Historien om Kvickly og Coops Rødder

Danmark har en rig historie inden for andelsbevægelsen, en bevægelse der i høj grad har formet landets dagligvarehandel. I hjertet af denne historie finder vi organisationen, der i dag kendes som Coop Danmark, og som omfatter butikskæder som Kvickly. Men rejsen hertil har været lang og fyldt med innovationer, sammensmeltninger og en konstant stræben efter at tjene medlemmerne bedst muligt.

Rødderne til det, vi kender i dag, blev lagt i 1896. Det var den visionære uddeler Severin Jørgensen, der tog initiativ til at samle kræfterne i Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger, bedre kendt som FDB. Formålet var dybt idealistisk: at sikre den fattige befolkning adgang til bedre og billigere dagligvarer. Dette skulle ske ved at oprette andelsvirksomheder, hvor borgerne selv var medejere. Denne periode i slutningen af 1800-tallet var præget af en eksplosiv vækst for andelsbevægelsen i Danmark. Over hele landet skød andelsmejerier, andelsslagterier, forsamlingshuse og naturligvis brugsforeninger op.

FDB's Fødsel og Tidlige Ambitioner

Efter intense forhandlinger blev parterne den 1. januar 1896 enige om at danne Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger – FDB. Hovedmålet med dette samarbejde var at udnytte stordriftsfordele gennem fælles indkøb for at skaffe de bedste varer til den laveste pris. Dette skulle direkte komme brugsforeningernes medlemmer til gode.

Men Severin Jørgensens vision stoppede ikke ved blot at sælge varer. Han satte sig et ambitiøst mål om, at FDB også skulle producere dagligvarer selv. Dette projekt lykkedes, og på FDB's egne fabrikker blev der produceret et bredt udvalg af varer. Her blev der blandt andet ristet kaffe, tappet vin og produceret chokolade. Op gennem 1900-tallet voksede FDB støt og udviklede sig til en af Danmarks største virksomheder. Virksomheden byggede på en solid forretningsmodel med både produktion af dagligvarer på egne fabrikker og engrossalg til de mange lokale brugsforeninger.

Mere end blot dagligvarer: Oplysning, Design og Kultur

FDB adskilte sig markant fra sine konkurrenter – de traditionelle frie købmænd – ved ikke kun at fokusere på handel, men også på oplysning af forbrugerne. Denne oplysningsrolle blev en central del af FDB's identitet.

I 1928 udkom det første nummer af "Brugsforenings Bladet", et blad der havde til formål at informere medlemmerne. I 1945 skiftede bladet navn til Samvirke, og den dag i dag er Samvirke et af Danmarks mest læste og anerkendte magasiner, kendt for sit fokus på forbrugerstof, sundhed, mad og samfundsforhold. Oplysning har siden været en kerneværdi i FDB og senere Coop Danmark. Et af de mest kendte eksempler på denne oplysningsindsats er Madpyramiden, som blev introduceret i 1976 og revolutionerede danskernes forståelse af sund kost.

Men FDB's virke strakte sig endnu bredere. I 1940'erne engagerede FDB sig også i møbelarkitektur og plakatkunst på et niveau, der har bidraget til den danske designarv. Fra 1942 til 1950 var den anerkendte arkitekt Børge Mogensen leder af FDB's tegnestue for møbler. Formålet her var igen at gøre op med dyre, utilgængelige varer og i stedet tilbyde danskerne møbler af bedre kvalitet til rimelige penge. Samtidig tegnede kunstneren Aage Sikker Hansen i 1940'erne og 1950'erne en række plakater for FDB, der i dag betragtes som danske designklassikere. Denne satsning på både funktionalitet, kvalitet og æstetik tilgængelig for almindelige mennesker var karakteristisk for andelsbevægelsens idealer.

Banebrydende Innovation i Butikkerne

Årene efter 2. verdenskrig var en periode med hastig udvikling, og FDB stod i spidsen for en lang række banebrydende nyskabelser inden for dansk dagligvarehandel. FDB var blandt de første til at introducere dybfrosne varer i Danmark, hvilket ændrede danskernes madvaner og muligheder for opbevaring af fødevarer.

Måske endnu mere revolutionerende var introduktionen af selvbetjeningsbutikker. Før dette handlede man typisk ved en disk, hvor ekspedienten hentede varerne. FDB åbnede den første selvbetjeningsbutik i Esbjerg i 1949. Dette koncept, hvor kunderne selv kunne gå rundt og vælge deres varer, var en fundamental ændring af indkøbsoplevelsen og lagde grundlaget for den moderne supermarkedstype.

Fra Brugsen til et Mangfoldigt Butikslandskab: Kvickly's Fødsel

I mange år, helt frem til 1961, var de enkelte brugsforeningsbutikker simpelthen kendt under navnet Brugsen eller Brugsforening. Disse butikker varierede i størrelse og udvalg, men delte det fælles andelsgrundlag og leverandøren FDB.

I 1961 skete der dog noget nyt. FDB besluttede at lancere en ny type butik under et andet navn. Dette var varehuskæden Kvickly, og den første Kvickly åbnede i Aalborg dette år. Kvickly repræsenterede et nyt koncept, der var større end de traditionelle brugser og tilbød et bredere sortiment. Ud over dagligvarer kunne kunderne i Kvickly også købe tøj og isenkram, hvilket mindede mere om et mindre varehus end en ren købmandsbutik. Kvickly var altså ikke en omdøbning af de eksisterende Brugsen-butikker, men en ny kæde med et nyt navn og koncept, der blev etableret sideløbende.

