01/06/2024
I det pædagogiske arbejde med borgere, der har komplekse behov, er det essentielt at have redskaber, der kan skabe overblik, retning og synliggøre fremskridt. Et sådant redskab, der har vist sig at være særdeles værdifuldt, er SMTTE-modellen. Denne model tilbyder en systematisk ramme for planlægning, udførelse og evaluering af pædagogiske indsatser, og den er designet til at sikre, at arbejdet er målrettet, konkret og funderet i borgerens individuelle behov og potentialer.

SMTTE-modellen er ikke blot en teoretisk konstruktion; den er et praktisk værktøj, der kan implementeres direkte i hverdagen for at forbedre kvaliteten af det pædagogiske arbejde og øge trivslen for de borgere, den anvendes overfor. Modellen tager udgangspunkt i en forståelse af, at pædagogiske processer er dynamiske og kræver løbende justering og evaluering for at være effektive.
- Hvad Er SMTTE-Modellen?
- De Fem Elementer i SMTTE
- Hvorfor Arbejde Med SMTTE-Modellen?
- SMTTE-Modellen i Hverdagen
- Målgruppe for SMTTE-Modellen
- Værdi for Borgere og Medarbejdere
- Hvordan Udfylder Man En SMTTE Model?
- Tabel: SMTTE-Modellens Elementer
- Ofte Stillede Spørgsmål om SMTTE-Modellen
- Afsluttende Betragtninger
Hvad Er SMTTE-Modellen?
SMTTE-modellen er en velstruktureret tilgang, oprindeligt udviklet af rådgiver i pædagogiske fag, Hallvard Håstein. Modellen består af fem indbyrdes forbundne elementer, der tilsammen danner en cyklus for pædagogisk handling. Akronymet SMTTE står for:
- S – Sammenhæng
- M – Mål
- T – Tiltag
- T – Tegn
- E – Evaluering
Formålet med modellen er at sætte klare, målbare mål for borgerens udvikling eller fastholdelse af færdigheder, planlægge de nødvendige tiltag for at nå disse mål, og vigtigst af alt, at have en klar forståelse af den kontekst, arbejdet foregår i, samt hvordan man observerer og evaluerer effekten af indsatsen. Hvert element bygger på det forrige og leder naturligt videre til det næste, hvilket skaber en sammenhængende og logisk proces.
De Fem Elementer i SMTTE
For at forstå SMTTE-modellen fuldt ud er det vigtigt at dykke ned i hvert enkelt element og den rolle, det spiller i den samlede proces.
S – Sammenhæng
Sammenhæng handler om at etablere den grundlæggende forståelse for, hvorfor en indsats er nødvendig, og hvilke rammer den skal foregå indenfor. Det er her, man afdækker borgerens situation, behov og de overordnede vilkår. Spørgsmål, der er centrale under 'Sammenhæng', inkluderer:
- Hvorfor er denne indsats nødvendig?
- Hvad er den primære udfordring eller det primære fokus?
- Hvad er borgerens udgangspunkt, ressourcer og behov?
- Hvilke rammer, vilkår og muligheder eksisterer i den nuværende situation (fysisk, socialt, organisatorisk)?
- Hvilke tidligere erfaringer har vi gjort os i lignende situationer?
En grundig afklaring af sammenhængen sikrer, at de efterfølgende mål og tiltag er relevante og realistiske i forhold til borgerens liv og de givne betingelser.
M – Mål
Mål-elementet fokuserer på, hvad der konkret ønskes opnået med den pædagogiske indsats. Målene skal være konkrete, realistiske og formuleret fra borgerens perspektiv, selvom borgeren måske ikke selv kan udtrykke dem direkte. Det er vigtigt, at målene er så præcise, at det er muligt at vurdere, om de er nået. Nøgle-spørgsmål her er:
- Hvad er det præcise resultat, vi stræber efter for borgeren?
- Hvad skal borgeren konkret kunne gøre, opleve eller opnå?
- Er målet realistisk inden for de givne rammer og borgerens potentiale?
- Er der en tidsramme for målet, eller er det et løbende fokus?
