Rosa fra Rouladegade: Livet efter kagerne

For mange danske børnefamilier vækker sætningen "Nu er vi fuldstændig klar til udspionering!" øjeblikkeligt genklang. Ordene tilhører Rosa Gjerluff Nyholm, bedre kendt som den kagebagende og eventyrlige Rosa fra Rouladegade. Gennem 30 overraskelseskager har hun inviteret børn og voksne ind i et univers af kreativitet, nysgerrighed og – ja – udspionering. Men hvad laver kvinden bag det hjemmebagte hus i dag? Livet har ført Rosa videre fra Rouladegade, men hendes passion for at skabe meningsfuldt indhold for børn er stærkere end nogensinde, nu med nye figurer og dybere temaer.

Siden premieren på Rosa fra Rouladegade i 2010 har Rosa Gjerluff Nyholm været et kendt ansigt på DR Ramasjang. Hun var ikke kun vært, men også sangskriveren og universets skaber. Programmet, hvor børn med Rosas hjælp bagte en kage til en person, de holdt af, cementerede hendes rolle som en kær storesøster-figur i mange børns liv. Rosa fremhæver selv glæden ved at give noget videre fra sin egen barndom og bidrage til at forlænge børnenes barndom ved at dyrke det legende og fantasifulde. Processen med at udspionere og bage en kage var et projekt, der tillod børnene at udforske verden på en legende måde, og som Rosa selv beskriver som noget, der tillader en at 'blive i barndommen – også som voksen'.

Overraskelser og Læring fra Børn

Gennem sine mange år med at arbejde med børn i Rouladegade har Rosa oplevet utallige overraskelser. Hun fortæller, at det mest slående er, hvor utroligt forskellige børn er. Hver casting til programmet afslørede nye facetter af børns personligheder, hvilket konstant forbløffede hende og holdet bag.

En af de vigtigste ting, hun har lært af børn, er, at 'det hele ligger der for dem'. I starten troede hun, at børn primært var drevet af drifter og egne behov. Men en oplevelse med en 5-årig dreng ved navn Johan ændrede hendes perspektiv. Johan skulle bage en kage til sin morfar, der elskede kaffe. Selvom Johan selv ikke kunne lide kaffe, insisterede han på at putte det i kagen, fordi det var, hvad hans morfar kunne lide. Denne handling af omtanke og evnen til at sætte egne behov til side for en anden rørte Rosa dybt og viste hende, at børn, givet tiden, muligheden og den rette grund, besidder en stor kapacitet for empati.

De sjove øjeblikke har også været mange. Rosa deler en anekdote fra en udspioneringstur, hvor et barn, midt i den spændende mission, pludselig vendte sig mod hende og spurgte: "Hey Rosa, plejer der egentlig ikke at være musik, når man udspionerer?". Barnet havde set programmet så mange gange, at fiktion og virkelighed smeltede sammen på en humoristisk måde. Disse øjeblikke understreger for Rosa, hvor fantastisk og uforudsigeligt det er at arbejde med børns fantasi.

Når det kommer til kagerne selv, har Rosa svært ved at vælge en favorit. Hun betragter hver af de 30 kager som et lille eventyr, dybt personligt for hvert barn og hver familie. At se et 5-årigt barn bruge to dage på at bage en kæmpe kage og derefter aflevere den til en, de holder af, fylder hende med rørelse. Børnene sætter sig selv på spil gennem kagen, og deres stolthed og nervøsitet i det øjeblik, kagen gives, er noget af det smukkeste for Rosa.

Livet Efter Rouladegade: Nye Roller og Heksebeth

Rosa Gjerluff Nyholm (født 9. oktober 1988) er meget mere end blot Rosa fra Rouladegade. Hun er en alsidig kunstner med en imponerende karriere som manuskriptforfatter, instruktør, skuespiller, musiker og producer, primært inden for børnefiktion. Udover Rouladegade har hun været vært på programmer som Lille NØRD, Byttebiksen, Rosa redder frøerne og SommerSummarum. I 2016 tog hun skridtet til selv at instruere med programmet “Sovedyr på eventyr”.

