Hvor Længe Varer en Maveinfluenza?

Maveinfluenza, også kendt under navne som roskildesyge, omgangssyge, mavevirus eller mave-tarminfektion, er en ubehagelig, men for de fleste ufarlig sygdom. Den er altid forårsaget af en virus, der typisk spredes fra person til person, ofte på grund af utilstrækkelig hygiejne. Risikoen for at blive smittet er særligt stor i større forsamlinger, hvor mange mennesker er tæt sammen. Heldigvis er der en række forholdsregler, du kan tage for at minimere risikoen for smitte og for at håndtere sygdommen, hvis den rammer. Nøgleordet i både forebyggelse og smittebegrænsning er god hygiejne.

En maveinfektion opstår, når en virus, der typisk overføres via munden, når frem til maven og tarmene. Her forårsager den en irritation i slimhinderne, hvilket resulterer i de karakteristiske symptomer. De mest almindelige virusser bag maveinfluenza er norovirus, rotavirus og adenovirus. Disse virusser er yderst smitsomme og kan overføres på flere måder: direkte kontakt med en syg person, indirekte kontakt via forurenede overflader (som dørhåndtag, toiletter eller legetøj) eller endda via fødevarer eller væske, der er blevet forurenet. En af de mest hyppige smitteveje er desværre dårlig håndhygiejne, især mangelfuld håndvask efter toiletbesøg eller før madlavning og spisning. Omgangssyge kan ramme mennesker i alle aldre, fra spædbørn til ældre, og den kan forekomme på alle tider af året, selvom den ofte ses hyppigere i vintermånederne.

Sygdommen starter typisk med en generel følelse af kvalme og utilpashed, som hurtigt udvikler sig til mere markante symptomer. Den tid, der går fra du bliver smittet, til du oplever de første symptomer (inkubationstiden), er typisk 2-3 dage for maveinfluenza. Når symptomerne først viser sig, kan sygdomsforløbet vare op til en uge. Selvom den samlede sygdomsperiode kan strække sig over flere dage, vil opkastningerne oftest stoppe relativt hurtigt, typisk inden for 1-2 dage. Diarréen kan derimod være mere langvarig og fortsætte i op til en uge eller i sjældne tilfælde endnu længere, især ved infektion med visse typer virus som norovirus.

Symptomer på Maveinfluenza

Symptomerne på maveinfluenza er ret karakteristiske, men kan i nogle tilfælde forveksles med symptomerne på madforgiftning. At kende forskellen kan hjælpe dig med at forstå, hvad du er ramt af, selvom behandlingen i den akutte fase ofte minder om hinanden. Her er de typiske tegn på maveinfluenza:

• Feber (ikke altid høj, men forekommer ofte)
• Kvalme
• Opkastning (ofte pludselig og voldsom)
• Diarré (typisk vandtynd og hyppig afføring)
• Mavesmerter
• Mavekramper
• Hovedpine

Disse symptomer opstår, som nævnt, typisk 2-3 dage efter smitte og udvikler sig ofte hurtigt. Intensiteten af symptomerne kan variere meget fra person til person og afhænger også af, hvilken specifik virus der er årsag til infektionen, samt personens generelle helbredstilstand og immunforsvar.

Maveinfluenza eller Madforgiftning?

Det kan være vanskeligt at skelne mellem maveinfluenza og madforgiftning alene baseret på symptomerne, da mange af dem overlapper. Dog er der væsentlige forskelle i årsag og smitte. Maveinfluenza er primært en virusinfektion, der er yderst smitsom fra person til person. Madforgiftning kan derimod skyldes en bredere vifte af mikroorganismer, herunder bakterier, virus, parasitter eller giftstoffer, som indtages via forurenet mad eller drikke. Madforgiftning er generelt ikke smitsom fra person til person på samme måde som maveinfluenza.

