Livet i 20'erne og 30'erne: En Barndom

At dykke ned i fortiden og forestille sig hverdagen for knap 100 år siden er fascinerende. Hvordan var livet i de danske hjem i 1920'erne og 1930'erne? Teksten giver os et unikt indblik i en barndom fra netop denne periode, set gennem øjnene på en person, der voksede op i Aasum i nærheden af en købmandsforretning. Livet var markant anderledes end i dag, præget af hårdt arbejde, simple fornøjelser og en tættere forbindelse til hjemmets praktiske gøremål.

Måltider og Madvaner i 20'erne og 30'erne

Måltiderne samlede familien. I det beskrevne hjem spiste man altid sammen i køkkenet, tre gange om dagen. Morgenmaden var ofte simpel og nærende; øllebrød var en almindelig start på dagen. Middagsmaden, som var dagens varme måltid, bestod typisk af retter som stegt flæsk med kartofler. Som forret fik man ofte forskellige former for grød – byggrød, risengrød eller mannagrød. Om sommeren stod den på lettere retter som tykmælk eller frugtgrød serveret med mælk. Madlavningen var en central del af hjemmets drift, og moren beskrives som dygtig i køkkenet, især når det kom til bagning.

Bagning var en stor passion og nødvendighed. Der blev bagt et væld af forskellige ting: franskbrød, julekage, boller og diverse småkager. Dette sikrede, at der altid var noget lækkert til kaffen eller som supplement til måltiderne. Ud over bagning var syltning og henkogning af sommerens frugter en vigtig opgave. Jordbær, hindbær, ribs og solbær blev forarbejdet til syltetøj, henkogt frugt og saft. Ribs blev specifikt brugt til at lave ribsgele. Denne konservering var afgørende for at have adgang til vitaminer og variation i kosten året rundt, længe før supermarkedernes frysediske og store udvalg blev en realitet.

Livet i Hjemmet og Hverdagens Gøremål

Hverdagen i 1920'erne og 1930'erne var fyldt med praktisk arbejde. Moren i familien havde et enormt ansvar. Udover madlavning stod hun for vask af tøj, rengøring af huset og hjalp desuden til i købmandsforretningen. Derudover var der utallige opgaver relateret til tøjvedligeholdelse: stopning af strømper, reparation af tøj og strikning af nye sokker. Dette var helt almindeligt dengang, hvor tøj blev slidt op og genbrugt i det uendelige. Faren passede forretningen, men havde også en stor have, hvor han dyrkede kartofler, grøntsager og forskellige frugttræer som æbler, pærer og kirsebær. Haven bidrog væsentligt til familiens fødevareforsyning.

Børnene blev tidligt inddraget i arbejdet. De to ældste piger hjalp moren, og senere måtte drengene også give en hånd med både ude og inde. Dette var en naturlig del af opdragelsen. Man lærte tidligt at bestille noget og forstod, at man måtte yde en indsats for at opnå noget i livet. Selvom det var hårdt, ses det i tilbageblik som noget positivt, der lærte børnene værdien af arbejde.

Sanitet og Vandforsyning: En Verden til Forskel

Sanitære forhold var meget primitive sammenlignet med i dag. Indendørs toiletter var langt fra standarden. I det beskrevne hjem var lokummet, som det kaldtes, installeret i gavlen på et gammelt hus, omkring 25 meter væk fra beboelsen. Dette betød en tur ud i al slags vejr, sne og frost, hvilket ikke altid var en behagelig oplevelse. At møde rotter på vejen var også en potentiel ulempe.

Vandforsyningen var ligeledes besværlig. Alt vand til husholdningen – madlavning, vask og opvask – blev pumpet op fra en brønd i indkørslen ved hjælp af en håndpumpe. Vandet fra vask løb ud i en sivebrønd. Når denne blev fuld eller stoppet, løb spildevandet ned ad gaden og videre ud i en vejgrøft. Dette var den tids måde at bortskaffe kloakvand på, hvilket selvsagt ikke var hygiejnisk eller behageligt for nogen. Det var en stor lettelse, da området endelig blev kloakeret, selvom det tog mange år.

