Gin Hass: Opskrift & Guide til Gin Verdenen

Gin Hass er på rekordtid blevet en af danskernes absolutte favoritdrinks, især når solen skinner og temperaturen stiger. Dens friske, frugtige og let sødlige smag gør den utrolig læskende og indbydende. Men hvad gør egentlig en Gin Hass god, og hvordan laver man den helt perfekt hjemme i sit eget køkken eller på terrassen? Udover at mestre kunsten at blande denne vidunderlige cocktail, er det også fascinerende at dykke ned i historien og mangfoldigheden bag hovedingrediensen: gin. Lad os udforske begge dele.

Sådan laver du en perfekt Gin Hass

At lave en Gin Hass er heldigvis ligetil, men der er et par vigtige detaljer, der kan løfte din drink fra god til fremragende. Grundopskriften er simpel, men kvaliteten af dine ingredienser og din teknik spiller en stor rolle.

Ingredienser:

• Gin (en original gin med friske noter anbefales)
• Mangosirup
• Lemonsodavand
• Masser af isterninger
• Evt. pynt som mynte eller lime

Fremgangsmåde:

1. Find et passende glas, gerne et højt glas.
2. Fyld glasset helt op med isterninger. Dette er et afgørende skridt. Brug flere isterninger, end du tror er nødvendigt. Isen køler drinken hurtigt ned og forhindrer den i at blive udvandet og for sød.
3. Tilsæt gin. En god tommelfingerregel er 4 cl gin.
4. Tilsæt mangosirup. Start med 2-3 cl og juster efter smag.
5. Top op med lemonsodavand.
6. Rør forsigtigt rundt.
7. Pynt eventuelt med frisk mynte eller en skive lime.

Den læskende drink Gin Hass er frisk og frugtig i sin smag, den er let og kan være vanedannende. Men husk igen: brug masser af isterninger! Ellers kan drinken hurtigt blive for sød og kvalmende.

Valg af gin til Gin Hass

Gin Hass kræver en original gin, der komplementerer de søde og friske elementer fra mangoen og lemonsodavanden. Gin med friske sommernoter passer perfekt. Mange anbefaler at benytte Herbie Gin, en økologisk danskproduceret gin. Dens smagsprofil er ideel til at lade mangosiruppen og lemonsodavanden skinne igennem og gå op i en højere enhed.

Lav din egen mangosirup

For virkelig at hæve niveauet på din Gin Hass, kan du nemt lave din egen mangosirup. Det giver en friskere og mere autentisk smag end mange købte sirupper.

Opskrift på hjemmelavet mangosirup:

1. Blend to fuldmodne og bløde mangoer (kun frugten, ikke stenen) med 1 dl vand.
2. Si pureen igennem en grov sigte for at fjerne eventuelle trevler.
3. Kog den siede puré med 150 gram sukker i cirka fem minutter ved lav varme.
4. Lad siruppen køle af og opbevar den på køl.

Hjemmelavet mangosirup kan holde sig i en uges tid på køl i en lufttæt beholder.

Alternativ: Gin Hass med rom

Hvis du ikke er så meget til gin, eller bare ønsker at prøve noget nyt, kan du sagtens erstatte ginnen med en god lys rom. Dette vil udskifte de urtede noter fra ginnen med mere søde og friske toner, der passer godt til mango og citron. Fremgangsmåden er den samme, bare skift gin ud med rom.

Dyk ned i ginens verden

Nu hvor vi har mestret kunsten at lave Gin Hass, lad os se nærmere på den fascinerende spiritus, der udgør fundamentet for drinken. Gin er langt mere end bare enebærsmag; det er en spiritus med en rig historie og mange forskellige ansigter.

Hvad er gin lavet af? Ginens grundlag

Gin er grundlæggende en brændevin, der er smagssat med enebær. For at en spiritus overhovedet må kaldes gin, skal enebærsmagen være dominerende. Derudover er der et EU-krav om, at alkoholprocenten minimum skal være 37,5%.

Hovedingrediensen, udover enebær, er kolonnedestilleret neutral spiritus med en styrke på typisk 96%. Denne spiritus er normalt lavet på korn, men kan også laves på melasse, kartofler eller andre landbrugsprodukter. Spiritus lavet på melasse er dog ofte mindre foretrukket til gin, da det kan give en for sød base.

