Hvorfor har jeg kolde hænder? Årsager & råd

Vi kender det alle sammen: Kulden. Ikke bare udenfor men også inde i kroppen. Dog er følelsen ikke den samme for alle. Hvor nogle mennesker hurtigt varmes op, fortsætter andre nemlig med at fryse, selv når de sidder lunt med en varm kop kaffe eller tager vanter på hænderne. At fryse om hænderne er ikke betinget til én enkelt aldersgruppe – kolde hænder rammer både unge og gamle og det kan virke som lidt af et mysterium, at det påvirker os så forskelligt.

Kolde hænder kan i nogle tilfælde være arveligt forbundet, selvom det i langt de fleste tilfælde opstår som følge af inaktivitet kombineret med usunde spisevaner. Når kulden bider i kroppen, er vi sårbare over for sygdom som forkølelse og halsbetændelse, og derfor spørger mange sig selv: Hvorfor har jeg kolde hænder? Hvad kan jeg gøre for at komme problemet til livs? Dette er spørgsmål, vi vil dykke ned i.

Hyppigste årsager til kolde hænder

Kolde hænder er ikke et problem i sig selv i korte perioder, men når hverken varmen fra pejsen eller tykt uldtøj gør en forskel, kan der være tale om et helbredsproblem - og det skal tages alvorligt. Det er vigtigt at være opmærksom på kroppens signaler. Her er de mest typiske årsager til, at folk døjer med kolde hænder:

Dårligt blodomløb

En af de mest almindelige grunde til kolde hænder er et dårligt blodomløb. Når blodet ikke cirkulerer effektivt i kroppen, især til de yderste ekstremiteter som hænder og fødder, kan de føles kolde. Dette skyldes, at blodets primære funktion er at transportere ilt, næringsstoffer og varme rundt i kroppen. Hvis denne transport er nedsat, modtager hænderne ikke tilstrækkelig varme. Dårligt blodomløb kan ofte bedres ved at være mere aktiv og generelt forbedre sin livsstil.

For lidt kropsfedt

Kropsfedt fungerer som et isolerende lag, der hjælper med at holde på kropsvarmen. Hvis du er meget tynd og har en lav procentdel af kropsfedt, kan din krop have sværere ved at opretholde en stabil temperatur, især i yderområderne. Dette kan resultere i, at du fryser mere end andre, og at dine hænder og fødder føles konstant kolde.

Mangel på jern

Jern er essentielt for produktionen af hæmoglobin, som er det protein i de røde blodlegemer, der transporterer ilt. Jernmangel, også kendt som anæmi, kan føre til nedsat ilttransport i blodet. Hvis du udover kolde hænder også føler dig træt, svag, har problemer med hårtab, bleg hud eller hovedpine, kunne det godt tyde på jernmangel. En læge kan bekræfte dette ved at tage en blodprøve og anbefale den rette behandling, ofte i form af jerntilskud eller kostændringer.

En underliggende sygdom

Selvom det er sjældent, kan kolde hænder nogle gange være tegn på mere alvorlig sygdom. Tilstande som Raynauds syndrom (som vi dykker mere ned i senere), stofskiftesygdomme (hypothyroidisme), bindevævssygdomme, hjertesygdomme eller nerveskader kan påvirke blodomløbet og kroppens temperaturregulering. Derfor er det vigtigt, at du altid opsøger din læge, hvis dine kolde hænder er et vedvarende problem, der volder problemer for dig i hverdagen, eller hvis du oplever andre bekymrende symptomer.

Som du ser, er der mange forskellige grunde til kolde hænder. Heldigvis er de fleste ganske harmløse og relateret til livsstil eller mindre mangler, men det betyder ikke, at du skal ignorere kulden. Det er nemlig vigtigt, at langvarige symptomer bliver undersøgt hos lægen for at udelukke mere alvorlige årsager.

Bedste metoder til at undgå kolde hænder

Selvom alle oplever at have kolde hænder fra tid til anden, for eksempel efter at have været ude i kulden, er det ikke normalt at fryse om hænderne konstant, selv i varme omgivelser. Dog er det ikke så svært at komme til livs, som du måske tror. Langt de fleste tilfælde af kolde hænder er nemlig relateret til en inaktiv livsstil, stress eller et højt forbrug af tobak og alkohol.