En af hendes seneste og mest markante satsninger er karakteren Heksebeth. I 2022 skabte og med-instruerede hun tv-miniserien af samme navn til DR Ramasjang, fulgt op af fiktionsserien Heksebeth og den hovedløse magi i 2024, hvor hun også var executive producer. I begge serier medvirker hun som skuespiller, manuskriptforfatter og komponist. Musikken til Heksebeth er blevet særligt rost for dens evne til at tale med børn om det svære.

Heksebeth er en lille, 106 år ung heks, der – i modsætning til forventningen – ikke kan finde ud af at trylle på den 'rigtige' måde. Denne karakter er et bevidst opgør med den perfekthedskultur, Rosa oplever fylder meget i dagens samfund, især når det kommer til børnehelte. Hun følte et behov for at skabe en figur, der ikke var defineret af at være virkelig god til noget, men snarere af det, hun ikke kan. Hvis Heksebeth prøver at trylle en kost frem, får hun en ost. For Rosa er budskabet klart: Magi er magi, uanset formen, og det er okay ikke at være perfekt.

Barndommens Følelser og Forældreskabets Realiteter

Inspirationen til Heksebeths karakter og de temaer, serien berører, kommer i høj grad fra Rosas egne oplevelser, især efter hun selv blev mor. Hun er gift med Laust Færch, og sammen har de børnene Ursula (7 år) og Åbjørn (2 år). At blive forælder åbnede hendes øjne for børns store og komplekse følelser – herunder negative følelser som raseri, hævn og misundelse – som hun ikke tidligere havde set i samme grad i sit arbejde med børn i en fantasiverden som Rouladegade, eller som hun kunne spejle i sin egen barndomserindring eller i figuren Rosa.

Denne erkendelse skabte et ønske om at lave børnefjernsyn, hvor børn kunne spejle sig 'hele vejen rundt', og hvor der også var plads til smerte, vrede og misundelse. Hun blev chokeret over at se sine egne børn, selv som små, udvise tendenser til hævn, for eksempel ved at trampe et tulipanbed ned i raseri over en nægtet dessert. Disse oplevelser understregede behovet for at vise børn, at det er okay at have disse følelser, og for voksne at lære at guide dem igennem dem.

Rosa reflekterer over, hvor svært det er at være forælder og hjælpe små mennesker igennem 'vanvittige følelser' uden at få dem til at lægge låg på dem. Hun mener, at hendes generation måske er blevet opdraget af samfundet til at undertrykke vrede, hvilket gør det udfordrende at lære sine egne børn at udtrykke vrede på en sund måde – at sige 'Du må godt være vred, lille du, UD med det', men samtidig 'Hov hov, du må ikke slå'. Denne balance er svær, især når man som voksen ikke selv har en 'ren tilgang' til sine egne følelser.

For Rosa har det at få børn været en gave, der har hjulpet hende med at lære sig selv bedre at kende og erkende sine egne undertrykte følelser, herunder vrede. Som kvinde i mediebranchen ser hun tusind ting at være rasende over og oplever, at kvinder ofte får kortere snor end mænd, når de udtrykker vrede. Hun arbejder bevidst på at eje sit raseri og sætte grænser, inspireret af sin mor.

Derfor er det vigtigt for hende at skabe børnefjernsyn, der tør vise hele spektret af følelser, herunder vrede, for at afdramatisere dem. I Heksebeth bliver karakteren rasende, råber og skriger, men budskabet er, at livet går videre. Dette er en afdramatisering af vreden, som Rosa selv kunne have brugt som barn, og som hun nu ønsker at give videre til sin datter og andre børn.

Arven fra Mor: Kærlighed, Vrede og Skaberglæde

Rosas baggrund har i høj grad formet hende. Hun er datter af den anerkendte sangerinde Elisabeth Gjerluff Nielsen og filminstruktøren Kristoffer Nyholm. Begge forældre var 'kæmpe forbilleder' og meget nærværende, hjælpsomme og kærlige. At se dem være så glade for deres arbejde og dele det med hende og hendes søster har været definerende for Rosas eget arbejdsliv. Hendes mor begyndte at skrive mange børnesange, da Rosa og hendes søster var små, og de blev ofte inddraget, for eksempel ved at synge kor. Denne skaberglæde og forældrenes evne til at bringe kunst, musik og litteratur ind i hjemmet gav Rosa redskaber, hun kunne bruge, også når livet var svært.