- Matcher målet de ressourcer og muligheder, vi har til rådighed?
Klare mål er fundamentet for al efterfølgende planlægning og evaluering. Uden tydelige mål er det umuligt at vide, om tiltagene virker.
T – Tiltag
Tiltag beskriver de handlinger, aktiviteter og pædagogiske metoder, der skal iværksættes for at arbejde hen imod målene. Dette er den 'gøre'-del af modellen, hvor strategien for at nå målene udformes. Det er vigtigt at beskrive tiltagene så konkret, at alle involverede ved præcis, hvad de skal gøre, hvornår og hvordan. Overvejelser under 'Tiltag' omfatter:
- Hvilke specifikke handlinger skal udføres for at understøtte borgerens udvikling mod målet?
- Hvilke pædagogiske tilgange (f.eks. neuropædagogik, relationel pædagogik) skal anvendes?
- Hvilke redskaber, materialer eller omgivelser er nødvendige?
- Hvem har ansvaret for at udføre de enkelte tiltag, og hvornår skal det ske?
- Hvad kræver tiltagene af både medarbejderen og borgeren?
Effektive tiltag er direkte knyttet til målene og tager højde for den definerede sammenhæng.
T – Tegn
Tegn er et helt centralt element i SMTTE-modellen, da det er her, man definerer, hvordan man observerer og dokumenterer fremgang mod målene. Tegn er en beskrivelse af de synlige forandringer i borgerens adfærd, udtryk eller situation, som indikerer, at man bevæger sig i den ønskede retning, eller at målet er nået. Tegn kan være både kvantitative (noget der kan tælles, f.eks. antal udadreagerende episoder) og kvalitative (noget der beskrives, f.eks. ændring i mimik eller initiativ). Det afgørende er, at tegnene er:
- Konkrete: De skal beskrive noget specifikt, man kan se, høre eller opleve.
- Målbare/Observerbare: De skal kunne registreres på en ensartet måde af forskellige medarbejdere.
At definere tegn kræver, at teamet bliver enige om, hvad de skal kigge efter. Eksempler på tegn kunne være:
- Borgeren siger 'hej' til en medarbejder uden opfordring (i stedet for at undgå kontakt).
- Varigheden af selvstimulerende adfærd falder med 5 minutter i løbet af en time.
- Borgeren viser afslappet kropssprog under en hidtil angstprovokerende aktivitet (f.eks. badning).
Systematisk dokumentation af tegnene er afgørende. Dette kræver ofte et dedikeret system, som det ses med brugen af EKJ eller lignende programmer med afkrydsningsskemaer, hvor medarbejdere hurtigt og præcist kan registrere observationer. Dokumentationen af tegn gør arbejdet synligt og giver et datagrundlag for evaluering.

E – Evaluering
Evaluering er den afsluttende, men også tilbagevendende, del af SMTTE-cyklussen. Her vurderes effekten af indsatsen baseret på den dokumentation af tegn, der er indsamlet. Evalueringen besvarer spørgsmål som:
- Hvilken udvikling er sket siden sidst? (Baseret på dokumenterede tegn)
- Hvor tæt er vi på at have nået målet?
- Hvilke tiltag har været mest effektive, og hvilke har ikke virket som forventet?
- Hvilken ny indsigt har vi opnået om borgerens behov og reaktioner?
- Skal målene justeres, fastholdes eller erstattes af nye?
- Skal tiltagene ændres?
Evalueringen sker løbende i hverdagen gennem refleksion over dokumenterede tegn, men også mere formelt ved periodiske møder. Som beskrevet i eksemplet fra Løgumgårde og Blomsterhusene, kan dette være delevalueringer (f.eks. efter et halvt år) og slutevalueringer (f.eks. efter et år), hvor al dokumentation gennemgås for at træffe beslutninger om den fremtidige indsats. Evalueringen er afgørende for at sikre, at arbejdet forbliver relevant og effektivt, og den leder ofte til en ny SMTTE-cyklus, hvor justerede mål og tiltag defineres.
Hvorfor Arbejde Med SMTTE-Modellen?
