Inger Støjberg: Parti, Politik og Rigsretssagen

Inger Støjberg er en markant og ofte omdiskuteret skikkelse i dansk politik. Efter en lang karriere i Venstre og en central rolle som minister, herunder som udlændinge- og integrationsminister, har hendes politiske rejse taget nye drejninger, ikke mindst præget af en rigsretssag og stiftelsen af et nyt parti. Denne artikel dykker ned i, hvad Inger Støjberg står for politisk, baggrunden for den alvorlige rigsretssag mod hende, og hvilken forbindelse hun fortsat har til et bestemt område i Danmark.

Inger Støjbergs politiske karriere spænder over mange år og ministerposter. Hun har ofte været kendt for en retorik, der har delt vandene, især inden for udlændinge- og integrationsområdet. Hendes tid som minister på dette felt blev særligt skelsættende og førte til en af de mest alvorlige sager mod en minister i nyere dansk historie.

Hvad står Inger Støjberg for politisk?

Efter at have forladt Venstre og en periode som løsgænger, stiftede Inger Støjberg i 2022 et nyt politisk parti: Danmarksdemokraterne. Hun er partiets stifter og formand og har hurtigt etableret partiet som en betydelig kraft i dansk politik.

Danmarksdemokraterne positionerer sig som et højreorienteret og borgerligt parti. En af partiets absolutte mærkesager, og et område hvor Inger Støjbergs holdninger har været konsistente over tid, er en stram udlændingepolitik. Dette tema har været centralt for hende gennem hele hendes politiske liv og danner en væsentlig del af Danmarksdemokraternes fundament.

Partiet opnåede bemærkelsesværdig succes ved sit første folketingsvalg i 2022. Her sikrede Danmarksdemokraterne sig 14 mandater, hvilket gjorde det til det næststørste parti i den traditionelle blå blok. Denne succes cementerede Inger Støjbergs position som en politisk leder med stor folkelig opbakning, selv efter de udfordringer hun havde stået over for.

Partiets mandattal er siden øget. I marts 2024 voksede folketingsgruppen til 16 medlemmer, hvilket gjorde Danmarksdemokraterne til det tredjestørste parti i Folketinget. Denne vækst skyldes blandt andet, at folketingsmedlemmer fra andre partier, herunder tidligere medlemmer af Venstre og Nye Borgerlige, har valgt at skifte til Danmarksdemokraterne. Partiet har også opnået repræsentation i Europa-Parlamentet ved valget i 2024, hvor de vandt ét mandat.

Danmarksdemokraternes kandidatliste ved folketingsvalget i 2022 afspejlede partiets baggrund og Inger Støjbergs politiske fortid. Listen omfattede flere tidligere folketingsmedlemmer fra Dansk Folkeparti (7 valgt i 2019) og i alt 13 tidligere medlemmer af Dansk Folkeparti samt 11 tidligere medlemmer af Venstre og 1 tidligere konservativ blandt folketingskandidaterne. Dette viser, at partiet i høj grad har samlet politikere med erfaring fra andre borgerlige partier, især dem med en profil inden for nationalkonservatisme og udlændingepolitik.

Baggrunden for Rigsretssagen mod Inger Støjberg

Den mest alvorlige episode i Inger Støjbergs politiske karriere, og årsagen til at hun blev kendt uværdig til at sidde i Folketinget efter sin dom, var Rigsretssagen i 2021. Rigsretten er en særlig domstol, der kan stilles ministre for overtrædelser af deres ministeransvar.

Sagen udsprang af Inger Støjbergs handlinger som udlændinge- og integrationsminister i 2016. Baggrunden var en artikel i Berlingske i januar 2016, der beskrev, at der boede gifte mindreårige – såkaldte "barnebrude" – på danske asylcentre sammen med deres ægtefæller.