Navnet Heksebeth er da også en tydelig reference til hendes mor, Elisabeth. Karakteren er bygget på Rosas egne børns temperament, men i høj grad også på hendes mors stærke temperament. Elisabeth Gjerluff Nielsen 'ku’ edermame godt blive vred' og var ikke bange for at vise det – en egenskab, Rosa beundrer og arbejder på at tilegne sig. Elisabeth var også god til at sætte grænser, hvilket hjalp Rosa på afgørende tidspunkter i hendes arbejdsliv, blandt andet omkring realiseringen af Heksebeth, hvor der var pres for at ændre karakteren. Her var morens råd klart: "Så sig nej!". Selvom Heksebeth med sin vrede, hævngerrighed og manglende tryllesevne var et svært koncept at pitche, var det vigtigt for Rosa at skabe en figur med smerte, temperament og raseri. Hendes mor elskede projektet og var meget stolt af det.

Elisabeth Gjerluff Nielsen døde i oktober 2022 i en alder af 65 år. Hendes død var 'alt for tidlig og meget uventet'. collaborations på musikken til Heksebeth skete, mens hendes mor var syg. Selvom de vidste, hun var syg, kendte de ikke tidsrammen, og projektet blev en 'virkelig dejlig' måde for dem at skabe glæde og musik sammen, samtidig med at de talte om de svære følelser, herunder døden. Sangen "Danser med månen", om ensomhed, skrev hendes mor primært alene, mens de skrev resten af sangene sammen. Denne proces bragte dem endnu tættere på hinanden.

Rosa beskriver sin mors styrke og manglende frygt for at dø som 'virkelig inspirerende', hvilket har fjernet noget af Rosas egen dødsangst. At se en forælder tage imod sin skæbne uden frygt gør det mindre farligt for barnet. Elisabeth var åben og snakkede om døden uden tabu. Hendes kristne tro gav hende tryghed i sygdomsforløbet, en tryghed der bredte sig til Rosa. At få lov til at tage et langsomt og tæt farvel har betydet 'virkelig meget' for Rosa.

Udover temperament og grænsesætning repræsenterede Elisabeth Gjerluff Nielsen ifølge Rosa især 'åndelighed' – ikke i en spirituel forstand, men som et ekstremt inspireret og passioneret menneske med en kæmpe verden i musik og litteratur. Hun var generøs med sine følelser og meget tydelig og kompromisløs. Hun vidste, hvad hun ville, og kunne mærke 'Hertil og ikke længere'. Selvom hun sikkert var 'skideskrap' og temperamentsfuld, kunne man 'mærke hende'.

Om kærlighed lærte Rosas mor hende især at være gavmild og ikke være bange for at vise sin kærlighed – til kunst, musik, litteratur, natur, blomster og verden generelt. Hvis hun elskede noget, gik hun med det. Hvis nogen skulle have et brød, fik de et brød. Hvis nogen hjalp hende, fik de en CD. Denne gavmildhed er en 'meget dejlig ting at have lært'.

Barndommen som Base og Døden som Tema

Rosa ser barndommen som 'basen for alting', det allervigtigste i et menneskeliv, da den rummer de kort, vi skal spille med resten af livet. I dagens perfekthedskultur er det vigtigt ikke at male et ensidigt billede af barndommen, selvom hjernen ofte husker alt det gode. Rosa erkender, at selvom hendes barndom var god, har hun selv måttet igennem svære ting, og hendes forældre var også blot forældre med deres egen bagage. Der foregår 'så meget i sådan en barndom'.