Arbejdet med SMTTE-modellen giver en række markante fordele for både borgeren og personalet. Formålet er primært at øge livskvalitet og trivsel for borgerne ved at sikre en systematisk og fagligt funderet indsats. Modellen bidrager til:
- Systematik og Struktur: Skaber en klar ramme for pædagogisk planlægning og handling.
- Målrettethed: Sikrer, at indsatsen er fokuseret på konkrete, definerede mål.
- Synlighed: Gør fremskridt og effekten af arbejdet synligt gennem dokumentation af tegn. Dette er især vigtigt i arbejde, hvor udvikling kan være langsom eller vanskelig at observere uden et systematisk redskab.
- Faglighed: Understøtter professionel refleksion og beslutningstagning baseret på observationer og data.
- Fælles Retning: Sikrer, at hele teamet arbejder mod de samme mål med en fælles forståelse af tiltag og tegn. Dette skaber et fælles ejerskab og mindsker risikoen for, at forskellige medarbejdere arbejder på kryds og tværs.
- Motivation og Stolthed: Når arbejdet og borgerens fremskridt bliver synligt, skaber det motivation og faglig stolthed blandt medarbejderne. Som teamleder på Blomsterhusene udtrykker: "Vores arbejde bliver pludselig synligt. Det skaber stolthed, og vi kan fortælle, hvad vi faktisk laver."
- Robust Organisation: En organisation, der arbejder systematisk med SMTTE, bliver mere robust, da den har klare processer for at håndtere komplekse udfordringer og sikre kvalitet på tværs af medarbejdere.
For borgere, især dem med komplekse behov, betyder SMTTE, at indsatsen er mere konsekvent, målrettet og baseret på en dybere forståelse af deres behov og potentialer. Fokus på små sejre, synliggjort gennem tegn, kan også være vigtig for borgerens oplevelse af mestring, hvis de er i stand til at opfatte og forstå deres egen udvikling.
SMTTE-Modellen i Hverdagen
Implementeringen af SMTTE-modellen i hverdagen kræver dedikation og et system til dokumentation. Tegn er en væsentlig del af den daglige rutine. Medarbejdere skal løbende observere borgeren og registrere de definerede tegn i et dertilhørende system. Dette kan f.eks. integreres i eksisterende dokumentationspraksisser for at minimere den administrative byrde. Dokumentationen af tegn er ikke blot en registrering; det er et datagrundlag, der bruges aktivt i teammøder og evalueringer til at vurdere effekten af indsatsen og planlægge de næste skridt.
Den løbende opfølgning på mål og tegn er afgørende. Dette kan ske dagligt eller ugentligt i teamet, hvor observationer deles og drøftes. De mere formelle evalueringer, som delevalueringen og slutevalueringen, giver mulighed for at træde et skridt tilbage, se på den samlede udvikling over en længere periode og foretage mere fundamentale justeringer i indsatsen. Det er under disse evalueringer, at dokumentationen af tegn er mest værdifuld, da den giver et objektivt billede af borgerens udvikling.
Målgruppe for SMTTE-Modellen
SMTTE-modellen er særligt relevant i arbejdet med borgere, der har komplekse og omfattende støttebehov, herunder personer med udviklingshæmning, autisme, psykiske lidelser eller udfordrende adfærd. Eksemplerne fra Løgumgårde og Blomsterhusene viser, at modellen med succes kan anvendes overfor borgere med udviklingshæmning og enten fysiske handicaps eller udfordrende adfærd i specialiserede tilbud (enkeltmandstilbud). Fælles for disse målgrupper er, at de ofte har behov for en meget struktureret, individuelt tilrettelagt og systematisk pædagogisk indsats, hvor selv små fremskridt er betydningsfulde og skal kunne observeres og understøttes. SMTTE-modellens fokus på konkrete mål og observerbare tegn gør den særligt egnet til at skabe synlighed og retning i arbejdet med disse borgere.
