Iftar og Ramadan: En Guide til Fastemåneden

Ramadan er mere end blot en måned med faste; det er en periode med dyb åndelig refleksion, fællesskab og en fornyet fokus på tro og velgørenhed for muslimer over hele verden. Centralt i ramadanens daglige rytme står to måltider: suhoor, spist før daggry, og iftar, måltidet der bryder fasten efter solnedgang. Iftar er ikke bare et måltid; det er et øjeblik af taknemmelighed, lettelse og samvær, der ofte deles med familie, venner og lokalsamfund.

Hvad er Ramadan?

Ramadan er den niende måned i den islamiske kalender, kendt som hidjra. Den betragtes som den helligste måned i islam, og det er i denne måned, at fasten, kendt som Sawm, praktiseres. Fasten under ramadan er en af islams fem søjler, de grundlæggende principper og handlinger, som muslimer anser for obligatoriske. Disse fem søjler omfatter tro (shahada), bøn (salat), velgørenhed (zakat), faste (sawm) og pilgrimsrejse til Mekka (hajj), hvis man er i stand til det.

Måneden ramadan er valgt til fasten, fordi det er i denne måned, at muslimer tror, at profeten Muhammed modtog den første åbenbaring af Koranen. Denne betydningsfulde begivenhed menes at have fundet sted på en nat, der kaldes Lailat al-Qadr, Skæbnenatten, en nat af stor åndelig betydning og velsignelse. Fasten tjener som en påmindelse om denne guddommelige gave og som en måde at ære og reflektere over Koranen.

Formålet med fasten

Hovedformålet med fasten under ramadan er at opnå Taqwa, et arabisk ord der ofte oversættes som fromhed, gudsbevidsthed eller en konstant bevidsthed om Gud. Ved at afholde sig fra mad, drikke og andre fysiske behov fra daggry til solnedgang, lærer fastende muslimer selvdisciplin og empati. Det er en tid til at vende fokus væk fra kroppens umiddelbare ønsker og i stedet koncentrere sig om åndelig vækst, bøn og refleksion.

Fasten hjælper også med at øge bevidstheden om de mindre heldige, dem der oplever sult og tørst på daglig basis. Denne empati fører ofte til øget velgørenhed og en stærkere følelse af fællesskab og solidaritet. Som FN’s generalsekretær António Guterres har udtalt, er ramadan et øjeblik til eftertanke og læring, en tid til at mødes i en ånd af forståelse og medfølelse, bundet af vores fælles menneskelighed.

Sådan foregår en fastedag

En typisk fastedag under ramadan begynder før daggry med et måltid kaldet Suhoor. Dette måltid indtages for at give energi til den kommende dags faste. Efter suhoor begynder fasten, og muslimer beder dagens første bøn, Fajr. Fra dette øjeblik, indtil solnedgang, er det forbudt at spise, drikke, ryge og have seksuelt samvær.

Dagen forløber ofte som normalt med arbejde, skole og andre daglige gøremål. Dog lægges der et særligt fokus på at opføre sig godt, undgå negative handlinger som at lyve, og at udføre dagens fem obligatoriske bønner rettidigt. Mange bruger også mere tid på at læse i og reflektere over Koranen i løbet af måneden.

Iftar - Måltidet der samler

Når solen går ned, brydes fasten med måltidet kendt som Iftar eller Fatoor. Dette er et af dagens højdepunkter under ramadan. Traditionelt brydes fasten med dadler, efterfulgt af bønnen Maghrib (solnedgangsbønnen), og derefter indtages et større måltid.

Iftar er i høj grad et socialt arrangement. Det er tradition at samles med familie og venner for at dele dette måltid, hvilket styrker båndene og fællesskabet. Moskéer spiller også en vigtig rolle ved at arrangere iftar-måltider, ofte for at sikre at fattige og enlige også har et sted at bryde deres faste og føle sig inkluderet i fællesskabet.

Maden der serveres til iftar varierer greatly fra kultur til kultur, men den deles ofte generøst. En vigtig del af ramadanens ånd er velgørenhed, og mange muslimer deler mad fra deres iftar-måltid med naboer eller dem i nød. Denne praksis understreger ramadanens fokus på medfølelse og omsorg for andre.

Hvorfor dadler til Iftar?

Traditionen med at bryde fasten med dadler stammer fra profeten Muhammeds praksis. Det menes, at han plejede at bryde sin faste med dadler, og muslimer følger denne tradition som en måde at efterligne profeten på og opnå velsignelse. Dadler er også næringsrige og giver hurtig energi efter en lang dag uden mad og drikke.

Hvem faster – og hvem er undtaget?