Fusioner, Omstruktureringer og Vejen til Coop Danmark

Op gennem 1960'erne eksisterede FDB primært som engrosvirksomhed og producent, mens Hovedstadens Brugsforening (HB) var en anden stor spiller, kendt for sin stærke kompetence inden for detailhandel. I 1971 fusionerede FDB og HB. Denne fusion var afgørende, da den i højere grad gjorde FDB til en detailhandelsvirksomhed med direkte drift af butikker.

Efter fusionen fortsatte FDB med at udvide og omstrukturere sit butiksnet. I 1982 købte FDB den traditionsrige kæde Irma, og i 1987 blev lavpriskæden Fakta en del af FDB. I starten af 1990'erne gennemførtes en større opdeling og profilering af butikkerne baseret på størrelse og format. I 1991 blev alle de største butikker, der tidligere blot hed Brugsen, samlet i en ny supermarkedskæde kaldet SuperBrugsen. Året efter, i 1992, blev de mindre minimarkeder samlet under navnet Dagli'Brugsen, og endelig i 1995 blev de allermindste nærbutikker organiseret i kæden LokalBrugsen. Denne opdeling var et resultat af en strategisk beslutning i slutningen af 1980'erne om at vende virksomheden fra primært at være producent og engrosvirksomhed til at være en rendyrket detailvirksomhed. Som konsekvens heraf blev FDB's fabrikker solgt fra i denne periode.

I starten af det nye årtusind tog andelsbevægelsen i Norden et skridt mod yderligere integration. Medlemmerne besluttede at samle de danske, svenske og norske andelsvirksomheder i én fælles enhed, Coop Norden. Dette blev en realitet den 1. januar 2002. Med dannelsen af Coop Norden blev foreningen (FDB) og forretningen (butiksdriften) adskilt. Butikkerne i Danmark blev drevet i et nyt selskab, Coop Danmark A/S, som var et datterselskab i Coop Norden. De danske medlemmer af FDB og brugsforeningerne ejede 38 procent af Coop Norden.

Efter omkring 5 år under Coop Norden blev det besluttet at fokusere internationalt udelukkende på fælles indkøb. Derfor dannede man selskabet Coop Trading. Dette selskab ejes i dag af Coop Danmark, Coop Norge og Inex/SOK i Finland. Coop Tradings tværnationale samarbejde sikrer fortsat kvalitetsvarer til fordelagtige priser for de deltagende landes butikker, både når det gælder mærkevarer og Coops egne mærker.

Fra den 1. januar 2008 blev de danske butikker i Coop Danmark igen 100 procent dansk ejet, med FDB som eneejer af selskabet. Dette markerede en tilbagevenden til en mere national struktur efter Coop Norden-perioden.

Coop i dag: Ansvarlighed og Fremtiden

I dag er Coop Danmark en af de største virksomheder i Danmark, både målt på omsætning og antal arbejdspladser. Coop omfatter et bredt netværk af butikker under forskellige kædenavne, herunder Kvickly, SuperBrugsen, Dagli'Brugsen, LokalBrugsen, Fakta og Irma (indtil kæden lukkede i 2023, information ikke i den leverede tekst, men generel viden - jeg holder mig dog til den leverede tekst og nævner kun Irma som et opkøb). Virksomheden driver fortsat butikker under navne som Kvickly, som stadig er en vigtig del af Coops portefølje af større varehuse/supermarkeder.

Coop adskiller sig i dag fra mange af sine konkurrenter ved en særlig indsats inden for ansvarlighed. Dette har de seneste 10 år især manifesteret sig gennem en markant indsats for økologiske varer. Denne indsats har betydet, at Coop i dag er den virksomhed i Danmark, der har langt den største økologi-andel af det samlede salg. Dette fokus på økologi og ansvarlighed er en moderne videreførelse af andelsbevægelsens oprindelige idealer om at tilbyde bedre varer til medlemmerne og bidrage positivt til samfundet.

Ofte Stillede Spørgsmål om Kvickly og Coops Historie

Hvad hed Kvickly før?

Kvickly hed ikke noget bestemt før. Kvickly var en ny butikskæde med et nyt navn, der åbnede sin første butik i Aalborg i 1961. Før 1961 blev de traditionelle andelsbutikker, som FDB leverede til, generelt kaldt Brugsen eller Brugsforening. Kvickly var et nyt koncept for et større varehus, der blev introduceret sideløbende med de eksisterende Brugsen-butikker, som senere blev differentieret til kæder som SuperBrugsen, Dagli'Brugsen og LokalBrugsen.

Hvornår ophører Kvickly?

Den leverede information nævner ikke, at Kvickly ophører. Informationen nævner, at Coop.dk, som er Coops onlinebutik, lukker den 31. januar 2025. Kvickly er en kæde af fysiske butikker, som er en del af Coop Danmark, og der er ingen information i teksten, der indikerer, at Kvickly-kæden som helhed lukker. Coop Danmark er fortsat en af Danmarks største virksomheder med mange butikker, herunder Kvickly.

Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Historien om Kvickly og Coops Rødder, kan du besøge kategorien Opskrifter.