Flere voksne i dagtilbud: Hvem passer vores børn?

Spørgsmålet om, hvem der passer vores børn, og hvor mange voksne der er til stede i daginstitutionerne, optager mange forældre. En ny analyse fra EVA (Danmarks Evalueringsinstitut) kaster lys over netop dette. Den viser, at der er sket en positiv udvikling i antallet af fastansat pædagogisk personale i både vuggestuer og børnehaver i årene op til 2022. Dette er en væsentlig information, da personalenormeringer og personalets kvalifikationer spiller en afgørende rolle for børnenes trivsel, læring og udvikling. Men analysen afslører også mere nuancerede ændringer i personalets sammensætning og erfaring, som er vigtige at forstå.

Minimumsnormeringer: En drivkraft for flere hænder

Den mest markante stigning i antallet af medarbejdere på stuerne er observeret i årene lige før 2022. Selvom lovkravet om minimumsnormeringer først trådte fuldt i kraft den 1. januar 2024, blev loven vedtaget allerede i 2020. Dette fik mange daginstitutioner og kommuner til at påbegynde ansættelser af flere medarbejdere for at kunne imødekomme de kommende krav. Analysen kan ikke direkte bevise en årsagssammenhæng, men timingen tyder kraftigt på, at indfasningen af minimumsnormeringerne har været en væsentlig faktor bag det øgede personaleantal.

Det er interessant at bemærke, at analysen faktisk viser et lille dyk i antallet af fastansat personale i årene op til vedtagelsen af loven. I 2012 var der omkring 42.000 fastansatte i daginstitutionerne. Dette tal faldt til 39.000 i 2019, men steg så igen markant til 43.000 i 2022. Denne udvikling understreger, hvordan politiske beslutninger og lovkrav direkte påvirker hverdagen i vores dagtilbud.

Sammensætningen af personalet: Mere end blot antal

Mens det samlede antal medarbejdere er steget, er det lige så vigtigt at se på, hvilken baggrund personalet har. Personalet i daginstitutionerne består primært af tre grupper: pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere. Analysen fra EVA viser, at sammensætningen har ændret sig over den tiårige periode fra 2012 til 2022.

Andelen af personale med en pædagogisk uddannelse (som inkluderer både pædagoger, meritpædagoger og pædagogiske assistenter) er steget en smule og lå på 65 % i 2022. Ser man isoleret på de ordinært uddannede pædagoger, er deres andel dog faldet svagt fra 54 % i 2012 til 53 % i 2022. Dette indikerer, at selvom der er flere voksne, er andelen med den længste pædagogiske uddannelse stort set stabil, men udgør en marginalt mindre del af den samlede gruppe.

En væsentlig del af personalet er stadig pædagogmedhjælpere uden en formel pædagogisk uddannelse. Deres andel har svinget over perioden. I 2012 udgjorde de 38 % af personalegruppen, i 2019 var det 32 %, og i 2022 var andelen steget igen til 35 %. Dette viser, at pædagogmedhjælperne fortsat udgør en stor og uundværlig del af personalestyrken på stuerne.

En gruppe, der er vokset i andel, er de pædagogiske assistenter. Deres andel er steget betydeligt fra 5 % i 2012 til 8 % i 2022. Dette er en vigtig udvikling, da pædagogiske assistenter har en kortere pædagogisk uddannelse end pædagoger, men mere uddannelse end traditionelle pædagogmedhjælpere. De repræsenterer en mellemkategori, der kan bidrage positivt til fagligheden i daginstitutionerne.

Sammensætning af fastansat pædagogisk personale (2012 vs. 2022)

Bemærk: Tabellen viser andele af det fastansatte pædagogiske personale. Kilde: EVA analyse.

Pædagogmedhjælpernes skiftende profil: Mindre erfaring på stuerne?

Ud over de skiftende andele af personalegrupperne, peger analysen på en interessant forandring inden for gruppen af pædagogmedhjælpere. Ifølge Dina Theis Madsen, chef for EVAs enhed for dagtilbud, ser pædagogmedhjælpernes uddannelsesbaggrund og stabilitet ud til at være i bevægelse.

Traditionelt har mange pædagogmedhjælpere haft grundskolen som deres højeste uddannelsesniveau, men til gengæld har de ofte arbejdet i daginstitutionen i mange år og dermed opbygget betydelig praktisk erfaring. Analysen fra EVA viser imidlertid, at der i årene frem mod 2022 er kommet flere pædagogmedhjælpere, hvis højest gennemførte uddannelse er gymnasiet, og som kun bliver i institutionen i mindre end to år.

Dina Theis Madsen tolker dette som et tegn på, at et stigende antal unge bruger deres sabbatår efter gymnasiet på at arbejde som medhjælper i en daginstitution. Selvom de kan bidrage med nye perspektiver og energi, betyder denne kortere ansættelsesperiode, at de sjældent når at opbygge den samme dybe erfaring med pædagogisk praksis, som deres mere erfarne kolleger. Dette stiller daginstitutionslederne over for nye udfordringer med hensyn til oplæring, støtte og kompetenceudvikling.

