Spandauer: Den Elskede Danske Klassiker

Når talen falder på dansk bagværk, kommer man sjældent uden om spandaueren. Dette luftige og ofte firkantede stykke wienerbrød er en fast bestanddel af bagerens sortiment og en favorit på morgenbordet eller til eftermiddagskaffen. Men hvad gemmer der sig egentlig under den søde glasur, og hvorfor hedder den, som den gør?

Spandaueren er kendetegnet ved sin lette og sprøde wienerbrødsdej, der er foldet og rullet i mange lag – typisk mellem 24 og 27 lag i en god spandauer. Denne teknik skaber den karakteristiske bløde og luftige krumme, som wienerbrød er så berømt for. I midten af spandaueren, omkranset af dejens 'volde', finder man det lækre fyld. Traditionelt består dette fyld af borgmestermasse, som er en sød blanding, ofte baseret på abrikoskerner og sukker, der minder om marcipan, men typisk er lavet på abrikoskerner. Udover borgmestermassen er der ofte et centralt fyld af enten creme eller syltetøj. Toppen pyntes som regel med hakkede hasselnødder og afsluttes med en flot, hvid glasur.

Historien Bag Navnet: Fra Fængsel til Favorit?

Navnet 'spandauer' vækker nysgerrighed hos mange. Den mest udbredte forklaring refererer til bydelen Spandau i Berlin, og mere specifikt til det berygtede fængsel, der lå der fra 1876 til 1987. Analogien ligger i spandauerens form: dejens kanter former en slags 'volde' eller 'tårne', der indkapsler og holder fyldet – cremen eller syltetøjet – 'fanget' indenfor, ligesom fængslets mure indespærrede fangerne. Det er en billedlig, omend lidt dyster, forklaring på bagværkets udseende.

En alternativ, men mindre bekræftet, teori forbinder navnet med Zitadelle Spandau, en fæstning i samme bydel. Uanset den præcise oprindelse er navnet blevet hængende og er nu uløseligt forbundet med dette specifikke stykke wienerbrød.

Spandaueren har også et folkeligt, lidt humoristisk kælenavn i Danmark: »Bagerens dårlige øje«. Dette navn henviser sandsynligvis til udseendet af det centrale fyld, der kan minde om et øje, og måske den lidt 'sløve' eller 'dårlige' form, det nogle gange kan antage, hvis det ikke er perfekt fordelt i midten.

Spandauer vs. Fastelavnsbolle: Hvad Er Forskellen?

Spandaueren og Fastelavnsbollen er begge populære danske bagværk, der ofte indeholder lignende fyld som creme og remonce. Dette kan skabe forvirring, men der er klare forskelle:

• Dejtype: Spandaueren er altid lavet af wienerbrødsdej. Fastelavnsboller kan laves af wienerbrødsdej, men de laves lige så ofte af bløddeje, gærdej eller bolledej.
• Form: Spandaueren har en meget specifik form – typisk firkantet eller rund med opadvendte kanter, der danner en fordybning til fyldet. Fastelavnsboller er langt mere varierede i formen; de kan være runde boller fyldt i midten, lukkede boller med fyld, eller endda flade, dekorerede kager.
• Fyldets Placering: I spandaueren er fyldet (creme/syltetøj og borgmestermasse) placeret åbent i midten, omkranset af dejen. Fastelavnsboller kan have fyldet gemt inde i bollen eller liggende åbent ovenpå, afhængigt af typen.
• Tradition og Sæson: Spandaueren er tilgængelig hele året rundt og er en hverdags- eller weekendklassiker. Fastelavnsboller er stærkt knyttet til Fastelavnssæsonen og dukker typisk kun op i ugerne op til Fastelavn.
• Pynt: Spandaueren pyntes klassisk med nødder og hvid glasur. Fastelavnsboller pyntes ofte mere festligt og varieret med chokoladeglasur, farvet glasur, krymmel, flormelis, eller endda flødeskum og pynt ovenpå.

Selvom en Fastelavnsbolle kan ligne en spandauer (som set i eksemplet med en test, hvor en Fastelavnsbolle blev beskrevet som et kryds mellem de to), er spandaueren altså en mere defineret type wienerbrød med sin egen unikke form og faste plads i bagerens sortiment året rundt.