Ved at trække i løbeskoene, spise sundere og undgå skadelige substanser reducerer du kuldefornemmelsen i dine hænder, samtidig med at du får en sundere hverdag. Fysisk aktivitet, selv moderat motion som en daglig gåtur, forbedrer blodcirkulationen markant, hvilket hjælper med at transportere varme ud til ekstremiteterne. En sund kost rig på vitaminer og mineraler understøtter også et godt blodomløb og kroppens generelle funktion.

Du kan også bruge hjælpemidler som massageruller og massagebolde med små pigge. Når du ruller dem mellem hænderne, stimulerer de blodgennemstrømningen lokalt og kan give en umiddelbar følelse af varme. Disse redskaber kan være et godt supplement til livsstilsændringer.

Der er derfor god grund til at kaste dig over grøntsagerne og komme ned i sportshallen eller ud i den friske luft. Fysisk aktivitet er godt for vores mentale velvære. Det giver mere overskud, minimerer risikoen for langvarig stress og forbedrer blodomløbet i kroppen. Fysisk inaktivitet, usunde vaner og dårligt mental velvære har en større påvirkning på kroppen, end vi lige går og tror. Humør og helbred hænger uløseligt sammen, så livsstilændringer er aldrig spild af tid og kan have en positiv effekt på mange aspekter af dit helbred, herunder kolde hænder.

Venepumpeøvelser for hænderne

Som et alternativ eller supplement til sport kan du lave venepumpeøvelser for hænderne. Dette er specifikke øvelser designet til at stimulere blodcirkulationen, især i venerne, og hjælpe blodet med at strømme mere effektivt tilbage mod hjertet. Det er en udbredt teknik indenfor sundhedssektoren, især når det gælder genoptræning og behandling af forskellige former for kropsgener, herunder problemer med cirkulationen i lemmerne.

Hvis du laver venepumpeøvelser hver dag, forbedrer du dit blodomløb i kroppen og får varmere hænder over tid. Regelmæssighed er nøglen til at opnå varige resultater.

Her er nogle ideer til, hvilke venepumpeøvelser du kan lave:

• Hånd- og fingerøvelse: Stræk armene i vejret for at bruge tyngdekraften til at hjælpe blodstrømmen nedad. Spred derefter fingrene så meget som muligt, så de er godt spredt fra hinanden. Hold strækket et øjeblik. Knyt derefter hænderne hårdt og træk dem ned mod brystkassen i en hurtig bevægelse. Gentag denne sekvens adskillige gange (f.eks. 10-15 gange). Dette skaber en pumpeeffekt, der hjælper med at presse blodet rundt.
• Helkropsøvelse (liggende): Læg dig på ryggen, eventuelt på en yogamåtte for komfort. Hold bagdelen løftet fra gulvet (som i en bro-position), mens du hviler hænderne fladt mod gulvet ved siden af kroppen. Træk vejret dybt ind og ud. Denne position kan hjælpe med at forbedre cirkulationen i hele kroppen, inklusive hænderne. Gentag positionen i korte intervaller eller hold den i et minuts tid, alt efter hvad der føles behageligt.

Ovenstående er blot et udpluk af gode venepumpeøvelser for hænderne og resten af kroppen. Der findes mange flere variationer, der kan målrettes forskellige områder. Forhør dig hos din læge eller en fysioterapeut, eller find videoer på internettet, der demonstrerer forskellige teknikker. Ved at opbygge en daglig rutine med venepumpeøvelser vil du ofte opleve positive resultater på kort tid, både i form af varmere hænder og en generel forbedring af dit velvære. Desuden er det sundt og rart for kroppen at bevæge sig og stimulere cirkulationen.

Sammenhængen mellem sovende fingre og kolde hænder

Hvorfor har jeg kolde hænder? Og har det noget at gøre med mine sovende fingre? Det er et godt spørgsmål, for sovende- og kolde lemmer har mange ting til fælles. Når en legemsdel 'sover' eller føles prikkende og følelsesløs, har det som regel noget at gøre med blodtilførslen eller tryk på nerverne. Nedsat blodtilførsel kan forårsage begge symptomer. Men det kan også skyldes fysisk overanstrengelse, gentagne bevægelser eller uhensigtsmæssige fysiske stillinger, for eksempel i forbindelse med kontorarbejde, hvor man sidder stille i lange perioder.

