Flere Danskere Vælger Kødfri Dage

Den danske middagstallerken undergår en mærkbar forandring. I 2022 har flere faktorer påvirket, hvad danskerne vælger at spise til aftensmad, og især én årsag har for alvor rykket sig op på listen over grunde til at skære ned på kødet: prisen. Dette fremgår tydeligt af Coop Analyses årlige vegetarundersøgelse, som tegner et billede af et land, hvor de kødfrie dage bliver mere og mere almindelige, og hvor nye plantebaserede favoritter finder vej til middagsbordet.

Tendensen mod færre kødbaserede måltider fortsætter og accelererer. Aldrig før har så stor en andel af danskerne angivet, at de har 3-6 ugentlige kødfrie aftensmåltider. Med hele 16% af de adspurgte i 2022 er dette tal på sit højeste niveau, siden målingerne startede i 2018. Samtidig ser vi en markant nedgang i andelen af danskere, der spiser kød til næsten alle aftensmåltider. Andelen, der har mindre end ét ugentligt kødfrit aftensmåltid, er nu nede på 57%, hvilket er det laveste niveau i samme periode. Dette indikerer, at et flertal af danskerne nu aktivt indarbejder kødfrie elementer i deres ugentlige madplaner, om end for mange stadig kun i begrænset omfang.

Hvorfor Vælger Danskerne Kødfri Måltider?

Når danskerne bliver spurgt om de primære årsager til, at de undgår kød (til et eller flere måltider), topper klima/miljø og sundhed stadig listen. Hele 34% angiver disse som væsentlige drivkræfter bag deres valg. Disse årsager har længe været kendte motivationsfaktorer for at reducere kødforbruget og afspejler en stigende bevidsthed om madens indvirkning på både planeten og personlig velvære.

Men 2022 introducerede en ny, stærk spiller på banen: pris. En fjerdedel (25%) af de adspurgte angiver nu prisen som en primær årsag til at spise mindre kød. Dette er mere end en fordobling i forhold til 2021 og sender prisen op som den tredje mest angivne årsag – for første gang rangerende højere end dyrevelfærd, som ellers traditionelt har været en vigtig faktor for mange. Denne udvikling understreger, hvordan eksterne økonomiske faktorer kan have en direkte og markant effekt på forbrugernes madvalg og potentielt accelerere overgangen til mere plantebaserede spisevaner, simpelthen fordi frugt, grønt og bælgfrugter ofte kan være billigere alternativer til kød.

Her er en oversigt over de primære årsager angivet af danskere, der har ét eller flere kødfri måltider om ugen:

Støtte til Lavere Moms på Frugt og Grønt

I lyset af prisens stigende betydning er det måske ikke overraskende, at der er bred opbakning til politiske tiltag, der kan gøre plantebaserede fødevarer mere økonomisk attraktive. Mere end halvdelen (56%) af de adspurgte i undersøgelsen er enten ”helt enige” eller ”overvejende enige” i, at momsen bør sænkes på frugt og grønt for at gøre disse fødevarer billigere. Dette tal er det højeste siden 2018, hvor opbakningen var marginalt højere (57%). Den vedvarende høje opbakning til en momssænkning signalerer et folkeligt ønske om, at sundere og mere klimavenlige valg skal være mere tilgængelige for forbrugerne, især når prisen nu er en så stor barriere for mange.

Ønsker om Nationale Mål i Offentlige Køkkener

Debatten om madens klimaaftryk strækker sig også til de offentlige køkkener – arbejdspladser, hospitaler, daginstitutioner, plejehjem osv. Her er der en vis, omend delt, opbakning til, at Folketinget bør vedtage et nationalt mål for CO2-reduktion for maden serveret disse steder. Holdningen afhænger dog markant af alder.

Blandt de yngste danskere (18-34 år) er opbakningen størst: 19% er ”helt enige”, og 25% er ”overvejende enige” – i alt 44% positive. Dog er andelen af ”Ved ikke”-svar også højest i denne gruppe (13%). I den ældre aldersgruppe (55-74 år) er modstanden størst: 24% er ”helt uenige”, og 13% er ”overvejende uenige” – i alt 37% negative. På tværs af alle aldersgrupper er der en betydelig andel (27-28%), der svarer ”hverken eller”, hvilket tyder på, at spørgsmålet enten er nyt for mange, eller at holdningen endnu ikke er fasttømret.

Hvad Erstatter Kødet på Tallerkenen?

Når danskerne forestiller sig at skulle erstatte kødet i en klassisk ret som spaghetti bolognese, er det bestemte alternativer, der foretrækkes. De mest populære valg er grøntsager og svampe, hvilket tyder på en præference for at erstatte kødet med hele, uforarbejdede råvarer.

41% svarer, at det er ”i høj grad” eller ”i meget høj grad” sandsynligt, at de ville skifte kødet ud med grøntsager. For svampe er andelen 31%, og for bælgfrugter (som linser eller kikærter) er den 26%. Interessant nok er der langt mindre villighed til at erstatte kødet med såkaldte kødalternativer som hakket plantefars. Blot én ud af 10 (10%) ville ”i høj grad” eller ”i meget høj grad” vælge disse alternativer, mens næsten halvdelen (45%) svarer, at de ”slet ikke” ville vælge kødalternativer. Dette indikerer, at mange danskere, når de vælger kødfri, foretrækker at basere deres måltider på grøntsager, svampe og bælgfrugter snarere end på forarbejdede plantebaserede produkter designet til at efterligne kød.