Temaet om at lave 'fejl' og føle alle de 'forbudte' følelser er gennemgående i Heksebeth. Et andet vigtigt tema er døden. Både Rosa og hendes medforfatter Julie Ravnhøj har mistet deres mor, så det har været betydningsfuldt for dem at arbejde med en form for 'åbning til eller et forslag til, hvor de døde er', og hvordan man fortsat kan have et forhold til en afdød. Rosa føler et stærkt behov for fortsat at have et forhold til sin mor, især fordi hendes datter også elskede sin mormor højt og oplevede en stor sorg ved hendes død.

I Heksebeth, da karakteren skal finde sin døde mormor, får hun at vide: "Du skal bare følge kærligheden, det er ligesom det eneste sted, du kan finde". Dette afspejler Rosas egen oplevelse; hun mærker stadig en kæmpestor kærlighed til sin mor, hvilket får hende til at føle, at moren stadig eksisterer. Der er en forbindelse i at elske nogen, også når de er døde, og et nærvær i kærlighed. Selvom hun ikke er religiøs på samme måde som sin mor, er hun 'overrasket og ydmyg over for den store kærlighed', hun stadig føler, og ser det som 'ret magisk'. Verden er for hende blevet 'lidt større' efter morens død, da den nu rummer en person, hun ikke kan se eller høre, men som stadig eksisterer for hende og som hun fortsat har et forhold til.

Rosa ser sit arbejdsliv som en fortsættelse af den intense legeverden, hun levede i som barn. Heksebeth ligger hendes hjerte særligt nær, dels fordi den er skabt med inspiration fra hendes børn og mor, og dels fordi den tør berøre svære temaer. At se sin datter blive glad, når Heksebeth finder sin mormor oppe under stjernerne, og høre hende reflektere over, at man måske selv får lov at bestemme en verden, man kan være i efter døden, er dybt meningsfuldt for Rosa.

Rosa i Dag: Artist, Mor og Skaber

I dag er Rosa Gjerluff Nyholm fortsat aktiv på mange fronter. Hun fortsætter med at optræde som musiker, blandt andet med sit Rosa og Rouladeband, og er en fast del af de årlige familieforestillinger i Cirkus Summarum, hvor hun både er skuespiller, sanger, sangskriver og forfatter til scener. I 2024 blev hun særligt rost for sin fortolkning af sangen "Jeg holder øje med dig" i Cirkus Summarum, en sang skrevet af hendes mor, Elisabeth Gjerluff Nielsen, som Rosa dedikerede til sin afdøde mor.

Hendes arbejde med Heksebeth viser en kunstner, der tør bevæge sig ud over det klassiske børne-tv-format og udforske mere komplekse følelser og temaer. Fra at bage kager i et fantasifuldt univers til at skabe en heks, der kæmper med vrede og utilstrækkelighed, afspejler Rosas karriere en udvikling og et ønske om at skabe indhold, der er både underholdende, relaterbart og meningsfuldt for børn og deres voksne. Livet efter Rouladegade handler for Rosa om at bruge sine egne erfaringer som mor og datter til at skabe historier, der viser hele paletten af menneskelige følelser, selv de svære, og dermed hjælpe børn med at navigere i deres egen verden.

Ofte Stillede Spørgsmål

Hvad hedder Rosa fra Rouladegade i virkeligheden?
Rosa fra Rouladegade hedder i virkeligheden Rosa Marie Gjerluff Nyholm.

Hvad laver Rosa fra Rouladegade i dag?
Rosa Gjerluff Nyholm arbejder i dag som manuskriptforfatter, instruktør, skuespiller, musiker og producer. Hun er kendt for sin rolle som Heksebeth på DR Ramasjang, skriver og medvirker i Cirkus Summarum og turnerer med sit band.

Er Heksebeth baseret på Rosa fra Rouladegades mor?
Karakteren Heksebeth er delvist bygget på Rosa Gjerluff Nyholms egne børns temperament samt hendes mors stærke temperament. Navnet Heksebeth er også en hyldest til hendes afdøde mor, Elisabeth Gjerluff Nielsen. Desuden behandler serien temaer som vrede og døden, inspireret af Rosas egne oplevelser, herunder samarbejdet med sin mor om musikken til serien, mens moren var syg.

Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Rosa fra Rouladegade: Livet efter kagerne, kan du besøge kategorien Opskrifter.