Sovende fingre føles ofte stikkende, prikkende, nærmest brændende – en fornemmelse der på en måde minder om intens kulde, selvom årsagen er forskellig. Men hvorvidt årsagen til dine sovende fingre og dine kolde hænder er den samme, kan være svært at konstatere uden en undersøgelse. Måske er det noget så harmløst som en forbigående dårlig soveposition, en let forkølelse der påvirker blodkarrene midlertidigt, eller også skyldes det alvorligere lidelser som gigt, karforsnævringer eller nerveskader. Det er derfor en god idé at tage en snak med din læge, hvis du hyppigt har sovende fingre og kolde hænder, for at få en korrekt diagnose og udelukke potentielle underliggende problemer.

Psykiske lidelser kan lede til fysiske symptomer

Mange er ikke klar over, at gener som kolde hænder og sovende fingre også kan være et symptom på psykiske lidelser som for eksempel angst eller stress. Kroppen og sindet er tæt forbundne, og af og til manifesterer vores følelser sig i kroppen som fysiske symptomer.

Når man oplever angst eller nervøsitet, aktiveres kroppens 'kæmp-eller-flygt'-respons, hvilket frigiver adrenalin. Dette hormon får blodkarrene i visse dele af kroppen, herunder hænder og fødder, til at trække sig sammen for at omdirigere blodet til de vigtigste organer og store muskler. Resultatet kan være kolde hænder. Generaliseret angst, hvor kroppen er i konstant alarmberedskab og aldrig rigtigt slapper af, er især kendt for at lede til vedvarende fysiske gener, herunder dårlig cirkulation i ekstremiteterne.

Ud over kolde hænder kan angst og stress også medføre en stikkende eller prikkende fornemmelse i fingrene, som minder lidt om når hænderne sover. For når du føler dig bange, stresset eller konstant er utilpas, tror kroppen, at du er i fare, og reagerer fysisk derefter. Hvis din hverdag er præget af angst, stress eller lignende psykiske problemer, der påvirker din fysiske tilstand, bør du tale med nogen om det. Der er masser af professionel hjælp at hente, og behandling af den psykiske årsag kan ofte også afhjælpe de fysiske symptomer.

Gener påvirker vores forhold til kulde

Det er ingen hemmelighed, at vi reagerer forskelligt på kulde. Du kender det sikkert fra din vennegruppe eller familie. Mens nogle altid render rundt med tykke halstørklæder, vanter og skiunderbukser, tuller andre rundt i en tynd bluse og hævder, at de har det varmt, selv ved lave temperaturer. På samme måde er der også stor forskel på, hvor højt vi skruer op for varmen rundt om i de små hjem.

For mens livsstil og mental velvære har en enorm påvirkning på, hvor varmt eller koldt vi har det i hænderne, er der også en genetisk – endda en social – faktor at tage hensyn til. For eksempel er det alment kendt, at kvinder generelt fryser mere end mænd. Dette skyldes delvist hormonelle forskelle, men også at kvinders hudtemperatur typisk er en smule lavere end mænds, selvom kernetemperaturen er den samme. Derudover har studier også vist, at følelsen af at fryse kan være arvelig; nogle mennesker er simpelthen genetisk mere følsomme over for kulde.

Det er nemlig en mærkelig ting, kulde. Sommetider er det rent fysisk, en altopslugende fornemmelse i både næse, hænder og fødder, der skyldes lav temperatur og dårlig cirkulation. Andre gange er det en følelse – en subjektiv opfattelse af at være kold – og den kan endda smitte. Hvis menneskene omkring os fryser og klager over kulden, er der en god chance for, at vi også begynder at føle os kolde, selvom temperaturen er behagelig. Sociale og psykologiske faktorer spiller altså også en rolle i vores oplevelse af kulde.

Når kolde hænder skyldes en underliggende sygdom

Selvom vi har fået nem adgang til artikler og opslagsværker om sundhed og velvære på internettet, erstatter det ikke et lægebesøg. For hvis dine kolde hænder er et vedvarende problem, som generer dig i din hverdag, eller hvis de pludselig opstår og er meget udtalte, er det vigtigt, at du søger professionel hjælp med det samme.

Især hvis du opdager andre symptomer sammen med de kolde hænder, såsom hævelser, ændringer i hudfarven (blålig, hvidlig eller plettet), sår der ikke heler, følelsesløshed, prikken, smerter eller andre ledsagende symptomer, som bekymrer dig. Af og til har kolde hænder nemlig en underliggende årsag, der kræver medicinsk behandling. Det kan være alt fra stofskiftesygdomme, autoimmune sygdomme, hjerte-kar-sygdomme, diabetes eller nerveskader. Disse tilstande kan påvirke blodkarrene og nervesystemet, hvilket resulterer i dårlig cirkulation og kuldefornemmelse.