Ginens historie – Fra medicin til populær spiritus

Ginens historie er lige så farverig som udvalget på hylderne i dag. Oprindeligt menes gin at have været tænkt som et velegnet middel mod nyrelidelser.

Franciscus Sylvius, en professor i medicin fra Holland i 1600-tallet, får ofte æren for at have opfundet gin (eller genever, som det hed dengang). Dog giver tidslinjen ikke helt mening, da der allerede i 1606, otte år før Sylvius' fødsel, blev pålagt skat på genever i Holland. Hvem den reelle opfinder er, er derfor svært at sige med sikkerhed; der er mange realistiske kandidater, og endda en dansker er nævnt i nogle historier.

Englænderne opdagede gin, da de deltog i Trediveårskrigen (1618-1648) i Holland. De så de hollandske soldater drikke genever før kamp, hvilket gav ophav til termen "Dutch Courage" (hollandsk mod). Englænderne tog drikken med sig hjem, men det var først i slutningen af det 17. århundrede, at gin for alvor blev populært og produceret i England.

Krigen mod Frankrig gjorde import af fransk brandy upopulær og dyr, hvilket skabte et gunstigt marked for gin, der var nemt og billigt at producere lokalt. Dette førte til den såkaldte "Gin Craze" i første halvdel af det 18. århundrede, især i London, hvor overkonsum af billig gin blev et alvorligt socialt problem og førte til lovgivningsmæssige stramninger.

Med tiden blev gin et synonym med Storbritannien. Selvom overklassen i starten så det som en drik for proletariatet, ændrede dette sig, da britiske søofficerer begyndte at drikke gin. Dette var også med til at lægge fundamentet for klassiske cocktails som Gin & Tonic, hvor kininens bitre smag (brugt mod malaria) blev maskeret med gin og tonicvand.

Produktionsmetoder for gin

Den neutrale spiritus behandles forskelligt, alt efter hvilken type gin man ønsker at opnå. Der findes tre primære metoder til at producere gin, hver med sin egen tilgang til at tilføje smag fra botanicals:

1. Cold Compounding (Koldblanding)

Dette er den enkleste og billigste metode. Processen begynder ved at udtrække olieessenser fra enebær og andre urter og krydderier. Disse essenser blandes derefter direkte med den neutrale spiritus. Resultatet er ofte en gin med svagere og mindre komplekse krydderaromaer sammenlignet med destillerede gins. Gin fremstillet udelukkende ved denne metode må ikke kaldes "London Dry Gin" eller "Destilleret Gin". Det er dog den nemmeste metode, hvis man selv vil prøve at lave gin.

2. Destilleret Gin

Dette er metoden, hvorpå langt de fleste gins produceres. Her tilsættes de ønskede ingredienser (botanicals), men *ikke* essenser, til den neutrale spiritus. Blandingen bliver derefter gendestilleret i en potdestillator. For at skabe en stærkere og mere intens aroma vælger nogle producenter, som f.eks. Beefeater, at lade blandingen af botanicals og neutral spiritus trække i op til 24 timer, før destillationen påbegyndes. Denne metode er dyrere end koldblanding, men giver til gengæld en mere aromatisk og nuanceret gin med en længerevarende eftersmag.

3. Smagsudtrukken Gin (Vapor Infusion)

Denne metode benyttes af kendte mærker som Hendrick's. Ligesom ved destilleret gin sker der en anden destillation, men botanicals tilsættes ikke direkte til væsken. I stedet placeres ingredienserne i en kurv over væsken inde i destillatoren. Når alkoholen fordampes under destillationen, stiger dampen op gennem kurven med botanicals, hvor den optager deres aromaer, før den fortættes og opsamles. Denne specielle form for destillering kræver en destillator kaldet en Carterhead destillator. Resultatet er ofte en gin, der er mere blid og mindre markant i sin kompleksitet end mange destillerede gins, hvilket kan gøre den til en god introduktion for dem, der normalt ikke er så meget til gin.

Her er en sammenligning af de tre metoder:

De forskellige typer af gin

Udover produktionsmetoderne klassificeres gin også i forskellige typer baseret på stil, oprindelse og sammensætning. Smag, blanding og aroma varierer markant mellem typerne.