En anden vigtig forskel er inkubationstiden. Ved madforgiftning viser symptomerne sig ofte meget hurtigere – typisk inden for 1-6 timer efter indtagelse af den forurenede mad. Ved maveinfluenza er inkubationstiden, som nævnt, længere, typisk 2-3 dage. Madforgiftning rammer desuden ofte en gruppe af personer, der har spist den samme forurenede madkilde, mens maveinfluenza kan sprede sig mere bredt i en befolkning via person-til-person smitte.

Her er en sammenligning af symptomerne:

Årsager og Smitte – Hvordan Smitter Omgangssyge?

Som nævnt er maveinfluenza en virussygdom, der spredes primært fra person til person. Den mest almindelige smittevej er den såkaldte fækalt-orale rute, hvilket betyder, at viruspartikler fra afføring overføres til munden. Dette sker typisk, når en person med maveinfluenza ikke vasker hænder grundigt nok efter toiletbesøg, og virus derefter overføres til overflader, mad eller direkte til andre personer. Norovirus er særligt berygtet for sin lette smitte og modstandsdygtighed. Denne virus kan overleve længe på overflader og er svær at inaktivere med almindelige rengøringsmidler, klor eller alkohol. En meget lille mængde viruspartikler er nok til at forårsage sygdom, hvilket bidrager til, at norovirus ofte fører til store udbrud i tætte fællesskaber som skoler, institutioner, plejehjem, hospitaler og på krydstogtskibe.

Selvom det er mindre almindeligt for mave-tarminfektioner, kan norovirus også overføres via luftdråber, for eksempel ved opkastning, hvor viruspartikler hvirvles op i luften og indåndes af andre. Dette gør virusset endnu mere aggressivt i sin spredning. Smittede personer kan udskille virus i afføringen, selv før symptomerne opstår, og i en periode efter at symptomerne er forsvundet. Dette gør det udfordrende at inddæmme udbrud effektivt. Immunitet over for norovirus er mulig, men den er ofte kortvarig (nogle måneder) og beskytter kun mod den specifikke virusvariant, man har været smittet med, hvilket betyder, at man kan blive smittet med maveinfluenza flere gange.

Varighed: Hvor Længe Varer Maveinfluenza?

Svaret på spørgsmålet om, hvor længe en maveinfluenza varer, er typisk 3 til 7 dage for de fleste mennesker. Dette er den periode, hvor de mest generende symptomer er til stede. Som nævnt tidligere, er der dog forskel på varigheden af de enkelte symptomer:

• Opkastning: Denne del af sygdommen er ofte den mest intense, men også den korteste. Opkastning vil typisk ophøre inden for de første 1-2 dage af sygdomsforløbet.
• Diarré: Diarréen kan være mere langvarig end opkastningen og kan fortsætte i op til 7 dage. I nogle tilfælde kan tynd afføring fortsætte i en kortere periode derefter, selvom man føler sig rask igen.

Hele sygdomsforløbet, fra smitte til de sidste symptomer er væk, kan strække sig over en uges tid. Det er vigtigt at huske, at man kan være smitsom, selv før symptomerne bryder ud, og i en periode efter at de er forsvundet, hvilket påvirker, hvor længe man bør isolere sig for at undgå at smitte andre.

Hvor Længe Smitter Man?

Risikoen for at smitte andre er størst i den periode, hvor man kaster op og har diarré. Virusudskillelsen er typisk på sit højeste i denne fase. Dog kan man fortsat udskille virus i afføringen i dagene og endda ugerne efter, at symptomerne er forsvundet, især ved norovirusinfektioner. Dette betyder, at selvom man føler sig rask, kan man stadig udgøre en smitterisiko, hvis ikke hygiejnen er helt i top. For at minimere risikoen for at smitte andre anbefales det generelt at opretholde ekstra god håndhygiejne i en periode efter sygdommen, og børn bør holdes hjemme fra institution eller skole i 48 timer efter sidste symptom (opkastning eller diarré) er ophørt.

Hvornår Skal Du Søge Læge?

