16/07/2024
Maj er en af de mest ventede måneder i køkkenhaven og på markerne. Efter en lang vinter vågner naturen for alvor, og et væld af friske, sæsonbestemte råvarer melder sin ankomst. Denne måned byder på en overflod af smagsoplevelser, der er perfekte til lette og friske retter. Fra de første sprøde grøntsager til de syrlige rabarber – maj er en sand fest for ganen for alle, der sætter pris på friske, lokale ingredienser. At spise efter sæsonen er ikke kun godt for miljøet, det sikrer også den bedste smag og de mest næringsrige råvarer.

Foråret kulminerer i maj, hvor temperaturen stiger, og dagene bliver længere. Dette skaber de ideelle vækstbetingelser for en lang række planter, der nu er klar til at blive høstet. Fra de spæde skud, der bryder frem af jorden, til de første bær, der begynder at tage form, er maj en måned fuld af kulinariske muligheder.
- Hvad byder maj på af friske råvarer?
- Er der en særlig ret til 1. maj? Forvirringen om Kjørmes
- Opskrift på Kjørmes-pandekager og æbleflæsk (Traditionelt spist ved Kyndelmisse den 2. februar)
- Oversigt over maj måneds råvarer
- Tips til at bruge maj måneds råvarer
- Ofte stillede spørgsmål
- Hvilke grøntsager er i sæson i maj?
- Hvilke frugter eller bær er i sæson i maj?
- Er der en traditionel ret, man spiser den 1. maj?
- Hvad er Kjørmes-pandekager?
- Hvordan kan jeg bruge maj måneds råvarer i min madlavning?
- Er alle de nævnte råvarer klar fra starten af maj?
- Hvor finder jeg de bedste sæsonråvarer i maj?
Hvad byder maj på af friske råvarer?
Maj måned er synonym med forår og friske skud. Listen over råvarer, der er i sæson netop nu, er lang og indbydende. Disse råvarer er på deres højeste i smag og kvalitet netop i denne periode. Her er et udpluk af de lækkerier, du kan finde i maj, og inspiration til, hvordan du kan bruge dem i din madlavning:
- Asparges: Forårets ubestridte konge. Både hvide og grønne asparges er i højsæson i maj. De grønne asparges er typisk tyndere og kan ofte bruges uden at skrælle den nederste del, mens de hvide asparges er tykkere og kræver omhyggelig skrælning for at fjerne den seje yderhinde. Begge typer smager fantastisk dampede med smør eller hollandaise, grillede, i en cremet suppe, eller i en let salat. Asparges er alsidige og et sikkert tegn på, at foråret er over os.
- Bøgeblad: Unge, friske bøgeblade, der lige er sprunget ud, kan bruges i salater. De har en fin, let syrlig smag, der tilføjer et interessant element til friske grønne blandinger. Vær opmærksom på at bruge de helt nye blade, da ældre blade bliver seje og bitre.
- Forårsløg: Giver en mild og frisk løgsmag, der er mindre skarp end almindelige løg. De kan bruges både den hvide del og den grønne top. Perfekte i salater, som pynt på supper eller gryderetter, i wokretter, eller lynstegt som tilbehør.
- Grønne jordbær: Selvom de ikke er modne og søde endnu, kan grønne jordbær bruges til syltning eller i kompot. Deres høje syreindhold gør dem velegnede til at balancere sødme i desserter eller til at lave en frisk, syrlig kompot, der passer godt til is eller pandekager.
- Gulerod: De nye, spæde gulerødder, der trækkes op af jorden i maj, er utroligt søde, sprøde og saftige. De er fantastiske at spise rå som snack, i salater, eller let dampede med lidt dild og smør. De kræver sjældent mere end en let vask og behøver ikke skrælles.
- Havesyre: En urt med en karakteristisk skarp, syrlig smag, der minder lidt om citron. Havesyre er god i saucer (klassisk til fisk), supper (som en syrlig suppe), eller finthakket i salater, hvor den bidfører med et syrligt pift. Den mister noget af sin syre ved opvarmning.