Personlig hygiejne var også en større operation. Karbad var ikke en daglig foreteelse. Når det endelig skulle ske, blev en zinkbalje taget i brug. Det krævede en betydelig mængde vand, der skulle hentes fra brønden, og processen var omstændelig, især når flere børn skulle bades. Forfatteren reflekterer over, hvor utrolig nemt det er i dag, hvor man blot drejer på en hane for at få vand til håndvask, brusebad, vaskemaskine eller karbad.

Tøjvaskens Besvær

Tøjvask var en af de mest arbejdskrævende opgaver i hjemmet. I det gamle hus var der et vaskehus med to hedegryder, specielt designet til at koge tøj i. Vandet til vask skulle hentes i 10-liters spande fra en brønd 20-25 meter væk, pumpet op ved håndkraft. Det krævede utallige ture frem og tilbage for at fylde hedegryderne. Ofte blev tøjet sat i blød aftenen før selve vaskedagen.

Om morgenen blev der tændt op under hedegryderne, og tøjet blev kogt. Efter kogning skulle tøjet skylles i et stort kar. Før skylningen blev tøjet kørt igennem en vrikkemaskine eller vasket på et vaskebræt med riller. Efter vask og skylning skulle tøjet vrides op, enten ved håndkraft eller ved hjælp af en vridemaskine. Til sidst blev tøjet hængt til tørre på tøjsnore spændt op mellem stolper.

Når tøjet var tørt, skulle det lægges sammen, stryges eller rulles. I kælderen stod en trærulle med sten i bunden for at gøre den tung. Alle børnene måtte hjælpe til med vasken, herunder at hente vand, trække vride- eller vrikkemaskinen og især rullen. En storvask var en drøj omgang for hele familien. Vaskemidlerne var primært soda, blød sæbe og sæbespåner. Indførelsen af mere moderne vaskemidler og især vaskemaskiner lettede arbejdet enormt, særligt for kvinderne, der bar den tungeste byrde af husarbejdet i disse år.

Kommunikation dengang: Telefonen

Telefonen var ikke en selvfølge i alle hjem. I den beskrevne familie fik faren telefon med årene. I starten var den koblet sammen med en gårdejers telefon via en særlig anordning, hvor man skulle trykke på en knap for at stille om. Centralen lå i Marslev, og familiens nummer var længe Marslev 66. At ringe op indebar at løfte røret, vente på centralen ("Marslev" meldte hun), og derefter bede om det ønskede nummer. At ringe til længere afstande, f.eks. København, krævede, at man først ringede til centralen og dernæst forlangte Rigs-telefonen, hvilket kunne medføre betydelig ventetid.

Telefonen var ofte en fællessag i lokalsamfundet. Naboen, der var sygeplejerske, benyttede ofte familiens telefon. Børnene måtte tit løbe ind og kalde sygeplejersken til telefonen. Dette var en gratis service. Taksten for en samtale var 15-20 øre for tre minutter, hvilket var en betragtelig sum dengang.

Der er også anekdoter om specifikke opkald. En nabo, Anders, ringede altid til slagteren og sagde "hulla" i stedet for "hallo", råbende ind i røret. En anden nabo, Christian, ringede under krigen kort efter den 29. august 1943 (hvor våben skulle afleveres) og fik fat i en tysker på linjen. Samtalen blev kort, da ingen af dem talte hinandens sprog. Historien belyser også den tids holdning til våbenaflevering, hvor nogle beholdt deres geværer i skjul, mens andre, som faren og sønnen, afleverede deres registrerede våben.