Pædagogiske assistenter: Et lyspunkt for fagligheden

Stigningen i andelen af pædagogiske assistenter ses derimod som en positiv udvikling for fagligheden i daginstitutionerne. Pædagogiske assistenter har en målrettet uddannelse, der giver dem pædagogiske kompetencer, selvom den er kortere end pædagoguddannelsen.

Mange pædagogiske assistenter er tidligere pædagogmedhjælpere, der har valgt at videreuddanne sig. De udgør dermed et vigtigt bindeled mellem de ufaglærte medhjælpere og de fuldt uddannede pædagoger. Deres tilstedeværelse kan bidrage til at løfte det pædagogiske arbejde på stuerne.

Derudover viser analysen, at næsten en tredjedel af de pædagogiske assistenter efterfølgende vælger at tage en meritpædagoguddannelse. Dette betyder, at den stigende gruppe af pædagogiske assistenter potentielt også kan bidrage til at øge andelen af fuldt uddannede pædagoger på længere sigt, hvilket er særligt relevant i en tid, hvor optaget på pædagoguddannelsen falder.

Kommunernes dobbelte opgave: Uddannelse og rekruttering

På baggrund af analysens fund fremhæver Dina Theis Madsen, at kommunerne står over for to vigtige strategiske opgaver. For det første er der behov for at arbejde målrettet på at rekruttere flere pædagogisk uddannede medarbejdere til dagtilbuddene. Dette kan indebære at gøre pædagogfaget mere attraktivt og synliggøre dets mange facetter og muligheder.

For det andet er det essentielt at fokusere på at udvikle fagligheden hos den store gruppe af fastansatte pædagogmedhjælpere, især dem med kortere ansættelsesperioder. Selvom de kun er i institutionen i et eller to år, udgør de en betydelig del af personalet – en tredjedel af pædagogmedhjælperne har gymnasiet som baggrund og er kortvarigt ansat, og pædagogmedhjælperne udgør samlet set omkring en tredjedel af det samlede personale. Derfor er det afgørende, at kommunerne investerer i deres opkvalificering, f.eks. gennem korte kurser, grundig introduktion (on-boarding) og løbende støtte. Dette er nødvendigt for, at de bedst muligt kan bidrage til at styrke kvaliteten af dagtilbuddet og dermed understøtte børnenes trivsel, læring og udvikling.

En god introduktion til pædagogfaget, herunder dets dilemmaer og nuancer, kan desuden tjene et dobbeltsidet formål. Udover at klæde de kortvarigt ansatte bedre på til opgaven, kan det også vække deres interesse for faget og potentielt motivere dem til at søge ind på pædagoguddannelsen senere hen. På den måde kan man både styrke den nuværende praksis og arbejde for langsigtet rekruttering til faget.

Ofte stillede spørgsmål

Er der kommet flere voksne i daginstitutionerne?
Ja, analysen viser, at antallet af fastansat pædagogisk personale steg markant i årene op til 2022, sandsynligvis drevet af forberedelserne til minimumsnormeringer.

Er der færre pædagoger end tidligere?
Andelen af ordinært uddannede pædagoger er faldet svagt fra 54 % i 2012 til 53 % i 2022. Så selvom det samlede antal voksne er steget, udgør pædagogerne en marginalt mindre andel af personalegruppen.

Hvad er en pædagogisk assistent?
En pædagogisk assistent har en kortere, men specifik pædagogisk uddannelse. De udgør en mellemkategori mellem pædagogmedhjælpere og pædagoger og er en voksende gruppe i dagtilbuddene.

Hvorfor er pædagogmedhjælpernes profil vigtig?
Pædagogmedhjælperne udgør stadig en stor del af personalet. Analysen viser, at flere er yngre, har gymnasial baggrund og er ansat i kortere perioder. Dette betyder potentielt mindre akkumuleret erfaring på stuerne og stiller krav til kommunernes indsats for deres oplæring og udvikling.

Hvordan kan fagligheden styrkes?
Fagligheden kan styrkes ved at rekruttere flere pædagogisk uddannede (pædagoger og pædagogiske assistenter) og ved at investere i opkvalificering og grundig introduktion af pædagogmedhjælpere, især dem med kortere ansættelse.

Konklusion

Den seneste analyse fra EVA tegner et billede af dagtilbud, der har fået flere voksne på stuerne, primært som følge af indsatsen for at indfase minimumsnormeringer. Dette er en positiv udvikling, der potentielt kan forbedre rammerne for børnenes hverdag. Dog viser analysen også, at personalets sammensætning er under forandring, med en svagt faldende andel af pædagoger, en stigende andel af pædagogiske assistenter og en ændret profil blandt pædagogmedhjælperne, der i stigende grad er yngre og har kortere ansættelse. Disse skift nødvendiggør et strategisk fokus fra kommunernes side på både at tiltrække og fastholde pædagogisk uddannet personale samt at sikre en løbende opkvalificering af alle personalegrupper for at sikre den højest mulige kvalitet i dagtilbuddet til gavn for alle børn.

Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Flere voksne i dagtilbud: Hvem passer vores børn?, kan du besøge kategorien Madlavning.