Værdi for Borgere og Medarbejdere
Erfaringerne fra praksis understreger den betydelige værdi, SMTTE-modellen skaber. For borgerne fører den systematiske indsats til et øget fokus på trivsel og handlemuligheder. Ved at bryde komplekse mål ned og fokusere på observerbare tegn, bliver selv små fremskridt synlige – de 'små sejre'. Dette kan have en positiv effekt på borgerens oplevelse af eget liv, selv hvis de ikke fuldt ud forstår processen. Som en medarbejder fra Løgumgårde påpeger: "Værdien, vi skaber for borgerne ved hjælp af SMTTE, er et øget fokus på deres trivsel, og særligt på handlemulighederne."
For medarbejderne skaber SMTTE-modellen en følelse af faglig stolthed og motivation. Når de kan se konkrete resultater af deres arbejde, som dokumentationen af tegn muliggør, bliver det tydeligt, at deres indsats gør en forskel. Modellen fungerer også som et fælles redskab og sprog i teamet, hvilket styrker samarbejdet og skaber tryghed, især i håndteringen af svære udfordringer eller ved fastsættelse af nye mål. Som Tina Bech fra Løgumgårde udtrykker det: "Oplevelsen af, at vi ved, hvad vi gør – og hvorfor vi gør det, har afgørende betydning for, at ens arbejde opleves værdifuldt, spændende og udfordrende på den gode måde!" SMTTE bidrager dermed til et stærkere team, der er bedre rustet til at skabe de bedst mulige rammer for borgerne, hvilket i sidste ende resulterer i øget tryghed, trivsel og kvalitet i borgernes liv.
Hvordan Udfylder Man En SMTTE Model?
At udfylde en SMTTE-model involverer en systematisk gennemgang af de fem elementer. Dette sker typisk i teamet i samarbejde med borgeren, hvis muligt, og eventuelle pårørende. Processen kan beskrives som en række spørgsmål, der skal besvares for hvert element:
S – Sammenhæng: Fundamentet
- Hvorfor er denne indsats nødvendig for borgeren lige nu?
- Hvad er den specifikke udfordring eller situation, vi arbejder med?
- Hvad er borgerens nuværende situation, ressourcer, ønsker og behov?
- Hvilke fysiske, sociale og organisatoriske rammer er gældende?
- Hvilke erfaringer har vi eller andre gjort os tidligere?
- Hvilke muligheder og begrænsninger er der?
M – Mål: Destinationen
- Hvad er det konkrete og målbare resultat, vi ønsker at opnå for borgeren?
- Hvad skal borgeren kunne, gøre eller opleve, når målet er nået?
- Er målet realistisk og relevant for borgeren?
- Er der en tidsramme for målet?
T – Tiltag: Vejen Dertil
- Hvilke specifikke handlinger eller aktiviteter skal vi som personale udføre?
- Hvordan skal vi udføre disse handlinger (pædagogisk tilgang, metode)?
- Hvilke ressourcer (personale, materialer, tid) kræver tiltagene?
- Hvem har ansvaret for hvad, og hvornår?
T – Tegn: Milepælene
- Hvad skal vi observere for at se, om vi nærmer os målet?
- Hvilke specifikke, synlige ændringer (i adfærd, udtryk, situation) skal vi kigge efter, lytte efter eller mærke efter?
- Hvordan skal disse tegn registreres og dokumenteres?
- Hvordan sikrer vi, at alle medarbejdere observerer og registrerer tegnene på samme måde?
E – Evaluering: Refleksionen
- Hvordan og hvornår skal vi vurdere effekten af indsatsen?
- Hvordan skal vi bruge den dokumentation af tegn, vi har indsamlet?
- Hvor tæt er vi på målet ifølge tegnene?
- Hvilken ny indsigt har vi fået?
- Skal mål og tiltag justeres baseret på evalueringen?
- Hvordan formidles resultaterne af evalueringen til alle relevante parter?
Ved systematisk at gennemgå disse spørgsmål for hver borger eller hvert indsatsområde skabes en klar og handlingsanvisende plan.