Inger Støjberg reagerede prompte på nyheden. På Facebook skrev hun, at hun ville sætte en stopper for denne praksis. Den 10. februar 2016 udsendte ministeriet en pressemeddelelse. Denne pressemeddelelse fastslog, at fremover måtte ingen mindreårige under 18 år indkvarteres på samme asylcenter som en ægtefælle eller samlever, uanset om parret havde børn. Pressemeddelelsen blev samtidig sendt til Udlændingestyrelsen, som opfattede den som en instruks og begyndte at handle derefter.

Inger Støjberg citeres for følgende i pressemeddelelsen:

Det er fuldstændig uacceptabelt, at der i øjeblikket bor mindreårige i det danske asylsystem med en ægtefælle eller samlever, og jeg har bedt Udlændingestyrelsen om straks at sætte en stopper for det. Vi skal selvfølgelig sikre, at unge piger ikke bliver tvunget til at leve i et forhold med en voksen på asylcentrene.

Denne instruks om kategorisk adskillelse af alle par, hvor den ene part var under 18 år, blev kernen i Rigsretssagen.

Hvorfor blev instruksen anset for ulovlig?

Problemet med instruksen var, at den krævede en fuldstændig adskillelse uden undtagelser. Ifølge Folketingets Ombudsmand, Instrukskommissionens undersøgelse og to uvildige advokater, som senere kiggede på sagen, stred dette imod grundlæggende forvaltningsretlige principper og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Både forvaltningsretten og Menneskerettighedskonventionen, specifikt Artikel 8 om retten til privatliv og familieliv, kræver, at der foretages en individuel vurdering i hver enkelt sag. Man kan ikke generelt og undtagelsesfrit adskille par baseret alene på alder uden at vurdere de specifikke omstændigheder for det enkelte par. Instruksen fra ministeriet foreskrev netop en sådan kategorisk adskillelse.

Folketingets Ombudsmand blev involveret i sagen, efter at et par klagede over at være blevet adskilt. Ombudsmanden indledte en generel undersøgelse af praksisændringen. Udlændingestyrelsen genoptog sagerne, men parrene forblev adskilt under sagsbehandlingen. I alt var 34 par omfattet af instruksen, hvoraf 23 blev adskilt direkte som følge af den. Adskillelserne varede i varierende perioder, fra 10 dage til omkring 7,5 måneder. Efterfølgende blev der udarbejdet nye retningslinjer i december 2016, der netop foreskrev, at der altid skulle foretages en individuel vurdering med partshøring.

Ombudsmandens redegørelse fra marts 2017 var meget kritisk. Den kaldte ministeriets håndtering for "særdeles kritisabel" og konkluderede, at pressemeddelelsen/instruksen "foreskrev en ulovlig praksis" på grund af dens "kategoriske og undtagelsesfrie affattelse". Selvom ombudsmanden lagde til grund, at det måske ikke havde været ministeriets "samlede intention" at pålægge en ulovlig praksis, var den udsendte instruks i sig selv ulovlig.

Konsekvenser: Rigsretssagen og Dommen

Sagen tog en alvorlig drejning, da det kom frem, at Inger Støjberg angiveligt var blevet advaret af sit eget embedsværk om, at instruksen kunne være ulovlig, hvis den ikke indeholdt mulighed for individuelle vurderinger. Politiken rapporterede i maj 2017, at Støjberg var blevet orienteret om dette. Støjberg erkendte over for Politiken, at hun fjernede passagen om individuelle vurderinger fra et udkast, men fastholdt, at hun ikke var blevet rådgivet om, at det ville gøre instruksen ulovlig.

En central del af sagen handlede også om manglende dokumentation. En e-mail fra hendes embedsmænd, der angiveligt advarede hende få timer før udsendelsen af pressemeddelelsen, var ikke blevet journaliseret, som Offentlighedsloven ellers kræver. Dette betød, at mailen ikke officielt fandtes i ministeriets systemer og dermed var holdt hemmelig for Folketinget og Ombudsmanden. Da mailen kom frem, førte det til et hastesamråd, hvor oppositionen beskyldte ministeren for bevidst at have vildledt Folketinget.