Derfor er det aldrig spild af tid at tage et smut forbi lægen, hvis du er bekymret. Det er langt lettere at behandle lidelser effektivt, hvis de bliver opdaget i god tid. Desuden er det svært for dig selv at vide, om dine langvarige fysiske gener er noget at bekymre sig om, eller om de er helt harmløse. Lægen kan foretage de nødvendige undersøgelser, stille en korrekt diagnose og rådgive dig om den bedste behandling eller håndtering af dine symptomer. I sidste ende er lægehuset det bedste sted at få svar på dine problemer og få den tryghed, der følger med en professionel vurdering.

Sådan holder du dig varm

Desværre slipper vi sjældent af med kolde hænder fra den ene dag til den anden, især ikke hvis der er en underliggende årsag til, at vi fryser. Men mens du arbejder på at forbedre din situation, enten gennem livsstilsændringer eller i samarbejde med din læge, er der praktiske ting, du kan gøre for at holde dig varm og lindre ubehaget.

En klassisk metode er at klæde sig på i lag. Flere tynde lag tøj isolerer bedre end ét tykt lag, fordi luften mellem lagene også virker isolerende. Sørg også for at holde din krop varm generelt, da dette hjælper med at sende varmt blod ud til ekstremiteterne. Det er især vigtigt at sørge for, at dine fødder altid er dejligt varme, da kolde fødder hurtigt kan få resten af kroppen, inklusive hænderne, til at føles kold. Brug for eksempel et par luksus hyggesokker af det lækreste uld. Uld har fantastiske temperaturregulerende egenskaber og kan holde dine fødder varme om vinteren og hjælpe med at lede fugt væk om sommeren, så fødderne føles tørre og behagelige.

Andre faktorer, som har indflydelse på, hvor varme eller kolde vi er, inkluderer væskeindtag, vitaminer og energiniveau. Hvis vi ikke drikker nok vand i løbet af dagen, kan blodet blive tykkere og cirkulere mindre effektivt. Hvis vi har sovet dårligt eller lider af vitaminmangel (som jernmangel nævnt tidligere), kan kroppens evne til at producere og opretholde varme også være nedsat. En generel sund livsstil med tilstrækkelig søvn, god hydrering og en næringsrig kost er derfor vigtig for at opretholde en god kropsvarme.

Ved at tage et par praktiske forholdsregler, som at klæde dig varmt på, holde dig hydreret og spise sundt, reducerer du risikoen for at føle dig kold i din hverdag. Og virker det ikke helt, er en varm kop te, kaffe eller kakao altid rar at varme sig på, især om vinteren, og kan give en midlertidig følelse af varme indefra.

Ofte Stillede Spørgsmål om Kolde Hænder

Herunder finder du svar på nogle hyppige spørgsmål relateret til kolde hænder og blodomløb.

Er kolde hænder tegn på stress?

Ja, kolde hænder kan absolut være et symptom på stress eller angst. Når kroppen er stresset, aktiveres det sympatiske nervesystem, hvilket kan føre til sammentrækning af blodkarrene i hænder og fødder for at sende blodet til kroppens kernemuskler. Dette kan give en følelse af kolde hænder. Hvis du oplever vedvarende stress eller angst, og det påvirker din krops temperaturregulering, kan det være en god idé at søge professionel hjælp til stresshåndtering eller behandling af angst.

Hvorfor kan jeg ikke få varmen i fingrene?

Manglende evne til at få varmen i fingrene, selv når du prøver at varme dem, er ofte et tegn på dårligt blodomløb. Hvis blodcirkulationen til fingrene er nedsat, modtager de ikke tilstrækkelig varmt blod fra kroppens kerne. Det er vigtigt at være opmærksom på symptomerne på et dårligt blodomløb, da det betyder, at ilt, næringsstoffer og hormoner ikke transporteres optimalt ud i kroppen, hvilket kan have betydning for vitale organer og væv. Vores blodomløb er helt essentielt for vores velvære, sundhed og kroppens optimale funktion.

Hvad er et dårligt blodomløb?

