Sandheden om majskyllingen

Når du står nede ved køledisken og vælger en kylling til aftensmaden, falder blikket måske på en 'majskylling' eller en 'bornholmerhane'. Navnene klinger af landlig idyl, solskin og fritgående liv. Mange forbrugere køber netop disse kyllinger i den tro, at de har haft et bedre liv end de konventionelle burkyllinger. Forestillingen er ofte en kylling, der spankulerer rundt på en grøn mark, hakker efter regnorme og nyder den friske luft. Men desværre stemmer denne idylliske forestilling sjældent overens med virkeligheden.

En omfattende undersøgelse foretaget af Dyrenes Beskyttelse har sat fokus på de forhold, som kyllingerne i danske supermarkeder lever under. Resultatet er nedslående for langt de fleste af de kyllinger, vi køber. Det viser sig, at den romantiske forestilling om et godt kyllingeliv for de specifikke navngivne kyllinger ofte er ren markedsføring, der dækker over en helt anden, og langt mere trist, virkelighed.

Hvad er en 'majskylling' egentlig?

Navnet 'majskylling' antyder, at kyllingen primært er fodret med majs, hvilket angiveligt skulle give kødet en flottere farve og måske en anden smag. Men navnet bruges også til at skabe en association til noget mere naturligt og bedre end den almindelige 'industrikylling'. Desværre viser testen fra Dyrenes Beskyttelse, at selve navnet 'majskylling' eller andre lignende navne, som for eksempel 'bornholmerhane' eller 'bornholmerkylling', ofte ikke er en garanti for bedre dyrevelfærd.

Ifølge Dyrenes Beskyttelse er op mod 99 procent af de kyllinger, der sælges i Danmark, såkaldte industrikyllinger. Dette er kyllinger, der er opdrættet under forhold, der er optimeret til hurtig og billig produktion, men som tager meget lidt hensyn til kyllingernes velfærd. Og det er netop disse industrikyllinger, der i mange tilfælde sælges under navne som 'majskylling'.

Kommunikationschef hos Dyrenes Beskyttelse, Tina Engberg, understreger, at navne som 'majskylling' bruges til at få produkterne til at lyde af mere, end de reelt er. Forbrugerne vildledes til at tro, at de køber et produkt med højere dyrevelfærd, end tilfældet er.

Virkeligheden bag idyllen: Livet som industrikylling

Det liv, en typisk majskylling lever, inden den ender på middagsbordet, er langt fra idyllisk. Disse kyllinger opdrættes i store, tætpakkede haller. Tina Engberg beskriver forholdene således, at op til 40.000 kyllinger kan være stuvet sammen i én enkelt hal. Forestil dig den pladsmangel, varmen, og den manglende mulighed for at udføre naturlig adfærd.

En af de mest chokerende afsløringer er, at disse kyllinger typisk aldrig ser dagslys. De lever hele deres korte liv under kunstigt lys. De får heller ikke frisk luft i traditionel forstand, da hallerne er lukkede for at opretholde en kontrolleret temperatur og minimere smitte. Dette indeklima bliver hurtigt meget belastende. Kyllingerne lever bogstaveligt talt i deres eget skidt. Ekskrementerne ophober sig på gulvet, hvilket fører til dannelse af ammoniak. Ammoniakken er ætsende og kan forårsage smertefulde forbrændinger på kyllingernes ben og bryst, en tilstand der ofte kaldes 'trædepudesvidninger'. Livet i konstant kontakt med ætsende ammoniak er selvsagt ekstremt ubehageligt for dyrene.

Ud over de dårlige hygiejniske forhold og manglen på naturlige omgivelser, er et andet stort velfærdsproblem kyllingernes hurtige vækst. Industrikyllinger er avlet til at vokse utrolig hurtigt for at kunne slagtes efter kun få uger. Denne unaturligt hurtige vækst betyder, at deres kroppe, især brystmuskulaturen, udvikler sig hurtigere end deres skelet og ben. Resultatet er, at mange kyllinger får svært ved at bære deres egen vægt. De lider af smertefulde benproblemer og kan have svært ved at bevæge sig rundt. At leve med kroniske smerter og besvær med at gå for at finde foder og vand er en alvorlig belastning for dyrenes velfærd. Det er et kummerligt liv.

Dyrenes Beskyttelses test: En øjenåbner

Dyrenes Beskyttelse gennemførte en grundig test for at vurdere velfærdsforholdene for de kyllinger, der sælges i danske supermarkeder. Testen vurderede en række forskellige mærker og typer af kyllinger, herunder den populære majskylling og bornholmerhanen/kyllingen.

Resultaterne af testen var tydelige og understregede, at navnet på kyllingen sjældent afspejler dens levede liv. Langt de fleste kyllinger, der blev testet, scorede meget lavt på velfærd. Specifikt for majskyllingen var resultatet nedslående: den modtog 0 stjerner i Dyrenes Beskyttelses test. Dette betyder, at den lever op til minimumskravene i lovgivningen, men ikke mere end det. Forholdene er altså ikke bedre end for den billigste, konventionelle kylling, selvom prisen ofte er højere, og navnet antyder bedre forhold.

Bornholmerhanen og Bornholmerkyllingen klarede sig akkurat en smule bedre og sneg sig op på 1 stjerne. Dette indikerer en marginal forbedring i forhold til 0-stjernede kyllinger, men er stadig langt fra god dyrevelfærd. For at opnå flere stjerner skal kyllingerne have adgang til udearealer, mere plads, langsommere vækst og mulighed for at udføre mere naturlig adfærd som at sidde på siddepinde og tage støvbade.