Hvad Indeholder en Spandauer? Ingredienser og Sødme

En typisk spandauer er en sød affære. De primære ingredienser, der bidrager til smagen og teksturen, inkluderer:

• Wienerbrødsdej: Består af hvedemel, vand, gær, æg, sukker, salt og store mængder smør eller margarine, der rulles ind i dejen for at skabe lagene.
• Borgmestermasse/Remonce: En blanding af abrikoskerner (og/eller mandler), sukker og vand.
• Creme: Ofte en tyk kagecreme lavet på mælk, æggeblommer, sukker og stivelse, eventuelt med vanilje.
• Syltetøj: Alternativ til cremen, ofte hindbær- eller jordbærsyltetøj.
• Nødder: Typisk hakkede hasselnødder drysset over fyldet.
• Glasur: Lavet af flormelis og vand, rørt til en tyk, hvid glasur.

Sødmen kommer primært fra sukkeret i dejen, borgmestermassen/remoncen, cremen/syltetøjet og den afsluttende glasur. Den præcise mængde sukker per spandauer varierer afhængigt af størrelse og opskrift, men det er et stykke bagværk med et mærkbart sødt indhold.

Det er værd at bemærke, at kommercielt bagværk, herunder spandauere, ofte kan indeholde forskellige tilsætningsstoffer (E-numre) for at forbedre holdbarhed, farve, smag og tekstur. Eksempler fra den givne information inkluderer emulgatorer (E472e, E471, E322, E475), melbehandlingsmiddel (E300), farvestoffer (E102, E110, betacaroten) og konservering (E202) i marcipanen. Nogle af disse, som E102, kan potentielt have negativ indvirkning på børns aktivitet og koncentration ifølge visse kilder.

Kan Spandauer Fryses?

Ja, spandauere kan sagtens fryses. De er faktisk et populært produkt at købe på frost fra mange bagere eller supermarkeder, klar til at blive bagt derhjemme eller blot tøet op.

Hvis du bager spandauere selv eller køber dem friske og vil gemme dem til senere, kan du fryse dem ned uden glasur. Når de er tøet op, kan du så røre en frisk glasur af flormelis og vand og pynte dem. Hvis de er frosset med glasur, kan glasuren godt blive lidt mat i farven efter optøning, men den påvirker sjældent smagen væsentligt.

Den medfølgende information om et kommercielt frostprodukt bekræfter, at spandauere egner sig til frysning, og at den type glasur, de anvender, er designet til at bevare farve og shine selv efter frysning og optøning. For det bedste resultat anbefales det at lade spandaueren tø langsomt op ved stuetemperatur.

Ofte Stillede Spørgsmål om Spandauer

Her er svar på nogle almindelige spørgsmål om spandaueren:

Hvad er borgmestermasse præcist?

Borgmestermasse er en type remonce lavet primært på abrikoskerner i stedet for mandler, blandet med sukker. Den bruges ofte i wienerbrød og har en lidt anden smagsprofil end ren marcipan (som udelukkende er lavet på mandler).

Er spandauer altid med creme?

Nej, spandauer kan traditionelt være med enten creme eller syltetøj i midten, ud over borgmestermassen. Creme-fyldet er dog meget populært.

Hvorfor kaldes den også Bagerens dårlige øje?

Dette kælenavn henviser til udseendet af fyldet i midten, der kan ligne et øje, især hvis det synker en smule under bagningen.

Er spandauer og wienerbrød det samme?

Spandauer er en *type* wienerbrød. Wienerbrød er den overordnede kategori af bagværk lavet med den specielle lagdelte dej. Andre typer wienerbrød inkluderer snegle, kringler, frøsnappere osv.

Konklusion

Spandaueren er mere end bare et stykke bagværk; den er et symbol på dansk hygge og bagetradition. Med sin sprøde wienerbrødsdej, det søde fyld af borgmestermasse og creme eller syltetøj, de ristede nødder og den søde glasur, tilbyder den en kompleks og tilfredsstillende smagsoplevelse. Uanset om du kalder den en spandauer eller »Bagerens dårlige øje«, forbliver den en elsket klassiker, der fortjener sin plads i den danske kagehistorie.

Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Spandauer: Den Elskede Danske Klassiker, kan du besøge kategorien Madlavning.