I de fleste tilfælde er maveinfluenza en selvbegrænsende sygdom, der ikke kræver lægebehandling. Kroppen bekæmper selv virusset, og fokus er på at lindre symptomerne og undgå komplikationer. Der er dog situationer, hvor det er vigtigt at være ekstra opmærksom og kontakte en læge. Du bør søge læge, hvis:

• Det drejer sig om spædbørn med alvorlig diarré eller opkastning. Spædbørn dehydrerer meget hurtigt.
• Små børn eller babyer virker sløve, utrøstelige, eller er generelt fysisk og psykisk påvirkede.
• Du eller dit barn viser tegn på dehydrering. Symptomer på dehydrering kan inkludere sparsom og meget mørk urin, tør mund, intens tørst, indsunkne øjne, mangel på tårer ved gråd, eller at huden er slatten og folder, når man klemmer den.
• Du oplever voldsomme mavesmerter eller mavekramper.
• Der er blod i afføringen.
• Opkastningen er brunlig eller indeholder blod.
• Symptomerne varer betydeligt længere end 7 dage, især diarréen.
• Du har en kronisk sygdom eller et svækket immunforsvar.

Ved tegn på alvorlig dehydrering eller andre bekymrende symptomer er det afgørende at søge lægehjælp hurtigt.

Kost og Væske Under Sygdommen

Når maveinfluenza raser, er det primære fokus at forhindre dehydrering, som er den største risiko ved sygdommen, især for børn og ældre. Opkastning og diarré medfører et stort tab af væske, salte og sukker fra kroppen. Samtidig er appetitten og lysten til at drikke ofte nedsat. Her er nogle vigtige råd til kost og væskeindtag:

• Drik rigeligt: Det vigtigste er at indtage væske. Drik små mængder væske ad gangen, men gør det hyppigt. Store mængder på én gang kan provokere opkastning.
• Vælg den rette væske: Vand er godt, men kroppen mister også salte og sukker. Væskeerstatning, som kan købes på apoteket eller i visse dagligvarebutikker, er ideel, da den indeholder den rette balance af salte og sukker til at hjælpe kroppen med at optage væsken effektivt.
• Undgå sukkerholdige drikke: Sodavand, sød saft og juice bør undgås, da det høje sukkerindhold kan trække mere vand ud i tarmen og forværre diarréen.
• Spædbørn: Amning bør fortsætte så ofte som muligt. Hvis barnet er for svagt til at sutte effektivt, kan man forsøge at give modermælk eller væskeerstatning med en ske, sprøjte eller kop i små portioner.
• Mad: Kroppen kan sagtens klare sig uden fast føde i et par dage, så spis kun hvis du har lyst. Når sulten melder sig, start da med letfordøjelig kost i små mængder. Gode valg kan være ristet brød, kiks, bananer, revet æble, ris, kogte kartofler eller syrnede mælkeprodukter som yoghurt (nogle tåler syrnede produkter bedre end almindelig mælk, da laktoseindholdet er lavere). Undgå fed, stærkt krydret eller meget fiberrig mad i den akutte fase.
• Undgå stimulanser: Cigaretter, kaffe og alkohol bør undgås, da de kan irritere mave-tarm-systemet yderligere og bidrage til dehydrering.

Husk, at diarré er kroppens måde at skille sig af med virusset på. Derfor anbefales det generelt ikke at bruge medicin, der stopper diarréen, medmindre det sker i samråd med en læge, og væsketabet er markant. Sådan medicin kan potentielt forlænge sygdomsforløbet ved at forhindre virusset i at blive udskilt hurtigt nok.

Behandling af Maveinfluenza

Der findes ingen specifik medicin, der kan helbrede viral maveinfluenza. Behandlingen fokuserer udelukkende på at lindre symptomerne og støtte kroppen i at komme sig. Den absolut vigtigste del af behandlingen er at sikre tilstrækkeligt indtag af væske for at forebygge og behandle dehydrering. Som nævnt er væskeerstatning ofte det bedste valg til at genoprette kroppens væske- og saltbalance.