Testen viser med al tydelighed, at forbrugerne ikke kan stole på navnet alene, når de vil købe kylling med god dyrevelfærd. Man skal i stedet kigge efter specifikke mærker eller mærkningsordninger, der garanterer bedre forhold.

At træffe informerede valg

Tina Engberg fra Dyrenes Beskyttelse påpeger, at hvis forbrugerne var fuldt ud klar over, hvordan majskyllinger og mange andre kyllinger reelt lever, ville de sandsynligvis træffe andre valg i supermarkedet. Det handler om at give forbrugerne gennemsigtighed, så de kan handle i overensstemmelse med deres værdier omkring dyrevelfærd.

At vælge kylling med bedre dyrevelfærd kan føles uoverskueligt i en køledisk fyldt med forskellige mærker og navne. Den bedste måde at sikre sig, at kyllingen har haft et ordentligt liv, er at kigge efter anerkendte dyrevelfærdsmærker. I Danmark er Dyrenes Beskyttelses eget mærke en god rettesnor. Kyllinger mærket med 2 eller 3 hjerter fra Dyrenes Beskyttelse garanterer markant bedre forhold end 0- eller 1-stjernede kyllinger. De har blandt andet mere plads, adgang til udearealer (ved 3 hjerter), langsommere vækst og berigelse i stalden, der giver mulighed for naturlig adfærd.

En anden mulighed er at vælge økologisk kylling. Økologisk produktion stiller også krav til dyrevelfærd, herunder adgang til udearealer, mere plads og økologisk foder. Selvom der kan være forskelle på økologiske mærker, er økologi generelt et skridt op i forhold til konventionel produktion.

Prisen på kyllinger med højere dyrevelfærd er ofte højere end prisen på de billigste industrikyllinger. Dette afspejler de højere omkostninger ved at give dyrene mere plads, længere levetid og bedre forhold. Som forbruger står man over for et valg: Vil man prioritere dyrevelfærd og betale mere, eller er prisen den vigtigste faktor?

Debatten om dyrevelfærd i fødevareproduktionen er vigtig. Som forbrugere har vi en indirekte magt gennem vores indkøbsvaner. Ved at efterspørge og købe produkter med højere dyrevelfærd sender vi et signal til producenter og supermarkeder om, at vi vægter dyrenes liv højt. Dette kan på sigt føre til ændringer i produktionsmetoderne og mere fokus på velfærd i hele branchen.

Det er vigtigt at huske, at begreber som majskylling og bornholmerhane lyder tiltalende, men de er i mange tilfælde blot et tyndt lag fernis over en barsk virkelighed for dyrene. Viden er magt, og ved at kende til de reelle forhold kan du som forbruger træffe et mere informeret valg, der afspejler dine holdninger til dyrevelfærd.

Sammenligning: Perceptions vs. Realitet

Ofte Stillede Spørgsmål om Kyllingevelfærd

Her besvarer vi nogle almindelige spørgsmål baseret på informationen fra Dyrenes Beskyttelses test og udtalelser:

Spørgsmål: Garanterer navnet 'majskylling' bedre dyrevelfærd?

Svar: Nej, ifølge Dyrenes Beskyttelses test er navnet 'majskylling' ofte misvisende. Mange majskyllinger er reelt industrikyllinger, der lever under dårlige forhold og fik 0 stjerner i testen.

Spørgsmål: Hvordan lever en typisk industrikylling?

Svar: Industrikyllinger lever tætpakket i store haller (op til 40.000), uden adgang til dagslys eller frisk luft. De vokser meget hurtigt, hvilket fører til benproblemer, og de lever i deres eget skidt, der forårsager ammoniakforbrændinger.

Spørgsmål: Hvad betyder det, at en kylling får 0 stjerner i Dyrenes Beskyttelses test?

Svar: 0 stjerner betyder, at kyllingen lever op til minimumskravene i lovgivningen, men har ingen yderligere forbedringer i forhold til dyrevelfærd. Forholdene er basale og ikke gode for dyrene.

Spørgsmål: Hvad betyder det, at en kylling får 1 stjerne?

Svar: 1 stjerne indikerer en lille forbedring i forhold til 0-stjernede kyllinger, men velfærden er stadig begrænset. Bornholmerhanen/kyllingen fik 1 stjerne i testen.

Spørgsmål: Hvordan kan jeg vælge en kylling med god dyrevelfærd?

Svar: Kig efter anerkendte velfærdsmærker som Dyrenes Beskyttelses mærke med 2 eller 3 hjerter, eller vælg økologisk kylling. Disse mærker garanterer bedre forhold som mere plads, langsommere vækst og adgang til udearealer.

Spørgsmål: Er alle kyllinger med et 'specielt' navn (som bornholmerhane) industrikyllinger?

Svar: Ikke nødvendigvis alle, men Dyrenes Beskyttelses test viser, at mange af disse kyllinger, inklusiv bornholmerhanen/kyllingen (1 stjerne), stadig lever under forhold, der ligger langt fra god dyrevelfærd og minder om industriproduktion.

Ved at sætte dig ind i, hvad der gemmer sig bag navne som majskylling, kan du som forbruger træffe et mere bevidst valg, der potentielt kan bidrage til en bedre fremtid for kyllinger i landbruget.

Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Sandheden om majskyllingen, kan du besøge kategorien Opskrifter.