Fastelavn: Fra Faste til Fastelavnsboller

Fastelavn er en festlig tid, der traditionelt markerer overgangen til en periode med faste. Oprindeligt, i den katolske tid i Danmark, var Fastelavn en anledning til at spise og drikke godt, inden en streng 40-dages fasteperiode forud for påsken trådte i kraft. Denne faste indebar ofte, at man undgik kød, fed mad og andre lækkerier. Derfor gjaldt det i dagene op til fasten om at smovse i netop de rige og fede ting, man snart måtte undvære.

Ordet 'Fastelavn' stammer da også fra det tyske 'fastelabend', som betyder 'faste-aften'. Det var altså aftenen, før fasten begyndte. Et andet dansk ord for festen var 'faste-lag'. Selvom navnet antyder en enkelt aften, blev der i praksis festet og spist i flere dage inden selve fastens start. I Sydeuropa kendes en lignende fest som Karneval, et navn der muligvis stammer fra latin 'carne vale' ('farvel kød') eller italiensk 'carne levare' ('at fjerne kødet'), hvilket yderligere understreger forbindelsen til mad og især kødets rolle før fasteperioden.

Fastelavn i Bondesamfundet: Gilder og Beværtning

I det gamle bondesamfund var en udbredt folkelig skik at 'ride fastelavn'. Unge mænd samledes og red rundt til gårdene i sognet. Her blev de beværtet af gårdens beboere. En del af denne beværtning bestod i at servere brændevin for de ridende mænd. Udover at blive beværtet samlede de unge mænd også ind til det store fastelavnsgilde, som alle sognets beboere blev inviteret til. Dette gilde var en central del af fastelavnsfejringen, en stor fælles fest hvor der var rigeligt med mad og drikke, inden fastens mere sparsommelige tid begyndte. Gildet var ikke kun en anledning til at spise og drikke; det var også rammen om forskellige konkurrencer og lege, der yderligere understregede Fastelavnens festlige karakter.

Konkurrencerne kunne for eksempel omfatte at slå katten af tønden, ringridning eller at stikke til en stråmand. Vinderen af disse konkurrencer blev ofte kåret til 'konge', 'prins' eller 'greve' og opnåede visse privilegier, såsom skattefrihed det følgende år. Disse skikke, selvom de indebar konkurrencer og lege, var tæt knyttet til fastelavnsgildet og den dertilhørende beværtning, der understregede Fastelavnens status som en festlig overflodstid før fasten.

I havnebyerne havde fiskerne deres egne traditioner, herunder bådeoptog eller dystløb, hvor mænd forsøgte at skubbe hinanden i vandet. Selvom disse skikke ikke direkte involverede mad, var de en del af de bredere fastelavnsfejringer, som i andre sammenhænge var centreret omkring mad og drikke.

Det er værd at bemærke, at ældre fastelavnsskikke også kunne have grusomme elementer, som vold mod dyr, f.eks. en levende kat i tønden eller konkurrencer med at trække hovedet af en gås eller hane. Disse dele af traditionen står i skarp kontrast til nutidens mere børnevenlige fejringer, og de har heldigvis intet med mad at gøre.

Fastelavn i Købstæderne: 'Løbe Fastelavn'

I købstæder og større landsbyer var en anden almindelig skik at 'løbe fastelavn'. Dette indebar, at forklædte deltagere gik fra hus til hus. Ligesom ved 'ride fastelavn' i bondesamfundet, blev de udklædte deltagere beværtet af beboerne i de huse, de besøgte. Mens de udklædte blev budt på mad og drikke, forsøgte husets beboere at gætte, hvem der gemte sig bag maskerne. Denne skik med at gå udklædt fra dør til dør har sandsynligvis rødder i de udklædninger, der i dag er blevet et helt centralt element i moderne danske fastelavnsfejringer, især blandt børn.

Beværtningen ved 'løbe fastelavn' var en vigtig del af interaktionen mellem de udklædte og husets beboere. Det var en udveksling, hvor de udklædte bragte underholdning og mystik, og husets beboere gengældte med gæstfrihed i form af mad og drikke. Dette understreger igen Fastelavnens karakter som en tid, hvor der blev delt og spist, før fastens mere tilbageholdende periode.

Fastelavn i Dag: Børn, Raslen og Fastelavnsboller

Selvom fasten mistede meget af sin religiøse betydning efter Reformationen i 1536, forblev fastelavnsfesten en del af den danske tradition. I dag er Fastelavn primært en fest for børn, selvom mange af de gamle skikke stadig holdes i hævd, dog i en modificeret form. Traditionerne med at slå katten af tønden og at rasle ved dørene er stadig udbredte over hele landet. I modsætning til tidligere tider, hvor voksne deltog aktivt i de store gilder og løjerne, er det nu næsten udelukkende børn, der er de aktive hovedpersoner i Fastelavnens fejring. Arrangementer i skoler og børnehaver spiller en stor rolle i at bevare traditionerne med tøndeslagning og udklædning.

En meget populær og stadig levende skik er børnenes raslen ved dørene. Udklædte børn går fra hus til hus i nabolaget. Formålet med raslen er at synge fastelavnssange i håb om at modtage godter. Den mest kendte sang, som børnene synger for at gøre sig fortjent til belønningen, er 'Boller op, boller ned'.