Fasten under ramadan er obligatorisk for alle raske, voksne muslimer, der er i stand til det. Dog er der en række vigtige undtagelser, der anerkender, at helbred og personlige omstændigheder kan gøre fasten vanskelig eller umulig. Ifølge islamisk lære er følgende personer typisk fritaget fra at faste:

• Sygdom: Personer der er syge, især hvis fasten kan forværre deres tilstand.
• Kronisk sygdom: Personer med langvarige eller kroniske sygdomme.
• Graviditet og amning: Kvinder der er gravide eller ammer, da fasten kan påvirke deres eget eller barnets helbred.
• Menstruation: Kvinder der menstruerer.
• Børn: Børn før puberteten er ikke forpligtet til at faste.
• Ældre: Ældre personer, især hvis fasten er for anstrengende for dem.
• Rejsende: Personer på rejse kan udskyde fasten.
• Hårdt fysisk arbejde: I nogle fortolkninger kan personer med ekstremt fysisk krævende arbejde være undtaget, hvis fasten udgør en risiko.

For dem der er syge, rejsende, gravide, ammende eller menstruerende, forventes det typisk, at de indhenter de missede fastedage på et senere tidspunkt, når de er i stand til det. For dem med kroniske sygdomme, der gør permanent faste umulig, findes der en alternativ kompensation kaldet Fidyah, hvor man i stedet bespiser en fattig for hver dag, man ikke faster. Dette understreger igen ramadanens og islams vægt på velgørenhed og omsorg for de mindre privilegerede.

Ramadanens skiftende datoer

Ramadanens placering i den gregorianske kalender skifter hvert år. Dette skyldes, at den islamiske kalender, hidjra, er en månekalender, som er baseret på månens faser. En månekalender er cirka 11 dage kortere end solkalenderen, som den gregorianske kalender er baseret på. Derfor rykker ramadanen sig gradvist tidligere på året, hvilket betyder, at den kan falde på forskellige årstider – om vinteren med korte fastedage eller om sommeren med meget lange fastedage.

Længden af ramadan er enten 29 eller 30 dage, afhængigt af observationen af den nye halvmåne, der markerer begyndelsen på den følgende måned.

Kommende Ramadan-datoer

Her er et overblik over, hvornår ramadan forventes at falde i de kommende år:

Disse datoer er baseret på forventninger og kan variere lidt afhængigt af den faktiske observation af månen.

Eid al-Fitr - Festen der afslutter fasten

Ramadan-måneden kulminerer i en stor fest kaldet Eid al-Fitr, som betyder 'Festen for fastens afslutning'. Denne fest falder på den første dag i den efterfølgende måned, Shawwal. Eid al-Fitr er en glædelig begivenhed, hvor muslimer samles til bøn, besøger familie og venner, giver gaver (især til børn) og nyder store, festlige måltider. Det er faktisk forbudt at faste på selve Eid-dagen. Eid al-Fitr kaldes undertiden 'Den Lille Fest' for at skelne den fra Eid al-Adha, 'Den Store Fest', der fejres senere på året.

Ofte Stillede Spørgsmål om Ramadan

Hvad betyder Iftar?

Iftar er det måltid, som muslimer indtager umiddelbart efter solnedgang under ramadan for at bryde dagens faste. Det er et vigtigt socialt og åndeligt øjeblik, der ofte deles med familie og fællesskab.

Hvad er Suhoor?

Suhoor er måltidet, der spises før daggry, før fasten begynder. Det er vigtigt for at give energi til den kommende fastedag.

Hvorfor spiser man dadler til Iftar?

Det er traditionelt at bryde fasten med dadler, fordi profeten Muhammed menes at have gjort det. Det er en måde at følge hans eksempel på, og dadler giver også hurtig energi efter en dag uden mad.

Hvorfor faster muslimer i måneden Ramadan?

Muslimer faster i ramadan, fordi det er en af islams fem søjler, en obligatorisk handling befalet af Gud. Formålet er at opnå større gudsbevidsthed (Taqwa), styrke selvdisciplin, føle med de fattige og mindes åbenbaringen af Koranen i denne måned.

Hvem er fritaget fra at faste under Ramadan?

Visse grupper er fritaget, herunder syge, kronisk syge, gravide, ammende, menstruerende, børn, ældre og rejsende. Disse undtagelser tager hensyn til helbred og evne til at faste.

Ramadan og Iftar er dybt meningsfulde elementer i muslimers liv, der kombinerer religiøs pligt med stærke sociale og personlige fordele. Det er en tid for fordybelse, fællesskab og en fornyet forbindelse til troen og medmennesker.

Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Iftar og Ramadan: En Guide til Fastemåneden, kan du besøge kategorien Mad.