Blodomløbet, også kendt som blodkredsløbet eller det kardiovaskulære system, er kroppens transportsystem for blod. Dit blodkredsløb står for at transportere vigtige stoffer som ilt, næringsstoffer, hormoner og varme rundt i kroppen, således du kan fungere normalt. Hvis blodkredsløbet er dårligt, hvilket betyder at blodets cirkulation er begrænset visse steder, kan det få indflydelse på mange faktorer, som sikrer dig et sundt helbred. Hyppigst vil det være ben, hænder og fødder, der bliver mest påvirket og kan føles kolde, hævede eller misfarvede. I værste tilfælde kan livsvigtige organer som hjernen eller hjertet lide overlast, hvis blodtilførslen er alvorligt kompromitteret.

Årsager til dårligt blodomløb

Der kan findes mange årsager til, at du oplever dårligt blodomløb i ben, hænder og fødder. Disse årsager kan være både livsstilsrelaterede og medicinske. Det kan herunder være:

• En usund livsstil præget af enten usund kost, rygning, manglende motion samt overvægt.
• Et højt kolesteroltal, som kan føre til aflejringer i blodkarrene.
• Højt blodtryk, der belaster blodkarrene.
• Diabetes, som kan skade blodkarrene over tid.
• Genetik, hvor en disposition for dårlig cirkulation kan arves.
• Stress, som kan forårsage midlertidig karsammentrækning.
• Alder (alderdom), hvor blodkarrene naturligt kan blive mindre elastiske.
• Graviditet, hvor øget blodvolumen og tryk på blodkar kan påvirke cirkulationen.
• Køn, hvor mænd statistisk set hyppigere er udsat for visse former for dårligt blodomløb end kvinder, selvom kvinder oftere oplever kolde hænder pga. lavere hudtemperatur eller Raynauds.

Mange ældre oplever dårligt kredsløb i benene. Dette skyldes ofte en kombination af mangel på motion over et langt liv og en utilstrækkelig kost, der ikke har understøttet kardiovaskulær sundhed optimalt.

Symptomer på dårligt blodomløb

Det kan have fatale konsekvenser at have et alvorligt dårligt kredsløb, du bør derfor være opmærksom på de mulige symptomer. Ved at være bevidst om disse, kan du med fordel nå at reagere hurtigere og få den korrekte behandling eller råd du bør følge for at underlægge årsagen til fænomenet. Symptomerne på en dårlig blodcirkulation kan have forskellige ansigter og variere i sværhedsgrad. Du kan blandt andet opleve nedenstående:

• Kolde fødder og hænder, som er et meget almindeligt symptom. Hvis kolde fødder og hænder er et problem for dig hele året rundt, er det nok ikke kun fordi, du fryser på almindelig vis. Kolde fødder og hænder kan nemlig også være et tegn og symptom på dårligt blodomløb, og så kan det være lige meget, hvor meget du pakker dine hænder og fødder ind for at få varmen.
• Hævede fødder eller hænder (ødem), forårsaget af væskeophobning.
• Blå hænder og blå fødder (cyanose), der indikerer iltmangel i vævet.
• Pletter på huden eller misfarvning.
• Øget hårtab eller langsommere hårvækst, især på benene.
• Sprukne negle eller langsommere neglevækst.
• Langsom eller dårlig fordøjelse, da blodtilførslen til fordøjelsessystemet kan være nedsat.
• Svagt eller nedsat immunforsvar, da blodets transport af immunceller påvirkes.
• Konstant udmattelse eller træthed.
• Øget tendens til at fryse generelt.
• Nattekramper, især i benene.
• Smertefulde ben ved gang (claudicatio), som lindres ved hvile.

Hvis du oplever kolde hænder og fødder udover det normale eller flere af disse symptomer, bør du kontakte din læge for en undersøgelse.

Hvilke konsekvenser kan dårligt blodomløb have?