- Kørvel: En fin, sart urt med en mild, anisagtig smag. Kørvel passer særligt godt til fiskeretter, lyse supper (som kørvelsuppe), æggeretter og i salater. Den bør helst tilsættes sidst i madlavningen, da varmen hurtigt ødelægger dens fine aroma.
- Løg: Nye løg er mildere og mere saftige end de løg, der har været lagret over vinteren. De kan bruges på samme måde som almindelige løg, men deres mildere smag gør dem også velegnede rå i salater eller salsaer.
- Løvstikke: En kraftig urt med en intens smag, der minder om selleri og bouillon. Løvstikke skal bruges med forsigtighed på grund af sin dominerende smag. Den er fremragende i supper, gryderetter og fonds, hvor den giver dybde og umami.
- Majroe: En lille, sød rodgrøntsag, der minder om en lille, mild kålroe eller radise i tekstur. Majroer kan spises rå i salater for deres sprødhed og let sødlige smag, eller de kan tilberedes – dampes, bages eller kommes i supper og gryderetter.
- Peberrod: Frisk peberrod rives og giver et stærkt, skarpt pift. Den er klassisk tilbehør til roastbeef, men kan også bruges i saucer, dressinger eller i en cremet peberrodsalat. Styrken aftager hurtigt, så den rives bedst lige før servering.
- Persille: Både kruspersille og bredbladet persille er i vækst og uundværlige i det danske køkken. Bruges i utallige varme retter, dressinger, kryddersmør, som pynt, eller som hovedingrediens i persillesovs.
- Rabarber: En af forårets mest elskede råvarer. Selvom det botanisk set er en grøntsag, bruges rabarber næsten udelukkende som en frugt. Dens karakteristiske syrlighed gør den perfekt til kompot, grød, kager (som rabarbertærte eller crumble), saft og marmelade. De første, spæde rabarberstængler er de mest møre og syrlige.
- Radiser: Sprøde, saftige og let pebrede. Radiser er fantastiske at spise rå i salater, skåret i skiver på smørrebrød med salt og smør, eller som en frisk snack. Deres stærke farve giver liv til enhver ret.
- Skovmærke: En sart og duftende urt, der traditionelt bruges til at lave den tyske majvin (Maitrank). Skovmærke har en fin aroma, der minder om vanilje eller mandler, og kan også bruges sparsomt til at give smag til desserter eller sirupper.
- Slikporrer: En type porre, der er kendt for at være særligt mild og sødlig, deraf navnet. Kan bruges som almindelige porrer, men er særligt velegnet i retter, hvor man ønsker en blid løgsmag, f.eks. i tærter eller supper.
- Spidskål: Et let og sprødt kålhoved med en mild, sødlig smag. Spidskål er fantastisk at bruge rå i salater, snittet fint. Det kan også lynsteges, dampes eller bruges i coleslaw.
- Spinat: Nye spinatblade er milde og bløde og kan spises rå i store mængder i salater. Ældre eller større blade er bedst tilberedt – stuvet, i tærter, supper eller smoothies. Spinat falder meget sammen under tilberedning.
- Salat: Forskellige typer af frisk salat som hovedsalat, lollo rosso, egebladssalat m.fl. er klar til høst i maj. Grundlaget for friske, grønne salater, der kan kombineres med de andre maj-råvarer.
- Tomat: Selvom mange tomater i butikkerne er importerede, begynder de første danske drivhustomater at dukke op sidst på måneden. Disse har en friskere og mere intens smag end importerede tomater og er skønne i salater eller lette saucer.
Disse råvarer danner grundlag for utallige lækre og lette måltider, der passer perfekt til det mildere vejr og den stigende lyst til frisk og grøn mad. Tænk på friske salater med radiser, forårsløg og nye gulerødder, dampede asparges med nye kartofler og persillesovs, eller en klassisk rabarberkompot med fløde til desserten. Mulighederne er mange, når man lader sig inspirere af sæsonen.
Er der en særlig ret til 1. maj? Forvirringen om Kjørmes
Mange spørger, om der findes en specifik, traditionel ret, man spiser netop den 1. maj. Den information, vi har baseret denne artikel på, nævner en traditionel ret kaldet Kjørmes-pandekager, men knytter den til en helt anden dato og begivenhed: Kyndelmisse, som falder den 2. februar.