Under afhøringerne i Instrukskommissionen anførte Inger Støjberg, at hun den 9. februar 2016 havde godkendt et notat, der netop fastslog, at der skulle foretages individuelle vurderinger. Hun mente, at kravet om adskillelse i pressemeddelelsen blot var "hovedreglen" og afviste, at pressemeddelelsen i sig selv var en bindende instruks.

På trods af hendes forsvar besluttede et flertal i Folketinget den 2. februar 2021 at nedsætte en Rigsret mod hende. Rigsretssagen blev ført, og den 13. december 2021 afsagde Rigsretten sin dom. Inger Støjberg blev kendt skyldig i overtrædelse af ministeransvarlighedsloven og idømt 60 dages ubetinget fængsel. Denne dom er en af de få i dansk historie, hvor en minister er blevet dømt i Rigsretten. Som en konsekvens af dommen blev hun desuden kendt uværdig til at sidde i Folketinget af et flertal af Folketingets medlemmer i december 2021.

Hvor bor Inger Støjberg i dag?

Informationen om Inger Støjbergs nuværende bopæl er ikke bredt offentligt tilgængelig i de kilder, der beskriver hendes politiske virke og rigsretssag. Dog giver den tilgængelige tekst en klar indikation af, hvor hun har haft sin faste base i en væsentlig periode for nylig.

Det fremgår af teksten, at Inger Støjberg afsonede sin straf på 60 dages ubetinget fængsel i fodlænke i sit hjem. Dette skete i Hadsund fra den 28. marts 2022. Hun blev løsladt den 26. maj 2022.

Efter sin løsladelse holdt hun en takkefest. Denne fest fandt sted på Visborggaard Slot, som ligger nær Hadsund. Omkring 2.000 mennesker deltog i denne begivenhed.

Selvom teksten specifikt nævner, at hun afsonede sin straf i sit hjem i Hadsund, og at hun holdt en større begivenhed i nærheden af Hadsund umiddelbart efter sin løsladelse, giver den ikke en definitiv udtalelse om hendes *præcise* bopæl i dag. Dog etablerer den en stærk forbindelse mellem Inger Støjberg og området omkring Hadsund, baseret på hvor hun afsonede sin dom og valgte at holde sin takkefest.

Tidslinje for Rigsretssagen

Her er en kort tidslinje over de vigtigste begivenheder i forbindelse med Rigsretssagen mod Inger Støjberg, baseret på den tilgængelige information:

Ofte Stillede Spørgsmål

Her besvares nogle af de mest almindelige spørgsmål om Inger Støjberg baseret på denne artikels indhold:

• Hvad er de vigtigste mærkesager for Danmarksdemokraterne?
  Partiets primære mærkesag er en stram udlændingepolitik. Derudover er det et borgerligt parti med en højreorienteret profil.
• Hvad var årsagen til Rigsretssagen mod Inger Støjberg?
  Årsagen var en instruks, hun som minister gav i 2016, om at adskille alle asylansøgerpar, hvor den ene part var under 18 år, uden at foretage en individuel vurdering af hvert enkelt par. Dette blev anset for at være i strid med gældende lovgivning og konventioner.
• Hvor lang fængselsstraf fik Inger Støjberg?
  Rigsretten idømte Inger Støjberg 60 dages ubetinget fængsel.
• Hvor afsonede Inger Støjberg sin fængselsstraf?
  Hun afsonede sin straf i fodlænke i sit hjem i Hadsund.

Inger Støjbergs historie er et eksempel på, hvordan politiske handlinger kan have vidtrækkende konsekvenser, og hvordan en politisk karriere kan genopstå på ny. Fra ministeransvarlighed og en dom i Rigsretten til stifter og leder af et nyt og succesfuldt parti, fortsætter hun med at være en central og indflydelsesrig figur i dansk politik, forankret i sine kerneværdier, herunder en stram udlændingepolitik, og med en tydelig forbindelse til området omkring Hadsund.

Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Inger Støjberg: Parti, Politik og Rigsretssagen, kan du besøge kategorien Madlavning.