Faste Gæster: Hummus, Falafel og Plantedrik

Selvom forarbejdede kødalternativer ikke hitter bredt som erstatning i klassiske retter, er visse specifikke plantebaserede produkter blevet faste gæster i det danske køkken. Hummus og falafel er i top, når det kommer til produkter, danskerne har købt og sandsynligt eller meget sandsynligt vil købe igen.

Hele 56% af danskerne har købt hummus før og angiver høj sandsynlighed for genkøb. For falafel er tallet 48%. Plantedrik (havre-, soja-, mandeldrik m.v.) indtager tredjepladsen med 30% af de adspurgte, der har købt det og sandsynligt vil købe igen.

Der er dog markante aldersforskelle i udbredelsen af disse produkter. Yngre danskere (18-34 år) er langt mere tilbøjelige til at have taget plantebaserede produkter til sig. To ud af tre (65-66%) i denne aldersgruppe har købt og vil sandsynligt genkøbe hummus og falafel. Halvdelen (50%) køber plantedrik fast, og to ud af fem (42%) har købt plantebaseret pålæg med intention om genkøb. Selv de mindst populære produkter som sojagranulat og tempeh er købt og forventes genkøbt af hver femte (20%) 18-34-årige, sammenlignet med blot 2% af de 55-74-årige. Dette viser tydeligt, at de yngre generationer er frontløbere i adoptionen af en bredere vifte af plantebaserede fødevarer.

Fleksitarerne Bliver Flere

Udviklingen i spisevaner afspejles også i danskernes identifikation med forskellige kostformer. Antallet af fleksitarer – defineret som personer, der spiser vegetarisk de fleste af ugens dage – er støt stigende. Fra 10,2% i 2019 er andelen vokset til 12,9% i 2022. Samtidig er andelen, der udelukkende beskriver sig selv som kødspisere, faldet til sit laveste niveau siden 2019 (73,7%).

De mere strikse kostformer som pescetar (spiser fisk, men ikke kød/fjerkræ), vegetar (spiser ikke kød, fjerkræ, fisk, skaldyr) og veganer (spiser ingen animalske produkter) ligger mere stabilt i 2022 med henholdsvis 2,3%, 2,2% og 0,8% af befolkningen.

Aldersforskellen er igen meget tydelig her. Færre end to ud af tre (63,9%) 18-34-årige beskriver sig selv som kødspisere, sammenlignet med tre ud af fire (75,8%) af de 35-54-årige og næsten otte ud af ti (79,6%) af de 55-74-årige. Den yngste aldersgruppe er således markant overrepræsenteret blandt fleksitarer, pescetarer, vegetarer og veganere, hvilket cementerer deres rolle som demografitænkere for fremtidens spisevaner i Danmark.

(Bemærk: Specifikke andele for fleksitar, pescetar, vegetar, veganer fordelt på alder er ikke angivet i kilden, kun at de yngre er overrepræsenteret i disse kategorier samlet set, hvilket forklarer deres lavere andel af kødspisere.)

Ofte Stillede Spørgsmål om Danskernes Spisevaner

Baseret på Coop Analyses undersøgelse, er her svar på nogle hyppige spørgsmål:

• Hvor mange danskere har kødfrie dage om ugen?
  I 2022 havde 16% af danskerne 3-6 ugentlige kødfrie aftensmåltider, hvilket er det højeste antal siden 2018. Samtidig havde 57% mindre end ét ugentligt kødfrit aftensmåltid.

• Hvad er hovedårsagerne til, at danskerne spiser mindre kød?
  Klima/miljø og sundhed er stadig de største årsager (34% hver). Dog er prisen nu den tredje største årsag (25%), og dens betydning er mere end fordoblet siden 2021.

• Foretrækker danskerne plantefars eller grøntsager som kødalternativ?
  Når de skal erstatte kød i en ret som bolognese, foretrækker danskerne i højere grad grøntsager (41% sandsynligt) og svampe (31% sandsynligt) frem for kødalternativer som plantefars (10% sandsynligt).

• Hvilke plantebaserede produkter er mest populære i Danmark?
  Hummus (56% har købt og vil sandsynligt genkøbe) og falafel (48% har købt og vil sandsynligt genkøbe) er de mest udbredte plantebaserede produkter i de danske supermarkeder.

• Hvad er en fleksitar?
  En fleksitar er en person, der spiser vegetarisk de fleste af ugens dage. Andelen af fleksitarer i Danmark har været stigende og udgjorde 12,9% i 2022.

• Er der aldersforskelle i spisevaner?
  Ja, de yngre danskere (18-34 år) er markant mere tilbøjelige til at spise mindre kød, være fleksitarer, pescetarer, vegetarer eller veganere sammenlignet med ældre aldersgrupper. De yngre køber også i højere grad en bredere vifte af plantebaserede produkter.

• Støtter danskerne lavere moms på frugt og grønt?
  Ja, et flertal på 56% af danskerne er enige eller overvejende enige i, at momsen bør sænkes på frugt og grønt for at gøre det billigere.

Samlet set viser Coop Analyses undersøgelse fra 2022, at danskernes forhold til kød er under forandring. Flere omfavner kødfri måltider, drevet af både traditionelle årsager som klima og sundhed, men nu i stigende grad også af økonomiske overvejelser. Mens plantebaserede produkter som hummus og falafel vinder indpas, især blandt de yngre, foretrækker mange stadig at erstatte kødet med traditionelle grøntsager og svampe. Tendensen mod flere fleksitarer og færre rene kødspisere ser ud til at fortsætte, hvilket peger mod en fremtid, hvor plantebaserede elementer vil fylde endnu mere på de danske middagstallerkener.

Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Flere Danskere Vælger Kødfri Dage, kan du besøge kategorien Mad.