Som nævnt har blodomløbet stor betydning for hele kroppens velvære og funktion. For at gøre dig opmærksom på vigtigheden i at gribe sagen an, såfremt du har mistanke om dårligt blodomløb, har vi listet hvilken betydning det kan have for de vigtige organer, samt de symptomer, der kan medfølge, når de påvirkes af nedsat blodtilførsel:

• Hjernen: En stor del af ilten i kroppen går direkte fra blodomløbet til hjernen, som kræver konstant forsyning. Hvis blodcirkulationen forringes til hjernen, kan den blive påvirket. Forsynes hjernen hverken med den rette mængde ilt eller blod kan man opleve hukommelsesproblemer, uklare tanker samt at føle sig omtåget. Dertil vil hovedpine og svimmelhed også kunne trænge sig på. I alvorlige tilfælde kan dårligt blodomløb øge risikoen for slagtilfælde.
• Kroppens lemmer (ben, hænder osv): Nyrerne vil blive påvirket negativt af et dårligt blodomløb, da de er afhængige af et godt blodflow for at filtrere affaldsstoffer. Dette kan indirekte resultere i hævede lemmer (ødem), da nyrerne ikke fjerner overskydende væske effektivt. Lemmerne kan ligeledes blive følelsesløse, misfarvede og kolde, som tidligere nævnt. Ved langvarigt og alvorligt dårligt blodomløb i lemmerne kan der opstå sår, der har svært ved at hele, og i værste fald vævsdød.
• Hjertet: Når hjertet påvirkes af et forringet blodomløb, for eksempel på grund af forsnævrede blodkar i hjertemusklen, vil det tære på kræfterne. Skal du gå op ad en trappe kan det pludselig synes hårdere end vanligt, og du kan opleve åndenød ved anstrengelse. Derudover vil dårligt blodomløb i det kardiovaskulære system kunne resultere i forhøjet blodtryk, kolesteroltallet vil potentielt stige, og smerter i brystet (angina pectoris) kan forekomme, især under anstrengelse.
• Leveren: Hvis leveren påvirkes af dårlig blodcirkulation, hvilket er mindre almindeligt som primært symptom på generelt dårligt blodomløb, men kan forekomme ved visse tilstande, kan symptomerne være mere generelle. En manglende appetit eller et uforklarlig vægttab kan i sjældne tilfælde være symptom på dårligt kredsløb, der påvirker leverens funktion.

Disse konsekvenser understreger vigtigheden af at tage symptomer på dårligt blodomløb alvorligt og søge lægehjælp.

Hvordan får man bedre blodomløb?

Du kan hjælpe med at forbedre dit blodomløb på flere måder – især hvis årsagen er relateret til livsstil. Husk, at det ikke blot handler om en forbedring af dit blodomløb, men spørgsmålet om at opnå en bedre livskvalitet og et længere liv. De mest effektive metoder er ofte at ændre vaner.

Der findes både stimulering og øvelser til forbedring af blodomløbet. Nogle gør det ved hjælp af købte produkter, mens andre trækker i løbeskoene, går en tur eller bruger blodomløbsstimulerende øvelser som venepumpeøvelserne nævnt tidligere. Fysisk aktivitet er en af de absolut bedste måder at booste cirkulationen på. Regelmæssig motion styrker hjertet og blodkarrene. Har du et stillesiddende arbejde, er det desuden vigtigt, at du i løbet af dagen ændrer stilling, rejser dig, strækker dig og får rørt dig så meget som muligt – selv små pauser med bevægelse kan gøre en forskel.

Behandling af dårligt blodomløb

Behandlingen af dårligt blodomløb afhænger af årsagen. Hvis årsagen er livsstilsrelateret, kan du hjælpe dig selv blandt andet på følgende vis:

• Undgå rygning helt, da rygning skader blodkarrene alvorligt.
• Undgå stress eller lær effektive stresshåndteringsteknikker.
• Få den anbefalede mængde af motion/fysisk aktivitet – mindst 30 minutter moderat motion de fleste dage.
• Følg sundhedsstyrelsens kostråd for en hjertevenlig kost.
• Påbegynd vægtab (såfremt du lider af overvægt), da overvægt belaster kredsløbet.
• Sørg for rigeligt med væske (vand) i løbet af dagen.
• Brug stimulering, f.eks. massage eller de nævnte aids.

Derudover foreslås andre behandlinger, især hvis der er en underliggende medicinsk årsag:

• Benyttelse af en cirkulationstræner, især målrettet benene.
• Medicin ordineret af lægen til behandling af f.eks. højt blodtryk, højt kolesterol eller diabetes.
• Behandling af den specifikke sygdom, der forårsager den dårlige cirkulation (f.eks. bindevævssygdomme, stofskiftesygdomme).

Såfremt man er ramt af en sygdom, der forårsager dårlig cirkulation af blodet, er det vigtigt at komme i behandling hos lægen. Det kan både forebygge og behandle problemet samt minimere risikoen for farlige symptomer og alvorlige konsekvenser. Det er altid godt at søge læge ved mistanke om dårligt blodomløb for at få en korrekt diagnose og den bedst mulige behandlingsplan.

