20/12/2024
Oksekød er en populær spise på middagsborde verden over, kendt for sin rige smag og alsidighed i køkkenet. Men de seneste år har der været øget fokus på oksekødets indvirkning på vores planet, især dets klimaaftryk. Debatten har rejst spørgsmål om, hvilken type oksekød der er mest bæredygtig, og hvordan vores forbrug påvirker globale udledninger. Denne artikel dykker ned i både klimaaspekterne og de kulinariske kvaliteter ved oksekød for at give et nuanceret billede.

Uanset produktionssystem eller land ligger oksekødets klimaaftryk stort set altid i den høje ende sammenlignet med andre kødtyper som gris og kylling, og ikke mindst plantebaserede alternativer. Dette skyldes primært udledningen af den kraftige drivhusgas metan fra drøvtyggeres fordøjelse og husdyrgødning, samt den store arealanvendelse til foderproduktion, som kan føre til frigivelse af CO2 fra rydning af natur og ændringer i jordens kulstofindhold.
Oksekødets Klimaaftryk: Hvad Viser Data?
Ifølge Concito-rapporten om Danmarks globale forbrugsudledninger står danskernes forbrug af oksekød for mere end halvdelen af fødevareforbrugets samlede udledning. Dette tal har affødt debat og kritik, hvilket understreger behovet for at forstå baggrunden for disse beregninger.
Concito og 2.-0 LCA consultants har udviklet Den store klimadatabase, som belyser klimaaftrykket fra over 500 fødevarer. Formålet er at vise den globale klimaeffekt af et ændret forbrug – altså konsekvensen af at vælge én fødevare frem for en anden. Metoden, der anvendes, er en konsekvensbaseret livscyklusanalyse, som søger at afspejle den typiske effekt af et forbrugsvalg på det globale marked.
I denne type beregning får mælkeprodukter en "rabat" på deres klimaaftryk. Dette skyldes, at oksekød fra udtjente malkekøer og deres kalve bidrager til at fortrænge produktion af rent kødkvæg på det globale marked. Hvis dette kød ikke blev spist, ville behovet for kødkvæg på verdensplan være større, hvilket ville øge de samlede udledninger. Omvendt betragtes klimaaftrykket fra malkekoens oksekød som værende på niveau med det globale gennemsnit for oksekød. Dette skyldes, at øget efterspørgsel på oksekød generelt bidrager til at øge den globale produktion, som typisk udvides i ineffektive, rene kødkvægsproduktioner, ofte i Sydamerika.
En central pointe er, at en reduceret efterspørgsel på oksekød i Danmark fører til en reduceret produktion globalt. Selvom dansk produktion kan være mere effektiv end i nogle andre lande, vil den samlede klimagevinst ved at mindske forbruget af oksekød i Danmark være betydelig, da det bidrager til at nedbringe den globale efterspørgsel og dermed produktion.
Sammenligning af Klimaaftryk (ca. kg CO2e pr. kg slagtekrop)
| Fødevare | Gennemsnitligt Klimaaftryk |
|---|---|
| Oksekød | ca. 50 kg CO2e |
| Grisekød | ca. 4 kg CO2e |
| Kylling | ca. 2 kg CO2e |
| Plantefars (soja/ærter) | under 1 kg CO2e |
Bemærk: Disse tal er gennemsnitlige værdier fra Den store klimadatabase og repræsenterer det typiske forbrugsvalg, ikke variationen inden for specifikke produktionssystemer.
Myter om Klimavenligt Oksekød
Der cirkulerer flere påstande om, at visse typer oksekød skulle være markant mere klimavenlige end andre. Her adresseres nogle af de mest almindelige:
Er Oksekød fra Malkekvæg Mere Klimavenligt end fra Kødkvæg?
Som forklaret ovenfor bidrager oksekød fra malkekvæg til at fortrænge kødkvæg på det globale marked, hvilket giver en klimagevinst for mælkeproduktionen. Men når det gælder selve oksekødet fra malkekvæg, betragtes dets klimaaftryk som værende på niveau med det globale gennemsnit for oksekød. At spise oksekød fra malkekvæg øger den samlede efterspørgsel på oksekød, og denne øgede efterspørgsel mødes typisk af udvidelse af ineffektiv kødkvægsproduktion andre steder i verden. En ændring i efterspørgslen på oksekød påvirker ikke antallet af malkekøer, som primært holdes for mælkeproduktion.
Er Dansk Oksekød Mere Klimavenligt end Udenlandsk?
Danmark er med i førerfeltet, når det kommer til klimaeffektiv kvægproduktion sammenlignet med mange andre lande. Dog ligger Danmark ifølge visse rangordninger, f.eks. fra World Resources Institute (WRI), på niveau med andre industrialiserede lande som USA, Holland, Tyskland og New Zealand. Selvom dansk produktion kan være mere effektiv end gennemsnittet globalt, understreger WRI klart, at et markant mindre forbrug af klimabelastende fødevarer som oksekød i rige lande er afgørende for klimaomstillingen. At vælge dansk oksekød frem for udenlandsk kan have en lille positiv effekt, hvis den danske produktion er dokumenteret bedre, men den største klimagevinst opnås ved at reducere den samlede mængde oksekød, man spiser, uanset oprindelse.
Er Ekstensivt Produceret Oksekød på Græs Klimavenligt?