Når børn rasler, synger de typisk: “Fastelavn er mit navn, boller vil jeg have, hvis jeg ingen boller får, så laver jeg ballade.” Eller en variation som: “Boller op, boller ned, boller i min mave, hvis jeg ingen boller får, så laver jeg ballade.” Nogle synger også om penge: “Penge op, penge ned, penge i min dåse, hvis jeg ingen penge får, så kommer jeg til påske.”

Dette viser tydeligt, hvad børnene forventer at modtage, når de rasler. Det er ikke store gaver, men derimod en række mindre godter. De mest almindelige ting, som folk giver til de raslende børn i dag, er fastelavnsboller, slik eller mandariner. Nogle giver også små mønter (lommepenge). Ældre mennesker kan endda være mere gavmilde og give små gaver som legetøj eller spil, udover de traditionelle godter. Denne udveksling af sang for godter er blevet kernen i den moderne børne-Fastelavn, og fastelavnsbollen er blevet symbolet på denne tradition.

Desværre ses der en trend, hvor ældre børn (12-14 år) også rasler, men primært med fokus på at få penge frem for at deltage i legen for sjov. Dette kan potentielt underminere traditionen for de yngre børn, for hvem raslen primært handler om at have det sjovt i udklædning og få lidt slik.

Fastelavnstraditioner: Fra Gilde til Slik

Man kan se en tydelig udvikling i Fastelavnens mad- og drikketraditioner, fra de voksnes store gilder med brændevin og fede retter til børnenes indsamling af fastelavnsboller og slik. Selvom den bagvedliggende årsag – at spise godt før fasten – er den samme, har fokus flyttet sig fra et fælles voksen-gilde til en mere børnecentreret fejring med søde sager.

Her er en lille sammenligning baseret på de nævnte skikke:

Tabellen illustrerer skiftet i, hvem der er de primære deltagere, og hvilke former for mad eller godter der er forbundet med de forskellige skikke. Fra de store fælles måltider og stærke drikke til de individuelle små portioner slik og fastelavnsboller, der gives til de raslende børn.

Ofte Stillede Spørgsmål om Fastelavn

Baseret på de historiske og moderne skikke, der er beskrevet, kan man stille flere spørgsmål:

Hvorfor fejrer man Fastelavn?
Man fejrer Fastelavn som en festlig periode lige før den kristne faste op til påske. Oprindeligt var det en anledning til at spise rigeligt af mad og drikke, især fede og lækre ting, som man skulle undvære under den 40 dage lange faste. Selvom fasteperioden har mistet meget af sin betydning, lever festen videre som en tradition for udklædning, leg og søde sager, især for børn.

Hvad betyder ordet 'Fastelavn'?
Ordet 'Fastelavn' kommer fra det tyske ord 'fastelabend', som direkte oversat betyder 'faste-aften'. Det henviser altså til aftenen før fasten begynder. Navnet understreger Fastelavnens forbindelse til fasten og den sidste mulighed for at feste og spise godt inden fasteperioden.

Hvad spiste man til Fastelavn i gamle dage?
I gamle dage, især i forbindelse med Fastelavnsgilderne og beværtningen ved 'ride fastelavn' og 'løbe fastelavn', spiste man 'fede og lækre ting' og drak brændevin. Teksten nævner ikke specifikke retter, men fokuserer på, at det var et festmåltid inden fasten, hvor der var rigeligt med mad og drikke. Det var et 'faste-lag', altså et lag af festligheder før fasteperioden.

Hvad spiser man til Fastelavn i dag?
I dag er den mest ikoniske spise til Fastelavn fastelavnsboller. De gives ofte til børn, der rasler. Udover fastelavnsboller får raslende børn også slik, mandariner og nogle gange lommepenge eller små gaver. Fokus er på søde godter, der deles ud som belønning for raslen og udklædning.

Hvad siger man, når man rasler?
Når børn rasler til Fastelavn, synger de en fastelavnssang for at få godter. Den mest almindelige sang er en variation over temaet 'Boller op, boller ned', hvor de synger, at de vil have boller (eller slik/penge), ellers laver de ballade. Sangen er en sjov og traditionel måde at bede om de fastelavnsgodter på.

Hvad får man, når man rasler?
Når børn rasler, får de typisk fastelavnsboller, slik, mandariner eller små mønter. Nogle ældre mennesker kan også finde på at give små gaver udover godterne. Formålet er at belønne børnenes udklædning og sang med søde sager.

Sammenfattende kan man sige, at Fastelavnens madtraditioner har udviklet sig markant. Fra at være en voksenfest med store gilder og stærke drikke, hvor man spiste igennem inden fasten, er Fastelavn i dag primært en børnefest, hvor fastelavnsboller og diverse former for slik og godter spiller en central rolle som belønning for udklædning, tøndeslagning og raslen ved dørene. Kernen forbliver dog den samme: Fastelavn er en festlig begivenhed, der bryder med hverdagen og byder på glæde og godter, selvom årsagen til festen (den kommende faste) er trådt i baggrunden.

Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Fastelavn: Fra Faste til Fastelavnsboller, kan du besøge kategorien Opskrifter.