Mad på gaden: Hvad spiser hjemløse?

For de fleste af os er adgangen til mad en selvfølge. Vi planlægger vores måltider, handler ind i supermarkedet, og har et køkken til rådighed. Men for de tusindvis af mennesker i Danmark, der lever uden et fast tag over hovedet – et tal, der desværre har været stigende ifølge de seneste tællinger fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd – er virkeligheden en helt anden. Mad er ikke en selvfølge, men ofte en daglig kamp for at skaffe næring. Hvad spiser man, når man er hjemløs? Hvordan ser en typisk dag ud, når det kommer til måltider? Denne artikel dykker ned i netop det spørgsmål baseret på møder og samtaler med nogle af dem, der lever på gaden i København, og belyser de udfordringer og de hjælpende hænder, der findes.

Livet som hjemløs betyder ofte, at man selv skal stå for at skaffe de mest basale fornødenheder, herunder mad. Det kræver ressourcer, planlægning og kendskab til byens tilbud. Selvom det kan virke som en uoverskuelig opgave, findes der heldigvis en række organisationer og initiativer, der strækker en hånd ud. Disse organisationer spiller en afgørende rolle i at levere mad til socialt udsatte og hjemløse, og de gør det ofte muligt at få et varmt måltid eller noget at spise, når sulten melder sig.

Hjælpen fra organisationer og herberger

En central aktør i kampen mod madspild og for forsyningen af mad til udsatte er Fødevarebanken. De indsamler overskudsmad fra fødevareproducenter, supermarkeder og andre aktører i fødevarebranchen og distribuerer den videre til forskellige sociale organisationer, herberger og væresteder. Denne overskudsmad, som ellers ville være endt som skrald, bliver i stedet til måltider for dem, der har allermest brug for det. Det er et smukt eksempel på, hvordan man kan forene bekæmpelse af madspild med socialt arbejde.

En anden vigtig organisation er Projekt Udenfor, som arbejder direkte på gaden og blandt andet uddeler gratis mad. Liv Gruschy Kreiner er kok for Projekt Udenfor, og hendes arbejde består i dagligt at forberede mad til omkring 50 socialt udsatte. Målet er at tilbyde så varieret og nærende mad som muligt. Som hun selv siger: “Vi forsøger at lave så varieret mad som muligt og gerne noget med noget gods og næring i.”

Eksemplerne på maden fra Projekt Udenfor lyder da også indbydende. En dag stod menuen på kalveskank med kartoffelmos, en anden dag var det kylling i tomat med bulgur. Udover det varme måltid får de altid brød til og koldt vand. Dette viser, at maden, der uddeles, ikke bare er noget tilfældigt, men gennemtænkte retter, der sigter mod at give både mæthed og næring.

Udover gadebaserede tilbud spiller herberg en stor rolle. Herbergerne tilbyder ikke kun tag over hovedet for en nat, men også ofte adgang til bad, tøj og måltider. Lærkehøj på Frederiksberg er et eksempel på et herberg for hjemløse med særlige problematikker, og de serverer mad om aftenen. Jens, som bor på herberg indimellem, nævner, at han fik stegt flæsk med spinat og bagte kartofler der en sen aften. Uffe Hansen, der også kender Lærkehøj godt, roser maden og kalder den “Københavns bedste”. Han fortæller, at han for nylig fik flødekartofler og krebinetter der, og at der er morgenmad inkluderet i prisen. Herbergerne tilbyder altså en form for stabilitet, når det kommer til madforsyning, selvom det ikke er alle hjemløse, der har eller gør brug af muligheden for at overnatte der.

En blandet og ofte usikker diæt

Men hvad spiser de hjemløse, der ikke altid har adgang til disse tilbud? De interviews, der er foretaget på gaden, tegner et billede af en diæt, der er yderst varieret, ofte tilfældig og præget af usikkerhed. Adgangen til mad afhænger i høj grad af, hvor man befinder sig, hvilke tilbud der er tilgængelige den pågældende dag, og hvilke midler man eventuelt selv har.

Hans, en Hus Forbi-sælger på Frederiksberg, havde kun fået yoghurt dagen før, men var heldigere den dag, interviewet fandt sted, hvor han fik både rundstykker, kaffe og yoghurt. Dette illustrerer den dag-til-dag variation, mange oplever.