Kyndelmisse var historisk set en vigtig mærkedag i Danmark, en helligdag indtil 1770. Den falder 40 dage efter jul og blev betragtet som midtpunktet af vinteren – præcis midt mellem 1. november (Allehelgensdag) og 1. maj (Valborgsaften/starten på sommerhalvåret). For bønderne i gamle dage var Kyndelmisse et kritisk tidspunkt. Det var dagen, hvor man gjorde status over sine forråd af både mad og dyrefoder. Havde man mindre end halvdelen tilbage, var der risiko for "vårhunger" i månederne op til den nye høst i maj.
Traditionen med Kjørmes-gilder i landsbyerne og spisning af bygmelspandekager var altså tæt knyttet til denne midtvinter-status og håbet om en god byghøst – en skik der hørte til den 2. februar. Ved at spise bygmelspandekager denne dag håbede man på at sikre sig en rig høst af byg senere på året. Pandekagerne skulle være tykke og gode, og de blev typisk serveret med flæsk, andet saltekød eller æbleflæsk.
Så selvom 1. maj nævnes som den anden ende af vinterperioden ved Kyndelmisse, er der i det foreliggende materiale ingen information om en specifik, traditionel ret, der spises netop på 1. maj. 1. maj er i højere grad forbundet med arbejderbevægelsens demonstrationer og foråret, snarere end en specifik madtradition i den historiske kontekst beskrevet her.
Når vi taler om, hvad man spiser i maj, er fokus derfor primært på de friske, nye råvarer, som måneden bringer med sig, som nævnt i listen ovenfor. Disse råvarer inspirerer til lette, forårsagtige retter, der passer til den lysere og varmere tid på året.

Opskrift på Kjørmes-pandekager og æbleflæsk (Traditionelt spist ved Kyndelmisse den 2. februar)
Selvom denne ret hører til Kyndelmisse i februar og ikke 1. maj, er opskriften en fascinerende del af den historie, der involverer 1. maj som et referencepunkt for vinterens længde. Den viser, hvordan madtraditioner har været knyttet til årstidernes gang og bondelivet. Her er opskriften, som den er beskrevet:
Kjørmes-pandekager
Disse pandekager laves traditionelt af bygmel og skal være tykke og sprøde. Byg var en vigtig kornsort i det historiske landbrug, og pandekager lavet på bygmel var en måde at ære afgrøden på og håbe på fremgang.
Ingredienser:
20 g gær
6 dl lunken mælk
500 g bygmel
2 piskede æg
1 spsk. puddersukker
½ tsk. stødt kanel
Svinefedt til stegning
Sirup eller æbleflæsk til servering
Fremgangsmåde:
Rør gæren ud i den lunkne mælk i en stor skål.
Kom bygmel, piskede æg, puddersukker og stødt kanel i dejen.
Røres godt sammen med et piskeris eller en ske, indtil dejen er ensartet og uden klumper.
Dæk skålen til og stil dejen til hævning et lunt sted i 2 timer. Dejen skal gerne blive let og luftig.
Varm svinefedt op på en pande ved medium-høj varme. Fedtstoffet er vigtigt for at give pandekagerne den traditionelle sprødhed.
Bag pandekagerne én ad gangen. Brug en slev til at hælde dej på panden. Dejen er tyk, så pandekagerne bliver tykke.
Steg dem på begge sider, indtil de er gyldne og sprøde i kanten og gennembagte i midten.
Serveres straks mens de er varme. Traditionelt serveres de med sirup til de søde varianter eller med flæsk, saltekød eller æbleflæsk til de mere mættende varianter.
Fynsk æbleflæsk
En klassisk ledsager til mange danske retter, her serveret til Kjørmes-pandekagerne. Kombinationen af det salte flæsk, de syrlige æbler og de søde løg skaber en rig og tilfredsstillende smag.