Kvæg i ekstensive systemer, især i begrænset omfang, kan have positive effekter på naturpleje og lokal biodiversitet. Dog er der ikke videnskabeligt belæg for, at græsfodret oksekød skulle have et markant lavere klimaaftryk eller være decideret klimavenligt. Naturkvæg lever typisk længere og udleder væsentligt mere metan pr. produceret enhed end intensivt produceret kvæg. Påstanden om, at græsmarker kan indlejre så meget kulstof, at det opvejer udledningerne, holder heller ikke videnskabeligt. Kulstofindlejringen er begrænset sammenlignet med metanudledningerne, og den stopper på et tidspunkt, når jorden opnår en ligevægt.
Konklusionen på klimaaspekterne er, at selvom der er variation i produktionssystemer, vil oksekødets klimaaftryk altid være højt sammenlignet med andre fødevarer. Den mest effektive måde for forbrugeren at reducere sin klimaaftryk fra fødevarer er at mindske forbruget af oksekød.
Oksekød i Køkkenet: Smag, Udskæringer og Kvalitet
Ud over klimadebatten er oksekød en fascinerende råvare i køkkenet med en rig og kompleks smagsprofil.

Oksekødets smag beskrives ofte som rig på umami, suppleret af sødlige, salte og en let metallisk note. I modsætning til f.eks. lam, har oksekød sjældent en udpræget "dyrisk" smag, hvilket gør det bredt anvendeligt.
Oksekød er tilgængeligt hele året rundt, hvilket giver fleksibilitet i madlavningen.
Udskæringer og Anvendelse
Det store dyr byder på et væld af udskæringer, hver med sine unikke egenskaber og bedste anvendelsesmuligheder:
- Stege: Højreben, fileten (også til carpaccio og medaljoner), tyksteg, tyndsteg, culotte og cuvette giver gode stege.
- Bøffer: Udskæringer fra filet som éntrecôte eller bøffer af højreb er klassiske valg til gode bøffer.
- Grill: Flanksteak, der sidder på brystet, er smagfuld, ret mørk og kræver kun kort tilberedning på grillen.
- Simreretter: Brystkød er ikke naturligt mørt, men rigt på smag og ideelt til simreretter. Billige udskæringer som skank, tykkam og halskød med god fedtmarmorering egner sig også fremragende til gryderetter, ofte skåret i tern.
- Gammeldags Steg: Klumpen kan bruges til gammeldags oksesteg.
- Langsom Tilberedning: Inderlår og yderlår har lidt fedt og en del bindevæv, og kræver derfor langsom tilberedning ved lav temperatur for at undgå at blive tørre og seje.
Faktorer for God Kvalitet
Udskæringen alene garanterer ikke et godt resultat. Kvaliteten af oksekød afhænger af flere faktorer:
- Kvægets liv: Kvæg, der har haft adgang til motion og græs, giver ofte bedre kød.
- Modning: Kødet bør modne i mindst tre uger, gerne længere. Modning er afgørende for kødets mørhed.
- Race: Kvæg inddeles typisk i kødkvæg (avlet for kødets kvalitet, f.eks. hereford, limousine, angus, wagyu) og malkekvæg (avlet for mælkeproduktion). Kødkvæg giver generelt kød af højere kvalitet, men hæderlige bøffer kan også komme fra malkekvæg, hvis de motioneres, fedes op med græs og kødet modnes korrekt.
Opbevaring af Oksekød
Oksekød skal opbevares på køl eller fryses for at bevare kvaliteten og forhindre bakterievækst. Følg altid anvisningerne på emballagen for den bedste holdbarhed.
Ofte Stillede Spørgsmål
Hvorfor har oksekød et højt klimaaftryk?
Det skyldes primært udledning af metan fra køernes fordøjelse og gødning, samt den store arealanvendelse til foderproduktion, som kan medføre CO2-udledninger fra skovrydning og ændret jordbrug.
Er oksekød fra malkekvæg bedre for klimaet end fra kødkvæg?
Oksekød fra malkekvæg bidrager til at reducere behovet for rent kødkvæg globalt, hvilket er en fordel for mælkeproduktionen. Men selve oksekødet fra malkekvæg bidrager til den globale efterspørgsel på oksekød, som typisk dækkes af udvidet, ofte ineffektiv, kødkvægsproduktion andre steder. Dets klimaaftryk betragtes derfor som værende på niveau med gennemsnitligt oksekød.
Er dansk oksekød mere klimavenligt end alt udenlandsk oksekød?
Dansk kvægproduktion er effektiv sammenlignet med mange lande, men ligger på niveau med andre industrialiserede lande. Den største klimagevinst opnås ved at reducere den samlede mængde oksekød, man spiser, uanset oprindelse, da det nedbringer den globale efterspørgsel.
Er græsfodret oksekød klimavenligt?
Selvom det kan have positive effekter på naturpleje, er der ikke videnskabeligt belæg for, at græsfodret oksekød har et markant lavere klimaaftryk. Dyrene lever ofte længere og udleder mere metan pr. produceret enhed, og kulstofindlejring i græsmarker opvejer ikke typisk udledningerne og er ikke permanent.
Hvad er den mest effektive måde at reducere mit klimaaftryk fra fødevarer?
At mindske forbruget af klimabelastende fødevarer som oksekød markant er en af de mest effektive handlinger, en forbruger kan tage for at reducere sit klimaaftryk fra kosten. Dette gælder uanset oksekødets oprindelse eller produktionsmetode, når det sammenlignes med alternativer som gris, kylling eller plantebaserede retter.
Ved at forstå både oksekødets klimamæssige udfordringer og dets kulinariske muligheder, kan forbrugere træffe mere informerede valg, der både tilgodeser smagsløgene og hensynet til planeten.
Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Oksekød: Klima, Smag og Anvendelse, kan du besøge kategorien Madlavning.
