Challah: Brødet til den hellige Shabbat

Når solen går ned fredag aften, begynder den ugentlige jødiske helligdag, Shabbat. Denne dag er mere end blot en fridag; den er en hellig tid dedikeret til hvile, refleksion og fællesskab. En helt central del af de måltider, der spises under Shabbat – både fredag aften og lørdag middag – er det smukke, flettede Challah-brød. Dette brød er ikke bare en kulinarisk nydelse, men er dybt spækket med symbolik og århundredgamle traditioner, der forbinder spiseren med jødisk historie og tro.

Shabbat er ifølge Det Gamle Testamente ugens syvende dag. I De Ti Bud begrundes denne helligdag med, at Gud hvilede på den syvende dag efter at have skabt verden, som beskrevet i 1. Mosebog og 2. Mosebog. Derudover tjener Shabbat som en påmindelse om trælletiden i Egypten, et symbol på frihed og hvile efter anstrengelse, som nævnt i 5. Mosebog.

Forbuddet mod arbejde på Shabbat er centralt. Dette forbud gælder ikke kun frie personer, men også trælle og selv husdyr. Teksterne præciserer, at Shabbat er hellig, og specifikke handlinger er forbudt, herunder at tænde ild. Jerusalems porte skulle ifølge Jeremias' Bog være lukkede, og handel var ikke tilladt på denne dag. Der var også særlige kultiske regler vedrørende ofre på Shabbat i Templet.

Definitionen af 'arbejde' på Shabbat har været genstand for omfattende overvejelser og diskussioner i den rabbinske litteratur gennem tiden. Disse diskussioner har formet de mange detaljerede regler, der styrer overholdelsen af Shabbat i moderne jødedom. På trods af de strenge regler er Shabbat, der fejres fra fredag ved solnedgang til mørkets frembrud lørdag aften, først og fremmest en væsentlig hjemmets og familiens fest. Den har historisk set spillet en afgørende rolle i at bevare den jødiske identitet gennem generationer og over hele verden.

Challah: Mere end bare et brød

Men lad os vende tilbage til brødet – Challah. Dette brød er mere end blot en fødevare; det er en levende del af Shabbat-ritualet. Dets navn, form og endda antallet af fletninger bærer dyb symbolik.

Hvorfor hedder det Challah?

Som mange kære ting har Challah flere navne. På forskellige jiddische dialekter kendes det også som khale, barches, bukhte, dacher eller berkhes. Historisk set, da ikke alle husstande havde egne bageovne, købte mange jøder deres brød hos bagere. Jødiske bagere pyntede ofte deres Challah eller berkhes med sesamfrø eller valmuefrø. Man mener, at det danske ord 'birkes' stammer fra det jiddische ord 'berkhes', som igen kommer fra det hebraiske ord 'brachot', der betyder velsignelser. Dette er en fascinerende forbindelse mellem en gammel jødisk tradition og det danske sprog.

Men den primære betydning af ordet ”Challah” henviser faktisk til en bibelsk regel, en såkaldt mitzvah. Denne regel påbød, at en portion af dejen fra brødbagning skulle tilsidesættes og gives som tiende til kohenitterne, de jødiske præster. Denne handling var en hellig pligt. For at brødet kan anses for at være rituelt egnet til at spise, især på Shabbat, er det stadig nødvendigt at tage en lille portion af dejen fra og brænde den i ovnen. Man har valgt at kalde det flettede Shabbat-brød for Challah netop på grund af denne bibelske regel og den tilhørende rituelle handling.

Hvorfor spiser man to Challahbrød?

På et traditionelt Shabbat-bord finder man altid mindst to Challah-brød. Dette er ikke tilfældigt, men bærer en vigtig symbolik, der relaterer sig direkte til formålet med Shabbat: at hvile. Symbolikken stammer fra en beretning i 2. Mosebog, da det jødiske folk vandrede i ørkenen efter udgangen fra Egypten. Folket beklagede sig til Moses over manglen på mad, da de tænkte tilbage på de fødevarer – kød, vandmeloner, agurker, hvidløg – de havde haft i Egypten, men som ikke fandtes i ørkenen.

Som svar på deres klager besluttede Gud at lade Manna – en mirakuløs spise – regne ned fra himlen for at brødføde dem. Gud instruerede Moses, at israelitterne hver dag skulle gå ud og samle præcis den mængde Manna, de havde brug for den pågældende dag. De måtte ikke gemme noget til næste dag, undtagen på én bestemt dag: den sjette dag, fredag. Om fredagen skulle de samle en dobbelt portion Manna. Dette skyldtes, at de på den syvende dag, Shabbat, skulle hvile og ikke gå ud for at samle mad. Den dobbelte portion Manna om fredagen sikrede, at de havde nok til både fredag og lørdag, og dermed kunne overholde Shabbats hvilebud.

For at symbolisere disse to portioner Manna, som israelitterne mirakuløst modtog om fredagen, spiser man traditionelt to brød Challah på Shabbat-bordet. De to brød minder os om Guds forsyn og grundlaget for Shabbats hvile.