Tabel: SMTTE-Modellens Elementer
| Element | Fokus | Centrale Spørgsmål |
|---|---|---|
| Sammenhæng (S) | Forståelse af situation, behov og rammer | Hvorfor? Hvad er udfordringen/udgangspunktet? Hvad er borgerens behov/muligheder? |
| Mål (M) | Hvad ønskes opnået? | Hvad skal borgeren konkret opnå? Er målet realistisk/tidsbestemt? |
| Tiltag (T) | Planlagte handlinger | Hvad skal vi gøre? Hvordan? Hvem er ansvarlig? |
| Tegn (T) | Observerbare fremskridt | Hvad skal vi se/høre/opleve? Hvordan dokumenteres det? |
| Evaluering (E) | Vurdering af effekt og justering | Hvad er sket? Hvor tæt på målet? Skal mål/tiltag ændres? |
Ofte Stillede Spørgsmål om SMTTE-Modellen
Her besvares nogle hyppige spørgsmål for at give yderligere klarhed over SMTTE-modellen:
Hvad er tegn i SMTTE-modellen?
Tegn i SMTTE-modellen er konkrete, observerbare og dokumenterbare forandringer i borgerens adfærd, udtryk, færdigheder eller situation, som indikerer, at man bevæger sig mod de opstillede mål. De kan være både kvantitative (antal hændelser) og kvalitative (beskrivelse af ændringer) og fungerer som milepæle eller indikatorer på fremskridt. Det er afgørende, at tegnene er så præcist beskrevet, at de kan observeres og dokumenteres ensartet af forskellige medarbejdere.
Er SMTTE-modellen en metode?
Ja, SMTTE-modellen kan betragtes som en pædagogisk metode eller et systematisk redskab til planlægning, udførelse og evaluering af pædagogisk arbejde. Den giver en struktureret fremgangsmåde til at sikre, at indsatsen er målrettet, veldokumenteret og løbende justeret baseret på observationer og evaluering.
Hvad er SMTTE-modellen generelt?
SMTTE-modellen er en ramme, der hjælper pædagoger og andre fagpersoner med at strukturere deres arbejde. Den består af fem elementer – Sammenhæng, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering – der guider processen fra at forstå borgerens situation til at sætte mål, planlægge handlinger, observere effekten og vurdere resultaterne. Modellen sikrer en systematisk og gennemsigtig tilgang til pædagogisk praksis.
Hvorfor skal man arbejde med SMTTE-modellen?
Man skal arbejde med SMTTE-modellen for at professionalisere og målrette den pædagogiske indsats. Den øger borgerens trivsel og livskvalitet ved at sikre, at arbejdet er baseret på konkrete behov og mål. For personalet skaber den overblik, fælles retning, faglig stolthed og synliggør effekten af deres indsats. Modellen bidrager til en mere robust og effektiv organisation.
Hvordan udfylder man en SMTTE-model?
At udfylde en SMTTE-model indebærer typisk en teamproces, hvor man systematisk gennemgår de fem elementer: Man afklarer først Sammenhæng (situation, behov, rammer), derefter definerer man klare, målbare Mål, planlægger de nødvendige Tiltag, beskriver de konkrete Tegn, man vil observere for at følge fremskridt, og til sidst planlægger man, hvordan og hvornår Evaluering skal finde sted baseret på dokumentationen af tegnene.
Afsluttende Betragtninger
SMTTE-modellen er et kraftfuldt redskab i det pædagogiske arbejde, især i komplekse indsatsområder. Ved at tvinge os til at tænke systematisk over sammenhæng, sætte klare mål, planlægge specifikke tiltag, definere observerbare tegn og løbende evaluere, sikrer modellen, at vores indsats er målrettet, gennemsigtig og evidensbaseret. Fokusset på 'Tegn' er særligt værdifuldt, da det gør det muligt at se og værdsætte selv de små skridt fremad, hvilket er afgørende for motivationen hos både borgere og personale. Implementering af SMTTE kræver en indsats, men gevinsterne i form af øget trivsel, faglighed og effektivitet gør det til en investering, der betaler sig i det lange løb.
Hvis du vil læse andre artikler, der ligner SMTTE-modellen: Nøglen til Pædagogisk Succes, kan du besøge kategorien Madlavning.