Produkter til dårligt blodomløb

Udover livsstilsændringer og medicinsk behandling kan visse produkter anvendes som supplement til at støtte et bedre blodomløb:

• Naturlægemidlet Bio-Biloba er godkendt af Lægemiddelstyrelsen til behandling af symptomer på dårligt blodomløb, især i benene, såsom kolde fødder og kramper. Det indeholder ekstrakt fra Ginkgo Biloba planten.
• Anvendelse af cirkulationstrænere til benene, som er elektroniske apparater, der via elektrisk muskelstimulation (EMS) får musklerne i underbenene til at trække sig sammen og slappe af, hvilket pumper blodet mere effektivt opad. De er primært målrettet dårlig blodcirkulation i benene.
• Ved dårligt blodomløb i benene findes desuden kompressionsstrømper, der lægger et gradueret tryk på benene (mest ved anklen, aftagende opad), hvilket hjælper venerne med at transportere blodet tilbage mod hjertet. De er især nyttige, når du er stillesiddende over en længere tidsperiode, for eksempel på flyrejser eller ved kontorarbejde.

Hvorfor får man kolde tæer?

Kolde fødder og tæer er en meget almindelig oplevelse, og de opstår ofte på grund af lignende årsager som kolde hænder. Dette problem er typisk mere udtalt om vinteren eller i kølige omgivelser, da kroppen prioriterer at holde de vitale organer varme og derfor nedsætter blodtilførslen til ekstremiteterne i kulde. Men det kan også forekomme i andre sæsoner eller situationer. Kolde fødder kan være ubehagelige og forstyrrende i dine daglige aktiviteter. Årsagerne kan være dårligt blodomløb, for lidt kropsfedt, jernmangel, rygning, diabetes eller andre underliggende medicinske tilstande, ligesom for kolde hænder. At holde fødderne varme med gode sokker og fodtøj, samt generelt forbedre cirkulationen gennem motion, er vigtigt.

Hvorfor bliver mine fingre hvide og kolde?

At fingrene (og/eller tæerne) bliver hvide og kolde, ofte i anfald udløst af kulde, er et klassisk symptom på Raynauds syndrom eller Raynauds fænomen. Dette syndrom skyldes spasmer (pludselige, kraftige sammentrækninger) i de små blodkar i fingrene og tæerne. Disse spasmer medfører en nedsat blodforsyning til området. Den nedsatte blodforsyning viser sig ved tydelige farveskift. I starten af anfaldet er fingrene og/eller tæerne blege (hvide) på grund af manglende blod, herefter får de ofte en blålig farve, da det resterende blod mister ilt, for til sidst at blive røde, når blodtilførslen vender tilbage og området genopvarmes. Farveskiftet kan være ledsaget af prikkende, stikkende ubehag, følelsesløshed eller smerter.

Raynauds syndrom forekommer i en primær form (også kaldet Raynauds sygdom), hvor der ikke er tale om en sammenhæng med andre sygdomme. Den primære form er almindelig og ofte mild, især i et køligt, fugtigt klima som det danske. Ca. 25 procent af befolkningen har oplevet denne type symptomer, oftest i mild grad, og hos ca. 10 procent af alle voksne kvinder er tilstanden tilbagevendende i mere eller mindre udtalt grad.

Desuden forekommer Raynauds syndrom i en mere sjælden sekundær form (også kaldet Raynauds fænomen), hvor den er knyttet til underliggende bindevævs- og ledsygdomme som f.eks. sklerodermi, lupus/SLE og MCTD (Mixed Connective Tissue Disease), eller andre tilstande som karpaltunnelsyndrom eller brug af visse medikamenter. Her er symptomerne oftest betydeligt mere udtalte og kan kompliceres med sårdannelse på fingrene eller tæerne. I disse tilfælde er der ikke kun tale om spasmer i blodkarrene, men ofte også om en fortykkelse af blodkarvæggen, som forsnævrer blodkarrene og derved yderligere hindrer blodtilførslen. Hvis du oplever disse karakteristiske farveskift, er det vigtigt at søge læge for at få en korrekt diagnose og udelukke den sekundære form, som kræver behandling af den underliggende sygdom.

Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Hvorfor har jeg kolde hænder? Årsager & råd, kan du besøge kategorien Madlavning.