Sygehusophold: Millionbesparelser med ny behandling

Et ophold på sygehuset kan være en nødvendighed, men det er også en betydelig udgift for både den enkelte og for samfundet. Omkostningerne varierer markant afhængigt af patientens tilstand og den type behandling, der er nødvendig. En almindelig hospitalsseng, hvor patienter modtager standardpleje, koster typisk omkring 8.000 danske kroner i døgnet. For patienter, der kræver mere intensiv overvågning og behandling, for eksempel på en intensivafdeling, stiger prisen dramatisk til op mod 35.000 kroner i døgnet. Disse tal understreger, hvor dyrt det kan være at behandle alvorlige sygdomme, og hvor vigtigt det er at finde effektive og omkostningseffektive behandlingsmetoder.

En ny undersøgelse fra forskere ved Aalborg Universitet og Aarhus Universitet kaster lys over netop dette. Undersøgelsen viser, at en innovativ behandling for en alvorlig tarmsygdom forårsaget af bakterien Clostridium Difficile ikke alene forbedrer patienternes livskvalitet markant, men også medfører store økonomiske besparelser for sundhedsvæsenet.

Fæcestransplantation: En Banebrydende Behandling

Clostridium Difficile betragtes som en af de farligste bakterier for mennesker. Infektioner med denne bakterie kan være svære at behandle og fører ofte til langvarige og gentagne hospitalsindlæggelser. Traditionel behandling har primært bestået af antibiotika, men for mange patienter er dette ikke tilstrækkeligt, og infektionen vender tilbage. Forskere har dog fundet en mere effektiv metode: fæcestransplantation. Denne behandling indebærer overførsel af afføring fra en rask donor til patientens tarm, hvilket genopretter den sunde bakterieflora og udkonkurrerer den skadelige Clostridium Difficile.

Markant Fald i Indlæggelser og Omkostninger

Undersøgelsen fulgte 50 patienter, der i 2014 og 2015 modtog fæcestransplantation som behandling for Clostridium Difficile i stedet for antibiotika. Resultaterne er bemærkelsesværdige. I gennemsnit faldt antallet af indlæggelsesdage pr. patient pr. år fra 37 døgn før behandlingen til kun 20 døgn efter behandlingen. Dette er en reduktion på næsten halvtreds procent i den tid, patienterne tilbringer på hospitalet.

Den reducerede indlæggelsestid har en direkte og meget betydelig indvirkning på omkostningerne. Før fæcestransplantationen var de gennemsnitlige årlige udgifter pr. patient, der led af Clostridium Difficile, omkring 420.000 kroner. Efter behandlingen faldt dette tal til gennemsnitligt 243.000 kroner om året. Dette svarer til en gennemsnitlig besparelse på 177.000 kroner pr. patient om året.

Professor i sundhedsøkonomi, Lars Holger Ehlers, vurderer, at samfundet sparer hele otte millioner kroner, hver gang 50 patienter behandles for Clostridium Difficile med fæcestransplantation på et offentligt hospital. Disse besparelser dækker udgifter til indlæggelse, antibiotika og selve fæcestransplantationen. Det er vigtigt at bemærke, at dette estimat ikke medregner tabt arbejdsfortjeneste, selvom halvdelen af patienterne i studiet var under 60 år og dermed en del af arbejdsmarkedet. Besparelsen er altså et konservativt skøn.

Robust Forskning og Vejen Mod Standardbehandling

Studiet er det første af sin art på verdensplan, der påviser de økonomiske fordele ved fæcestransplantation for Clostridium Difficile. Forskere fra Lever-, Mave- og Tarmsygdomme ved Aarhus Universitetshospital leverede patientdata, som økonomer fra Aalborg Universitet nøje analyserede ved hjælp af anerkendte metoder, herunder time-driven activity-based costing approach. En vigtig del af analysen var at sikre, at de observerede besparelser reelt skyldtes fæcestransplantationen og ikke andre sygdomme, da Clostridium Difficile ofte rammer patienter, der i forvejen er svækkede af andre lidelser. Ved at tage højde for patienternes generelle helbredstilstand, kunne forskerne med sikkerhed konkludere, at den store forskel i hospitalsudgifter var direkte relateret til behandlingen af Clostridium Difficile.

Forskernes arbejde er en del af et større initiativ under Center for Fæcestransplantation (CEFTA) ved Aarhus Universitetshospital. Målet er at etablere afføring fra raske, registrerede og gennemtestede donorer som standardbehandling mod den genstridige bakterie. Med en behandling, der er både effektiv og økonomisk fordelagtig, er vejen banet for en bredere implementering, der vil gavne både patienter og samfundsøkonomi.

Sygehuskost: En Vital Del af Behandlingen

Når man taler om hospitalsophold, er kost og ernæring også et centralt element. Sygehuskost er mere end blot mad; det er en specialtilpasset kost, der anbefales til patienter, hvor der er en ernæringsrisiko. Under sygdom er kroppens behov ofte ændrede. Der kan være et øget behov for proteiner, som er essentielle for kroppens immunforsvar og bevarelse af muskelmasse. For at kroppen kan udnytte proteinet optimalt, skal patientens energibehov også være opfyldt.

Desværre kan appetitten ofte være nedsat under sygdom, og hospitalsindlagte patienter kan misse måltider på grund af undersøgelser eller behandlinger. Dette øger risikoen for underernæring betydeligt. Derfor er sygehuskost designet til at være mere energitæt og proteinrig end den normale kost. Dette opnås typisk ved et højere indhold af protein og fedt (som er en effektiv energikilde) og et lavere indhold af kulhydrater og kostfibre. Sygehuskosten spiller dermed en kritisk rolle i patientens restitution og generelle behandling.

Ofte Stillede Spørgsmål om Sygehusophold og Omkostninger

Her besvarer vi nogle typiske spørgsmål relateret til omkostninger ved sygehusophold og relaterede emner:

Hvor meget koster et døgn på et almindeligt sygehusafsnit?
Et døgn på et almindeligt hospitalafsnit koster typisk omkring 8.000 kroner.

Hvad koster et døgn på en intensivafdeling?
Et døgn på en intensivafdeling er væsentligt dyrere og kan koste op mod 35.000 kroner på grund af behovet for avanceret udstyr og konstant overvågning.

Hvor meget kan fæcestransplantation spare sundhedsvæsenet?
Ifølge en ny undersøgelse kan samfundet spare otte millioner kroner, hver gang 50 patienter med Clostridium Difficile behandles med fæcestransplantation frem for antibiotika.

Hvorfor er sygehuskost anderledes end almindelig kost?
Sygehuskosten er tilpasset patienter med ernæringsrisiko. Den har et højere indhold af protein og fedt samt et lavere indhold af kulhydrat og kostfiber for at imødekomme øget behov for næringsstoffer og nedsat appetit under sygdom.

Er besparelserne ved fæcestransplantation udelukkende baseret på hospitalsudgifter?
De nævnte besparelser er baseret på udgifter til indlæggelse, antibiotika og selve transplantationen. De inkluderer ikke tabt arbejdsfortjeneste, hvilket betyder, at de reelle samfundsøkonomiske fordele sandsynligvis er endnu større.

Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Sygehusophold: Millionbesparelser med ny behandling, kan du besøge kategorien Madlavning.