Paw, der sælger Hus Forbi ved Super Brugsen, havde slet ikke spist i et døgn, da han blev mødt. Dagen forinden havde han fået en uspecificeret tomatsovs med en tynd bøf, butternut-squash og kartoffelmos til frokost – et måltid, han smed halvdelen af ud. Han kunne ikke huske, hvad han fik til aftensmad. Hans situation var yderligere kompliceret af sygdom, som havde reduceret hans appetit og indtag.

Hamid, en politisk flygtning fra Iran, der sælger Hus Forbi foran Irma på Gammel Kongevej, har en lidt anden tilgang. Han har en fortid som pizzeriaejer og bruger de penge, han tjener, på at købe billige pizzaer fra en restaurant tæt på. Han får dem til en reduceret pris takket være et godt forhold til ejeren. Om aftenen laver han mad selv – ofte iransk mad eller et simpelt spejlæg, hvis dagen har været lang. Hamid repræsenterer dem, der, trods deres situation, har mulighed for at købe noget af deres mad og endda tilberede noget selv.

Jimmy og Jens, der blev mødt foran Netto, havde begge spist karrysuppe fra Projekt Udenfor dagen før. Jimmy spiser næsten dagligt fra Projekt Udenfor, men erkender, at det altid er en “overraskelse”, hvad der serveres, og at man ikke kan “tillade sig at brokke sig, når det er gratis”, selvom han foretrækker kød frem for pastasalat og bønner. Jens supplerede sin karrysuppe med det sene aftenmåltid på herberget Lærkehøj. Deres beretninger viser, hvordan man kan kombinere forskellige tilbud.

Uffe Hansen, der blev mødt foran Rema 1000, gav et meget ærligt svar på, hvad han sidst havde indtaget: “To øl, en halv liter yoghurt, noget heroin og en is.” Dette understreger en barsk virkelighed for nogle hjemløse, hvor rusmidler kan fylde mere end regulær mad, og hvor spisevanerne bliver meget dårlige, når der ikke er faste måltider. Uffes magre udseende vidner om den utilstrækkelige og usunde kost, mange på gaden lever med. Selvom han roser maden på Lærkehøj, er hans daglige indtag ofte præget af, hvad der lige er tilgængeligt eller hvad der kan dæmpe sulten hurtigt, selvom det ikke er nærende.

Udfordringer og konsekvenser

Den usikre og ofte ubalanceret kost har alvorlige konsekvenser for de hjemløses helbred. Mangel på faste måltider og næringsrig mad fører til dårlige spisevaner, mangeltilstande og generel svækkelse. Dette gør dem mere modtagelige for sygdomme, som Jens' lungebetændelse viser, og svækker deres evne til at håndtere et i forvejen hårdt liv på gaden. Uffe påpeger direkte, at det værste er, at ens spisevaner bliver meget dårlige uden faste måltider, og at det "ikke er så sundt".

Adgangen til mad kan også påvirkes af andre faktorer som vejret. I varmt vejr vælger mange at sove ude, hvilket kan betyde, at de ikke har adgang til de måltider, der serveres på herbergerne om aftenen. Jens sover for eksempel ofte udenfor med sovepose og pude, når vejret tillader det, selvom han indimellem er nødt til at søge ind på herberg på grund af sygdom.

Selvom der findes hjælpetilbud, er de ikke altid tilgængelige eller tilstrækkelige for alle. Kapaciteten på herberger kan være begrænset, og maduddelingerne sker på bestemte tidspunkter og steder. Det kræver overskud og kendskab at navigere i systemet og udnytte de eksisterende muligheder. For personer med misbrug, psykiske lidelser eller andre svære problematikker kan det være endnu sværere at opretholde en stabil rutine for madindtag.