Symbolikken i tildækningen

Den mirakuløse beretning om Manna indeholder også en detalje om en særlig dug. 2. Mosebog (16:13-14) beskriver: ”Da det nu var blevet henad aften, var der kommet vagtler, der dækkede lejren, og om morgenen var der et lag dug omkring lejren. Så hævede laget af dug sig, og se, ørkenen var dækket af en fin skal, fin som rimfrost, på jorden.” Denne dug lagde sig som et beskyttende lag over Mannaen, både om aftenen og morgenen. For at symbolisere denne dug, der dækkede Mannaen, dækker man traditionelt Challah-brødene på Shabbat-bordet med et stykke dekorativt stof. Dette er endnu et lag af symbolik, der forbinder Shabbat-måltidet med den bibelske historie.

Hvorfor flettes brødet?

Tal tillægges en stor symbolsk værdi i jødedommen og især i den jødiske mystik. Challah-brødet kan bages med forskellige antal fletninger, og hvert antal kan have sin egen betydning. Er brødet udgjort af tre fletninger, symboliserer disse ofte tre vigtige dyder: sandhed (emet), fred (shalom) og retfærdighed (tzedek). Andre foretrækker at lave brød med seks fletninger. Når man har to af disse brød på bordet, giver det i alt tolv fletninger. Dette repræsenterer de tolv stammer af Israel. Denne symbolik trækker tråde tilbage til Templet i Jerusalem, hvor der lå tolv skuebrød, der netop repræsenterede Israels tolv stammer. Antallet af fletninger er dermed ikke kun et spørgsmål om æstetik, men bærer på dybe historiske og spirituelle betydninger.

Hvorfor dyppes det i salt?

Salt har gennem historien været anset for at være et af de mest essentielle mineraler, især i områder som Det Døde Hav, hvor der findes store kvantiteter. I jødedommen betragtes Salt som en grundlæggende og uundværlig del af et måltid og især af et offer. Helt tilbage til bibelsk tid har Salt spillet en stor rolle i jødisk liv og ritualer. Bibelen foreskriver blandt andet, at ethvert offer skal saltes. Denne praksis understreger Salts betydning i den rituelle renhed og godkendelse.

Salt er kendetegnet ved, at det hverken forrådner eller bliver fordærvet. Tværtimod bruges det netop til at konservere og bevare andre ting. Af denne særlige egenskab symboliserer Salt i Torahen den evige pagt med Gud. Pagten, ligesom Saltet, er uforgængelig og varig. Når man dypper Challah-brødet i Salt ved Shabbat-måltidets begyndelse, er det en påmindelse om denne evige og uforanderlige pagt mellem Gud og det jødiske folk. Det er en handling, der forankrer måltidet og hele Shabbat-fejringen i en dybere spirituel og historisk kontekst.

Ofte Stillede Spørgsmål om Shabbat og Challah

Her er svar på nogle almindelige spørgsmål baseret på den information, vi har gennemgået:

• Hvilken ugedag er Shabbat? Shabbat er ugens syvende dag. Den begynder fredag aften ved solnedgang og varer indtil mørkets frembrud lørdag aften.
• Hvorfor spiser man Challah på Shabbat? Challah er et traditionelt brød, der er en central del af Shabbat-måltidet. Det er spækket med symbolik relateret til bibelske begivenheder og jødiske traditioner, hvilket gør det ideelt til at fejre den hellige dag.
• Hvad betyder ordet 'Challah'? Ordet stammer fra en bibelsk regel om at tage en portion dej fra til præsterne. Det flettede Shabbat-brød har fået dette navn for at minde om denne mitzvah.
• Hvorfor er der to Challah-brød på bordet? De to brød symboliserer den dobbelte portion Manna, som israelitterne modtog om fredagen i ørkenen, så de kunne hvile på Shabbat.
• Hvorfor dækker man Challah-brødene til? Brødene dækkes med et klæde for at symbolisere duggen, der ifølge beretningen i 2. Mosebog, dækkede Mannaen i ørkenen.
• Hvad symboliserer fletningerne i Challah? Antallet af fletninger kan variere. Tre fletninger kan symbolisere sandhed, fred og retfærdighed. Tolv fletninger (typisk seks i hvert af to brød) repræsenterer Israels tolv stammer.
• Hvorfor dypper man Challah i salt? Salt symboliserer den evige pagt med Gud på grund af dets uforgængelighed. At dyppe brødet i salt er en påmindelse om denne pagt og en essentiel del af måltidets hellighed.
• Hvad er forbudt på Shabbat? Traditionelt er enhver form for kreativt arbejde forbudt. Dette inkluderer blandt andet at tænde ild, drive handel og rejse over lange afstande. Den præcise definition af arbejde er genstand for detaljerede rabbiniske love.

De tidlige kristne fejrede oprindeligt også Shabbat om lørdagen. Men ifølge evangelierne fandt Jesu opstandelse sted om søndagen, hvilket førte til, at denne dag blev gjort til en glædesdag og gradvist erstattede lørdagen som den primære hviledag i kristendommen. I år 321 gjorde den romerske kejser Konstantin den Store officielt søndagen til en helligdag ved lov i Romerriget.

Sammenfattende er Challah-brødet og Shabbat-måltidet meget mere end blot mad. De er vævet sammen med dybe historiske, religiøse og kulturelle tråde, der beriger fejringen af Shabbat og minder om fortidens mirakler, bud og den evige pagt. At dele Challah er en handling af fællesskab og en påmindelse om de velsignelser, der hviler over den hellige dag.

Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Challah: Brødet til den hellige Shabbat, kan du besøge kategorien Mad.