Ingredienser:
3 løg af medium størrelse
Ca. 400 g saltet, røget flæsk (gerne i skiver, der kan skæres i mindre stykker)
6 æbler (f.eks. madæbler eller faste spiseæbler)
Frisk timian efter smag
Lidt sukker efter smag (til at balancere syren fra æblerne)
Fremgangsmåde:
Pil løgene og skær dem i kvarte eller grove både.
Skær flæsket i mindre stykker eller tern på ca. 1-2 cm.
Varm en pande op (uden fedt, da flæsket afgiver rigeligt) og rist flæskestykkerne ved medium varme. Tilsæt løgene, når flæsket begynder at blive gyldent.
Rist flæsk og løg sammen, indtil flæsket er sprødt, og løgene er bløde og let karamelliserede. Fjern eventuelt overskydende fedt fra panden, hvis der er meget.
Skær æblerne i mindre stykker eller både. Du kan skrælle æblerne, hvis du foretrækker, men det er ikke strengt nødvendigt.
Kom æblestykkerne på panden til flæsk og løg.
Læg låg på panden og lad æblerne simre ved lav varme sammen med flæsk og løg, indtil æblerne er helt møre og begynder at falde lidt fra hinanden. Dette tager typisk 10-15 minutter afhængig af æblesorten.
Smag retten til med frisk timian og eventuelt lidt sukker, hvis æblerne er meget syrlige, eller du ønsker en sødere smag. Rør det forsigtigt sammen.
Server varmt som tilbehør til Kjørmes-pandekagerne eller andre traditionelle danske retter.
Oversigt over maj måneds råvarer
For at give et hurtigt overblik over, hvad du kan fylde din indkøbskurv med i maj, har vi samlet de nævnte råvarer i en tabel:
| Råvare | Type | Eksempler på brug |
|---|---|---|
| Asparges | Grøntsag | Dampet, grillet, i salater, suppe |
| Rabarber | Frugt/Grøntsag | Kompot, grød, kager, saft |
| Radiser | Grøntsag | Rå i salater, på smørrebrød |
| Forårsløg | Grøntsag | Rå i salater, pynt, lynstegt |
| Spinat | Grøntsag | Rå i salater, stuvet, i tærter |
| Spidskål | Grøntsag | Rå i salater, lynstegt |
| Nye gulerødder | Grøntsag | Rå, dampet, i salater |
| Havesyre | Urt | Saucer, supper, salater |
| Persille | Urt | Pynt, i varme retter, kryddersmør |
| Grønne jordbær | Bær/Frugt | Syltning, kompot (syrlige) |
| Majroe | Grøntsag | Rå, tilberedt |
| Løvstikke | Urt | Suppe, gryderetter |
| Peberrod | Rod | Saucer, til kød |
| Skovmærke | Urt | Majvin, desserter |
| Slikporrer | Grøntsag | Tilberedt, i salater |
| Salat (forskellige) | Grøntsag | Salater |
| Tomat (drivhus) | Frugt | Salater, saucer (sidst på måneden) |
| Bøgeblad | Blad | Salater |
Denne liste viser tydeligt den mangfoldighed, maj byder på. Fra de sprøde salater og radiser til de mere specifikke urter som havesyre og skovmærke. At bruge disse råvarer, når de er i sæson, sikrer ikke kun den bedste smagsoplevelse, men støtter også lokale producenter og reducerer madens klimaaftryk.
Tips til at bruge maj måneds råvarer
Med så mange friske ingredienser til rådighed i maj, er det nemt at lade sig inspirere. Her er et par idéer til, hvordan du kan inkorporere maj måneds skatte i din madlavning:
- Lav en stor, farverig salat med forskellige salatblade, radiser, forårsløg, snittet spidskål og nye gulerødder. Tilsæt eventuelt dampede, grønne asparges for at gøre den mere mættende.
- Nyd de hvide eller grønne asparges dampede som en simpel forret eller som tilbehør til forårets fisk og skaldyr. Server med smeltet smør, hollandaise eller en vinaigrette med kørvel.
- Brug rabarber til at bage en klassisk smuldretærte eller lave en hurtig kompot til morgenmadens yoghurt eller aftenens dessert. Rabarbersaft er også en skøn, syrlig tørstslukker.