Forskellige kilder til mad for hjemløse

Baseret på samtalerne og den generelle viden om området, kan vi opsummere de primære kilder til mad for hjemløse:

• Organisationer: Fødevarebanken (leverer til andre), Projekt Udenfor (direkte uddeling).
• Herberger: Tilbyder ofte aftenmåltider og morgenmad som en del af opholdet.
• Køb af mad: Hvis man tjener penge (f.eks. på salg af Hus Forbi), kan man købe billig mad, f.eks. take-away eller i supermarkeder.
• Egen tilberedning: Kræver adgang til faciliteter (f.eks. på herberg eller midlertidig bolig) og midler til indkøb.
• Donationer/Godhed: Tilfældige donationer fra venlige sjæle (f.eks. rundstykker og kaffe fra en butik).
• Skaffe selv: Dette kan dække over mange ting, fra at finde mad i skraldespande (selvom det ikke er eksplicit nævnt i teksten, er det en kendt realitet for nogle) til at modtage mad fra bekendte.

Det er tydeligt, at kosten er en mosaik af forskellige kilder, og at pålideligheden af disse kilder varierer enormt fra dag til dag og fra person til person.

Sammenligning af måltider (Eksempler fra Interviews)

Tabellen viser tydeligt, at der ikke findes ét svar på, hvad en hjemløs spiser. Det afhænger af dagen, personens situation og de tilgængelige tilbud.

Ofte Stillede Spørgsmål om Mad for Hjemløse

Baseret på de spørgsmål der naturligt opstår, når man taler om dette emne, og informationen i teksten, kan vi besvare nogle hyppige spørgsmål:

Er der altid mad tilgængeligt for hjemløse?

Nej, ikke altid. Selvom der er organisationer og herberger, der tilbyder mad, er det ikke en garanti for, at en hjemløs får mad hver dag. Tilbuddene er ofte tidsbegrænsede og stedsspecifikke, og personlige omstændigheder kan gøre det svært at benytte sig af dem.

Er maden, der uddeles, sund?

Organisationer som Projekt Udenfor forsøger at lave varieret og nærende mad, men kvaliteten og næringsindholdet kan variere afhængigt af kilden (f.eks. overskudsmad). Mange hjemløse har generelt dårlige spisevaner og en ubalanceret kost, hvilket fører til helbredsproblemer.

Kan hjemløse selv lave mad?

Det afhænger af situationen. Hvis en hjemløs opholder sig på et herberg eller har adgang til midlertidig bolig med køkkenfaciliteter, er det muligt. Hamid er et eksempel på en hjemløs, der laver mad til sig selv om aftenen, formentlig med adgang til et sted at tilberede den.

Hvad sker der, hvis man ikke får mad?

Mangel på mad fører til sult, svækkelse, dårligt helbred og forringet mental tilstand. Det gør det endnu sværere at komme ud af hjemløshed. Uffe Hansens historie illustrerer, hvordan dårlige spisevaner har synlige konsekvenser for kroppen.

Får hjemløse penge til mad?

Nogle hjemløse tjener penge på f.eks. salg af Hus Forbi, som de kan bruge til at købe mad. Derudover kan der være former for offentlig støtte, men adgangen til og størrelsen af denne støtte kan være kompleks og utilstrækkelig til at dække alle basale behov, herunder stabil adgang til næringsrig mad.

Konklusion: En kamp for basal overlevelse

Spørgsmålet om, hvad en hjemløs spiser, afslører en kompleks virkelighed, der strækker sig langt ud over valget mellem forskellige retter. Det handler om basal overlevelse, om værdighed, om adgang til hjælp og om de personlige kampe, den enkelte står overfor. Maden er ofte uforudsigelig, ernæringsmæssigt udfordrende og stærkt afhængig af velgørenhed og tilfældigheder.

Organisationer som Projekt Udenfor og Fødevarebanken samt herbergerne spiller en uundværlig rolle i at lindre den værste nød og tilbyde måltider, der for mange er dagens eneste. Men de individuelle historier fra Hans, Paw, Hamid, Jimmy, Jens og Uffe viser tydeligt, at vejen til et mæt og næringsrigt liv er brolagt med mange forhindringer.

At sikre stabil adgang til sund mad for Danmarks hjemløse er ikke kun et spørgsmål om at mætte sultne maver; det er et fundamentalt skridt mod at give dem mulighed for at genopbygge deres liv og genfinde fodfæstet i samfundet. Det kræver fortsat indsats fra både organisationer, det offentlige og private borgere at sikre, at ingen i Danmark skal gå sultne i seng.

Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Mad på gaden: Hvad spiser hjemløse?, kan du besøge kategorien Madlavning.