Regler for udsætning af fjervildt i Danmark

Udsætning af vildtlevende dyr i naturen er et emne, der er omfattet af klare regler og retningslinjer i Danmark. Formålet med disse regler er at beskytte vores naturlige økosystemer og sikre, at udsætninger sker på en ansvarlig og bæredygtig måde, der understøtter vildtbestandene uden at forstyrre den naturlige balance. Især for jægere og naturinteresserede er det vigtigt at kende til lovgivningen, når det kommer til at supplere de naturlige bestande af visse fuglearter. Denne artikel dykker ned i de mest almindelige spørgsmål vedrørende udsætning af fjervildt og giver dig et overblik over, hvad der er tilladt, og hvad du skal være særligt opmærksom på.

At udsætte vildt kræver indsigt i både lovgivning og de biologiske behov hos de arter, man arbejder med. En succesfuld udsætning handler ikke kun om at sætte fugle ud; det handler i høj grad om at skabe de rette betingelser for, at fuglene trives og overlever i naturen.

Hvilke arter må overhovedet sættes ud?

Som hovedregel er det faktisk ikke tilladt at sætte dyr ud i den danske natur. Denne regel er på plads for at forhindre spredning af sygdomme, genetisk opblanding med vilde bestande og forstyrrelse af eksisterende økosystemer. Der er dog visse undtagelser, som specifikt gælder for nogle få arter af fjervildt, der traditionelt har været en del af den danske jagtkultur. De eneste arter, der lovligt må udsættes i Danmark, er:

• Gråand (Anas platyrhynchos)
• Agerhøne (Perdix perdix)
• Fasan (Phasianus colchicus)

Det er utroligt vigtigt at understrege, at listen er udtømmende. Det betyder, at det er strengt ulovligt at udsætte andre fuglearter, selvom de måtte ligne de tilladte arter eller være populære i andre lande. Eksempler på arter, der ikke må udsættes, inkluderer rødbenede agerhøns eller kongefasaner. Overtrædelse af disse regler kan medføre bøder og andre sanktioner.

Regler for antal og biotopplaner: Hvor mange må du udsætte?

Antallet af fugle, du må sætte ud på din ejendom, afhænger af flere faktorer, herunder ejendommens størrelse og den specifikke art af fjervildt. Reglerne er designet til at begrænse tætheden af udsatte fugle for at minimere risikoen for sygdomsudbrud og for at sikre, at terrænet kan understøtte fuglene på en naturlig måde.

Gråænder

For gråændernes vedkommende relaterer antallet sig til mængden af åbent vandspejl på ejendommen. Du må udsætte:

• Én ælling pr. 150 kvm åbent vandspejl
• Én voksen and pr. 300 kvm åbent vandspejl

Det er vigtigt at bemærke, at du ikke må 'pulje' det samlede vandspejl fra flere søer eller vandhuller og udsætte alle ænderne i én stor sø. Antallet, der kan udsættes, skal fordeles baseret på størrelsen af de individuelle vandspejle. Husk også at være opmærksom på eventuelle yderligere regler i Naturbeskyttelsesloven, før du påbegynder udsætning af ænder.

Agerhøns og Fasaner

Reglerne for agerhøns og fasaner er baseret på ejendommens størrelse:

• På ejendomme under 100 hektar må der maksimalt udsættes 100 fugle i alt (kombineret agerhøns og fasaner).
• På ejendomme på 100 hektar eller derover, må der som udgangspunkt udsættes 1 fugl pr. hektar.

Ønsker du at udsætte et større antal fugle end disse standardgrænser tillader, kræver det, at du udarbejder og anmelder en biotopplan for din ejendom. En biotopplan er en plan for, hvordan du vil forbedre vildtets levesteder på ejendommen – eksempelvis ved at etablere remiser, vildtstriber, læhegn eller vandhuller. Ved at anmelde en godkendt biotopplan kan du opnå mulighed for at udsætte et markant højere antal fugle:

• Op til 4 agerhøns pr. hektar
• Op til 7-12 fasaner pr. hektar (antallet afhænger af den specifikke plans kvalitet og potentiale)

Visse typer af ejendomme, såsom natur- og skovejendomme, kan være undtaget fra kravet om anmeldelse af en biotopplan for at opnå de højere udsætningstal. Det er altid en god idé at sætte sig grundigt ind i vejledningen til udarbejdelse af biotopplaner, hvis man overvejer en større udsætning.