Arbejdsløshed og Sociale Forhold

Perioden var præget af stor arbejdsløshed. Faren var kommunekasserer for Seden-Aasum Sogn fra 1932-1936. Dette var i en tid med en ny, omfattende socialreform indført af socialminister K.K. Steincke. Reformen medførte, at der blev udbetalt en del social- og fattighjælp, hvilket var en ny og kompleks opgave for en kasserer. En anekdote fortæller om en episode, hvor en person, der skulle modtage kontanthjælp, blev ophidset og truende over for faren, fordi han var utilfreds med beløbet. Sønnen, der var til stede, reagerede ved at pege på manden med en legetøjspistol, hvilket fik manden til at forsvinde skyndsomst. Episoden nåede senere frem til kommunekontoret, men der skete tilsyneladende ikke yderligere i sagen.

Moden i 1930'erne

Moden i 1930'erne afspejlede tidens idealer og nye muligheder. For kvinder understregede lette og bløde stoffer en feminin og slank silhuet. Nye materialer som rayon og viscose gjorde det muligt for flere at følge moden, selvom de ikke havde råd til dyrere stoffer som silke og chiffon. Selskabsmoden var præget af enkle, slanke linjer. Et populært snit var at skære stoffet på skrå (bias cut), hvilket fik stoffet til at smyge sig tæt ind til kroppen. For kvinder, der ikke var helt så slanke, var frakkekjolen eller 'swaggeren' et modevalg, der tillod dem at deltage i moden.

For mænd var moden også veldefineret. Om sommeren var en uforet 'Palm Beach'-habit i let stof populær for dem, der ønskede at nyde livet i sommervarmen. Til vinter brug understregede en 'London-cut' frakke et maskulint look. Denne frakke var inspireret af militæruniformer og gav bæreren brede skuldre og smalle hofter, hvilket skabte en markant silhuet.

Hvordan adskilte datidens hjem sig fra nutiden?

Baseret på beretningen er her en sammenligning af nogle praktiske aspekter af hjemmet dengang og nu:

Ofte Stillede Spørgsmål om Livet i 20'erne og 30'erne

Spørgsmål: Hvad spiste man typisk til morgenmad?

Svar: Ifølge beretningen var øllebrød meget almindeligt til morgenmad.

Spørgsmål: Hvordan vaskede man tøj i 1920'erne og 1930'erne?

Svar: Det var en lang proces. Man hentede vand fra en brønd, kogte tøjet i store gryder, vaskede det på vaskebræt eller i en vrikkemaskine, vred det i en vridemaskine og rullede det i en trærulle. Det var meget hårdt arbejde.

Spørgsmål: Havde man indendørs toiletter?

Svar: Ikke altid. I det beskrevne hjem var lokummet udendørs, beliggende i et separat hus et stykke væk.

Spørgsmål: Hvordan fungerede telefonen?

Svar: Telefoner var ikke udbredte og krævede ofte forbindelse via en central. Man løftede røret, centralen meldte sig, og man bad om det ønskede nummer. Længere samtaler var dyre.

Spørgsmål: Hvordan var moden for kvinder i 1930'erne?

Svar: Moden understregede slanke, feminine linjer med lette, bløde stoffer som rayon og viscose. Bias cut-snittet var populært til selskabstøj.

Spørgsmål: Hvordan var moden for mænd i 1930'erne?

Svar: Om sommeren bar man lette Palm Beach-habitter. Om vinteren var London-cut frakker populære, inspireret af militæruniformer med brede skuldre.

Livet i 1920'erne og 1930'erne var præget af en hverdag, der på mange måder var mere fysisk krævende og mindre bekvem end i dag. Fra madlavning og tøjvask til sanitet og kommunikation var de daglige rutiner fundamentalt anderledes. Beretningen giver et værdifuldt glimt af denne svundne tid og understreger, hvor meget teknologi og samfundsudvikling har ændret vores livskvalitet og bekvemmelighed i hjemmet.

Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Livet i 20'erne og 30'erne: En Barndom, kan du besøge kategorien Madlavning.