Ved smerter, såsom hovedpine eller mavekramper, kan smertestillende midler som Panodil (der indeholder paracetamol) anvendes i anbefalede doser. Andre typer smertestillende, som f.eks. ibuprofen, kan irritere maven og bør undgås, medmindre lægen specifikt anbefaler det.

For små børn og ældre, samt personer med visse kroniske sygdomme, kan dehydrering hurtigt blive alvorligt. Tegn på alvorlig væskemangel hos disse grupper kan være sløvhed, forvirring, svimmelhed, besvimelse eller en generel markant ændring i adfærd. I sådanne tilfælde er hurtig lægehjælp nødvendig, og indlæggelse for at få væske intravenøst kan blive nødvendigt.

Forebyggelse – Sådan Undgår Du Maveinfluenza

Den mest effektive måde at forebygge maveinfluenza på er ved at praktisere god håndhygiejne. Vask hænder grundigt og ofte med vand og sæbe, især efter toiletbesøg, bleskift, før madlavning og før spisning. Hånddesinfektion baseret på alkohol kan være et supplement, men er ikke altid tilstrækkeligt effektivt mod visse virusser som norovirus, især hvis hænderne er synligt snavsede. Udover håndhygiejne er det også vigtigt at:

• Rengøre overflader, der ofte berøres (dørhåndtag, vandhaner, toiletter, legetøj), især i hjem hvor der er syge.
• Vaske tøj, der kan være forurenet med opkast eller afføring, ved så høj temperatur som muligt (gerne over 60°C).
• Undgå at dele personlige genstande som håndklæder, bestik og glas med en syg person.
• Være opmærksom på fødevarehygiejne, selvom viral maveinfluenza oftest smitter person til person. Sørg for at mad tilberedes og opbevares korrekt.

Ved udbrud i institutioner eller på arbejdspladser er hurtig isolation af syge personer afgørende for at begrænse smitten.

Ofte Stillede Spørgsmål om Maveinfluenza

Her finder du svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål om maveinfluenza:

Hvor længe varer opkastning ved maveinfluenza?

Opkastningerne stopper typisk inden for 1-2 dage efter de er begyndt.

Hvor længe varer diarré ved maveinfluenza?

Diarréen kan vare længere end opkastningerne, ofte op til 7 dage.

Hvor længe er man smitsom med maveinfluenza?

Man er mest smitsom, mens man har symptomer (opkastning og diarré), men kan fortsat udskille virus i afføringen i dage eller uger efter, især ved norovirus. God hygiejne er vigtig i lang tid efter sygdommen.

Hvornår må børn komme i institution efter maveinfluenza?

Børn bør holdes hjemme i 48 timer efter, at de sidst har haft opkastning eller diarré, for at mindske risikoen for smittespredning.

Hvad skal man drikke, når man har maveinfluenza?

Drik små mængder væske hyppigt. Vand og væskeerstatning er bedst. Undgå sodavand og sød saft.

Hvad skal man spise, når man har maveinfluenza?

Spis kun, hvis du har lyst, og start med letfordøjelig kost i små mængder, f.eks. ristet brød, kiks, bananer, ris eller yoghurt, når sulten melder sig.

Skal man søge læge ved maveinfluenza?

I de fleste tilfælde er det ikke nødvendigt. Men søg læge ved tegn på dehydrering, alvorlig påvirkning (især hos børn og ældre), voldsomme smerter, blod i afføring/opkast, eller hvis symptomerne varer usædvanligt længe.

At være ramt af maveinfluenza er ubehageligt, men ved at fokusere på væskeindtag, god hygiejne og lytte til kroppens signaler, kommer de fleste sig heldigvis hurtigt. Husk at håndhygiejne er dit stærkeste våben mod smitte.

Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Hvor Længe Varer en Maveinfluenza?, kan du besøge kategorien Madlavning.