- De nye, spæde løg og forårsløg er perfekte i en quiche eller tærte sammen med spinat og eventuelt lidt gedeost.
- Riv frisk peberrod og server den til røget laks eller roastbeef for et stærkt og rensende element.
- Eksperimenter med de mere ukendte urter som havesyre i en cremet suppe eller skovmærke til at lave din egen majvin eller en aromatiseret sirup.
- De grønne jordbær kan give et syrligt pift til en chutney eller en krydret kompot, der passer godt til ost eller kød.
At spise efter sæsonen handler om at udnytte råvarernes naturlige højdepunkt. I maj er det de friske, lette og ofte let syrlige eller sødlige smage, der dominerer. Det er en tid til at spise let og nyde de første resultater af forårets vækst.
Ofte stillede spørgsmål
Hvilke grøntsager er i sæson i maj?
I maj måned kan du finde et bredt udvalg af friske grøntsager som asparges, forårsløg, nye gulerødder, havesyre, kørvel, løg, løvstikke, majroe, peberrod, persille, radiser, slikporrer, spidskål, spinat, salat og de første drivhustomater.

Hvilke frugter eller bær er i sæson i maj?
Maj byder især på rabarber, som botanisk set er en grøntsag, men ofte bruges som en frugt i desserter. Du kan også finde grønne jordbær, der er gode til syrlige retter som kompot, og sidst på måneden begynder de første danske drivhustomater (botanisk en frugt) at modne i drivhusene.
Er der en traditionel ret, man spiser den 1. maj?
Baseret på den givne information er der ikke beskrevet en specifik traditionel ret til den 1. maj. Den omtalte ret, Kjørmes-pandekager med æbleflæsk, er traditionelt knyttet til Kyndelmisse den 2. februar. Kyndelmisse var en mærkedag, der markerede midten af vinteren (mellem 1. november og 1. maj), hvor man tjekkede sine forråd.
Hvad er Kjørmes-pandekager?
Kjørmes-pandekager er tykke, sprøde pandekager lavet på bygmel. De er en historisk, traditionel ret fra Fyn, der blev spist ved Kyndelmisse den 2. februar for at sikre sig en god byghøst. De blev typisk serveret med flæsk, saltekød eller æbleflæsk.
Hvordan kan jeg bruge maj måneds råvarer i min madlavning?
Maj måneds råvarer er utroligt alsidige. Du kan bruge dem i friske salater, lette forårssupper, som tilbehør til fisk og kød, i tærter, quicher eller til at lave lækre desserter og kompotter med rabarber. De nye, milde smage passer perfekt til lette og friske retter. Vær ikke bange for at eksperimentere med de forskellige urter for at tilføre nye smagsdimensioner.
Er alle de nævnte råvarer klar fra starten af maj?
Tilgængeligheden af råvarer kan variere lidt afhængigt af vejret og den specifikke lokation. Nogle råvarer, som asparges og radiser, er typisk blandt de første i maj, mens andre, som drivhustomater, måske først dukker op sidst på måneden. Den angivne liste repræsenterer de råvarer, der generelt er i sæson på et eller andet tidspunkt i løbet af maj.
Hvor finder jeg de bedste sæsonråvarer i maj?
De bedste sæsonråvarer finder du ofte direkte hos landmænd, på lokale markeder eller i velassorterede supermarkeder, der skilter med danske sæsonvarer. At købe lokalt og i sæson sikrer friskhed og støtter lokalt landbrug.
Maj er en skøn måned at udforske i køkkenet. Med så mange friske råvarer lige ved hånden er der rig mulighed for at eksperimentere og nyde smagen af dansk forår. Gå på opdagelse på markederne eller i supermarkedet og fyld kurven med de lækkerier, maj har at byde på. Lad dig inspirere af sæsonen og skab lette, velsmagende måltider, der passer perfekt til den lysere tid. God fornøjelse i køkkenet!
Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Spis efter sæsonen: Hvad byder Maj på?, kan du besøge kategorien Madlavning.