London Dry Gin

Dette er den type gin, de fleste tænker på, når de hører ordet "gin". London Dry er fremstillet på neutral spiritus (ofte baseret på korn) og skal være destilleret. Alle smagsstoffer (botanicals) skal tilføres før destillationen, og der må ikke tilsættes smag eller farve efter destillationen (kun en lille mængde sødemiddel er tilladt, men typisk ikke i London Dry). På trods af navnet er typen ikke begrænset til en geografisk lokation; navnet henviser til produktionsmetoden og den tørre stil. Alkoholprocenten er typisk mindst 45%, hvilket resulterer i en sprød gin med en fremtrædende smag af enebær og citrus.

Plymouth Dry Gin

Denne type gin har sit navn fra havnebyen Plymouth i England og er beskyttet af geografisk betegnelse, hvilket betyder, at den kun må produceres inden for dette område. Plymouth Dry er generelt mindre tør end London Dry, men har ofte en skarpere og rigere enebærsmag. Den er typisk lidt mere aromatisk og jordagtig i sine noter.

Old Tom Gin

Old Tom Gin var en populær gin-opskrift i 1800-tallets England, men blev sjælden i moderne tid, før den fik en genopstandelse de seneste år. Den er kendetegnet ved at være en anelse sødere end London Dry, men tørrere end Genever. I gamle dage blev sødemidler ofte tilsat for at maskere den svingende kvalitet af datidens gin. En Old Tom Gin har typisk 2-6% sukker tilsat efter destilleringen, hvilket giver den en rundere og mere imødekommende profil.

Genever

Også kendt som hollandsk gin, er Genever den oprindelige form for gin. Den destilleres fra en mask af maltet korn, der minder om den, der bruges til whisky. Der findes to hovedtyper: "Oude" (gammel) Genever, som er den originale stil; den er halm-farvet, relativ sød og aromatisk. "Jonge" (ung) Genever er nyere, har en mere tør smag og lettere krop. Nogle Genevers lagres i egetræsfade. Genever har typisk en lavere alkoholprocent end engelsk gin, ofte mellem 36-40%. Den fremstilles primært i Holland og Belgien.

Navy Strength Gin

Navy Strength er klassens stærke dreng med en minimum alkoholprocent på 57,1%. Navnet stammer fra den engelske flådes historie. Før opfindelsen af hydrometeret i 1816 var det svært at måle alkoholprocenten, især til søs. De søfarende havde krav på en daglig ration spiritus, og for at kontrollere, om ginnen (eller rommen) havde den lovede styrke, blandede man den med krudt. Hvis krudtet stadig kunne antændes, var spiritussen stærk nok – dette krævede en alkoholprocent på mindst 57,1%. Den høje alkoholstyrke påvirker, hvordan botanicals smager, hvilket giver disse gins nogle unikke smagsnuancer.

New Style / New Western Gin

Denne kategori er bred og rummer mange moderne gins, der ikke passer ind i de mere traditionelle kasser. Også kaldet "New Western" eller "American Style", indikerer den en mere eksperimenterende tilgang. Enebær er stadig til stede (da det er et krav for gin), men andre botanicals kan være lige så eller endnu mere fremtrædende. Det er en kategori præget af innovation og et bredt spektrum af smagsprofiler.

Her er en oversigt over de forskellige gintyper:

Bemærk: Minimum ABV for gin generelt er 37.5%, men specifikke typer som London Dry og Navy Strength har ofte højere krav eller typiske styrker.

Klassiske ingredienser i gin (Botanicals)

Udover den neutrale spiritus er det botanicals, der giver gin dens karakteristiske smag og aroma. Enebær er obligatorisk, men udvalget og kombinationen af andre ingredienser er op til producenten. Her er nogle af de mest typiske botanicals:

• Enebær: Den essentielle ingrediens. For at det overhovedet kan kaldes gin, skal enebærsmagen være dominerende. Enebær er teknisk set små grankogler med kødfulde frø og bidrager med den klassiske "grantræ"-aroma.
• Korianderfrø: En meget almindelig botanical efter enebær. Korianderfrø har en krydret og let blomstret aroma, og olien fra frøene dominerer smagsprofilen i mange gins.
• Kvan (Angelica Root): Primært rødderne og frøene bruges. Kvan kan i smag minde om enebær, men har en mere træagtig og jordagtig note. Den hjælper også med at binde de forskellige aromaer sammen.
• Citronskal: Skallen fra citroner indeholder masser af essentielle olier, der bidrager med en frisk og lys citrusaroma og -smag.
• Appelsinskal: Ligesom med citron bruges skallen. Ofte bruges bitre appelsiner, men sødere varianter ses også i moderne gins. Appelsinskal tilføjer en varmere, sødere citrusnote.
• Orris Rod (Irisrod): Denne ingrediens bruges sjældent for sin smag, men for sin fantastiske evne til at binde og fiksere andre aromaer, samt for sin duft af violer. Orris rod er besværlig at arbejde med, da den skal modne i ca. 5 år og tørre i yderligere 5 år.
• Kardemomme: En botanical, der er blevet meget populær i nyere tid. Kardemomme bidrager med en karakteristisk krydret note med hints af citrus og eukalyptus.
• Lakrids: Med sin stærke smag og svage sødme blev lakrids flittigt brugt i Old Tom gins til at maskere smagen af den ofte rå spiritus. Lakrids er ikke botanisk relateret til anis eller fennikel, men deler visse smagsnuancer.

