er et levende stykke danmarkshistorie og studeres endda under antropologistudier på universitetet. Fænomenet har inspireret forfattere og forskere til at dokumentere dets historie og opskrifter.
Vigtige bidrag til forståelsen af kaffebordet kommer fra bøger som Inge Adriansens "Det Sønderjyske Kaffebord – Et Tredje Sakramente", baseret på interviews med over 60 sønderjyske husmødre i 1970'erne, og "De Glemte Kager – Sønderjysk Opskriftsbog" fra Museum Sønderjylland. Andre relevante udgivelser tæller Morten Skærveds "Sønderjysk Kaffebord" og Siegfried Lenz' filosofiske betragtninger i "Die Erzählungen". Også klassiske værker om danske egnsretter, som Erik Koed Westergaards bog, nævner ofte kaffebordet.
Medier har også sat fokus på traditionen, blandt andet i programmer med Søren Ryge, der har fortalt om kaffebordet i sin opvækst i Sydslesvig, og et arrangement afholdt af Danmarks Radio i 2015.
Den lokale dialekt og kultur er også tæt forbundet med kaffebordet, som det ses i digte der beskriver oplevelsen med lokale ord og vendinger. Her et eksempel på et digt fra Ballum, der levende beskriver et sådant gilde:
Heæ ska I høe lidt um et synnejysk kaffeboe,
det var hen ve Chresten Pæsens gammel moe.
Hon haiboj’n en masse fremm, det va et gild æ alle glemme
Føst sat vi inn a daule døns å snagge, så gæk æ dø’ obb inn te di anne gemagge.
Å vi kom inn te et bow mæ manne kaech, få’ gammel Stinne Pæsen va goej te a baech.
Te å begynn fæk vi pumle mæ et tycht lau smø’, så va dæ kringle, sum det sæ hø’.
Dæ va chokoladeplaekaech å søstekaech, å det hele sku’ vi da smaech.
Da vi umsije o æ laukaech tau fat, da va æ leeres Marie sat.
“Næi, ve do no va Marie, æ bræ’tåert ska do da smaech” soej Stinne, å gaw hin et orntle stygg kaech.
En Ris’tåert va dæ å, å en Laukaech mæ fløe, det va da godt, de bode hai høns å køe.
Få’ hai di sku køef oll det kraem the æ kaech, hai dæ nok væt manne peeng tebaech.
Endle noij vi te æ småkaech, de æ vist en syw-oet slau, Stinne olltie baech.
Æ ku næsten it fo en bi’ me’e ne’e, men Stinne soej “Tæi da en knæbbkaech, den æ it så fe’e”.
Te ollesidst kom æ Ingenting, da va æ mauskin liech ve å spring.
Men Stinne gaw sæ it, vi sku smaech et ollt, æ wunnert mæ ve, te æ mauskin hollt.
Så wenn æn it æ sun å rask å ha en mau så sto’e,
ska æn it go mæ te et synnejsyk kaffebo’e.
Men vænn i hæ løist det heæ, hæ i moske dåchens lyst å lauw et richte synnejyst kaffeboe som i gammel dauw.
Ofte stillede spørgsmål om Sønderjysk Kaffebord
Hvorfor serveres der så mange kager?
Antallet af kager, traditionelt mindst 21, opstod dels som en konkurrence mellem husmødre om at vise dygtighed og overflod, og dels som et symbol på dansk velstand og modstand under den tyske besættelse, hvor man ønskede at vise, at man stadig kunne leve i rigelighed trods omstændighederne.
Hvad er den historiske baggrund for traditionen?
Traditionen opstod i slutningen af 1800-tallet efter krigen i 1864, hvor Sønderjylland blev tysk. Tyskerne begrænsede udskænkningen af alkohol, hvilket førte til, at dansksindede sønderjyder mødtes i forsamlingshuse og medbragte kaffe og kager. Kagebordet blev et centralt element i disse møder, der tjente til at bevare dansk identitet og sprog.
Hvor mange kager skal man smage, når man deltager?
I gamle dage var der et stærkt socialt pres for at smage på alle kagerne som et tegn på værdsættelse og for at bidrage til værtindens anseelse. I dag er forventningen mindre streng, og det er generelt accepteret at smage et udvalg uden at skulle igennem dem alle.
Hvad koster det typisk at deltage i et Sønderjysk Kaffebord?
Prisen kan variere afhængigt af stedet, men ifølge den angivne information ligger prisen ofte omkring 150 kr. for voksne og 55 kr. for børn under 9 år for et arrangement, hvor man kan spise "alt hvad man kan".
Hvilke typer af kager indgår i kaffebordet?
Traditionelt set består kaffebordet af mindst 21 kager fordelt i kategorierne bløde, tørre og hårde kager. Dette inkluderer et bredt udvalg fra boller, kringle og formkager til forskellige lagkager (tor
Det Sønderjyske Kaffebord er en unik og smagfuld tradition, der på smukkeste vis forener gastronomi med en vigtig del af Danmarks historie. Det er en oplevelse, der giver indsigt i den sønderjyske folkesjæl og den vilje til at bevare kultur og identitet, der prægede regionen gennem mange år.
Möjn.
Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Sønderjysk Kaffebord: Historien og Kagerne, kan du besøge kategorien Opskrifter.