Udover disse klassikere eksperimenterer producenter med et utal af andre botanicals, fra lokale bær og urter til eksotiske krydderier, for at skabe unikke ginprofiler.

Ofte stillede spørgsmål om Gin Hass og gin

Hvad er den bedste gin til Gin Hass?

Den bedste gin til Gin Hass er en, der har friske, gerne lidt sommerlige noter. En gin, hvor enebærsmagen ikke er alt for dominerende, men hvor citrus- eller blomsternoter er fremtrædende, passer godt sammen med mango og citron. Herbie Gin, som nævnt, er et populært valg, men mange andre gins med en lignende profil vil fungere. Prøv dig frem!

Kan jeg bruge købt mangosirup i stedet for hjemmelavet?

Ja, absolut! Købt mangosirup gør processen endnu hurtigere. Kvaliteten og smagsprofilen kan dog variere meget mellem mærker, og en hjemmelavet sirup vil ofte give en friskere og mere intens mangosmag. Hvis du bruger købt sirup, så smag dig frem for at finde den rette balance af sødme.

Hvorfor er det så vigtigt med masser af is i Gin Hass?

Is er ikke bare til pynt eller for at køle drinken. Masser af is køler drinken hurtigt ned, hvilket minimerer den fortyndning, der sker, når isen smelter. Hvis du bruger for lidt is, vil isen smelte hurtigere, drinken bliver hurtigt vandet, for sød og mindre frisk. Et glas fyldt til randen med is holder drinken kold og i balance længere.

Hvad er forskellen på London Dry Gin og en 'Destilleret Gin'?

'Destilleret Gin' er en produktionsmetode, hvor botanicals destilleres sammen med den neutrale spiritus. 'London Dry Gin' er en *klassifikation* eller stil af gin, der *skal* være destilleret, hvor alle botanicals tilføjes før destillationen, og der ikke må tilsættes smag eller farve efterfølgende (udover en lille mængde sødemiddel). Så al London Dry Gin er destilleret gin, men ikke al destilleret gin er London Dry (f.eks. hvis der tilsættes smag efter destillation).

Hvad er den vigtigste smagsgiver i gin?

Den absolut vigtigste smagsgiver i gin, og den der definerer spiritussen som gin, er enebær. Ifølge EU-lovgivning skal enebærsmagen være dominerende.

Hvorfor hedder en type gin 'Navy Strength'?

Navnet 'Navy Strength' (flådestyrke) stammer fra en gammel praksis i den britiske flåde. For at sikre, at ginnen havde den lovede styrke (og ikke var blevet fortyndet), testede man den ved at blande den med krudt. Hvis blandingen stadig kunne antændes, var ginnen stærk nok – dette krævede en alkoholprocent på minimum 57,1%. Gin af denne styrke giver også nogle andre smagsnuancer, da botanicals opfører sig anderledes i stærk alkohol.

Konklusion

Gin Hass er mere end bare en simpel drink; det er en indgang til en verden af smag, historie og håndværk. Ved at forstå de forskellige aspekter af gin – fra dens oprindelse og produktionsmetoder til de mange forskellige typer og botanicals – kan du ikke bare lave en endnu bedre Gin Hass, men også værdsætte den kompleksitet, der findes i et glas gin. Uanset om du foretrækker den klassiske Gin Hass eller eksperimenterer med forskellige gins og sirupper, er nøglen til en god oplevelse altid kvalitetsingredienser, den rette balance og masser af is!

Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Gin Hass: Opskrift & Guide til Gin Verdenen, kan du besøge kategorien Opskrifter.