Bemærk: Antallet for agerhøns og fasaner på ejendomme under 100 ha er et samlet maksimum for begge arter.

Kursuskrav for større udsætninger

For at sikre, at udsætning sker på en fagligt forsvarlig måde, er der krav om, at den person, der er ansvarlig for udsætningen, har gennemført et godkendt udsætningskursus. Dette krav gælder, hvis du er udsætningsansvarlig for mere end 100 fugle. Kurset giver viden om lovgivning, sygdomsforebyggelse, fodring og andre vigtige aspekter af udsætning.

Vigtige punkter ved køb og indberetning

Når du køber fjervildt til udsætning, er der flere praktiske og lovmæssige forhold, du skal være opmærksom på for at sikre fuglenes trivsel og overholde reglerne.

Først og fremmest skal du sikre dig, at de fugle, du køber, er sunde og stærke. Syge eller svækkede fugle har ringere chancer for at klare sig i naturen og kan potentielt sprede sygdomme til vilde bestande. Vælg derfor en anerkendt og troværdig leverandør.

Derudover er der et krav om indberetning af din udsætning. Inden for en uge efter, at du har sat fuglene ud, skal du indberette dette til Miljøstyrelsen. Dette er en vigtig del af den nationale overvågning af udsætninger.

Du skal også føre detaljerede optegnelser over din udsætning. Disse optegnelser skal laves på et kort, hvor du angiver arten, antallet af udsatte fugle og datoen for udsætningen. Disse kort skal gemmes i to år og skal kunne forevises Fødevarestyrelsen, hvis de kommer på kontrol. Dette dokumentationskrav er med til at sikre gennemsigtighed og sporbarhed i forbindelse med udsætninger.

Køber du gråænder, skal du være særligt opmærksom på dokumentation for fugleinfluenza. Ænderne skal ledsages af dokumentation for, at de stammer fra en besætning, der er testet fri for fugleinfluenza. Dette er et vigtigt tiltag for at forhindre spredning af denne alvorlige sygdom.

Importerer du fugle til udsætning fra udlandet, er der yderligere krav. Disse fugle skal ledsages af et såkaldt TRACES-dokument. TRACES er et EU-system, der bruges til at spore flytning af dyr. TRACES-dokumentet skal tydeligt angive fuglenes endelige bestemmelsessted, altså den adresse hvor fuglene skal udsættes.

Husk at indberette al udsætning – selv små antal

Et punkt, der ofte giver anledning til spørgsmål, er kravet om indberetning, når der udsættes færre end 100 fugle. Svaret er klart: Ja, al udsætning skal indberettes til Miljøstyrelsen, uanset antallet. Kravet om indberetning af selv små udsætninger blev indført som en del af udsætningsforliget i 2018. Formålet er at skabe et mere præcist og fuldstændigt overblik over det samlede antal fjervildt, der udsættes i Danmark hvert år. Denne viden er vigtig for forvaltningen af vildtbestande og for at kunne vurdere udsætningernes effekt på naturen.

Hvad hvis fuglene bliver syge?

Et trist, men vigtigt, emne er, hvad man skal gøre, hvis de udsatte fugle bliver syge. Som udgangspunkt må udsat fjervildt ikke medicineres. Når fuglene er sat ud, betragtes de ikke længere som produktionsdyr eller husdyr i traditionel forstand, og derfor gælder reglerne for medicinering af disse kategorier ikke. Den bedste tilgang til sygdom er derfor forebyggelse. Dette opnås bedst ved at sikre gode forhold for fuglene, herunder høj hygiejne på udsætningspladsen, tilstrækkelig plads for at mindske stress og smitterisiko, samt adgang til rent vand og passende føde. Hvis du observerer syge fugle, bør du kontakte relevante myndigheder for rådgivning.

Biotopplaner og regulering af rævehvalpe

Når man har anmeldt en biotopplan for sin ejendom for at kunne udsætte et større antal fjervildt, følger der visse forpligtelser og begrænsninger med. En af disse begrænsninger vedrører regulering af skadevoldere. Det kan virke kontraintuitivt, da man jo ønsker at beskytte de udsatte fugle, men på ejendomme, hvor der er anmeldt en biotopplan, er det ikke tilladt at regulere rævehvalpe. Denne regel er indført for at give rovdyr som ræven en chance for at opfostre deres unger i områder, hvor der potentielt er en høj koncentration af fuglevildt, og dermed opretholde en vis balance i naturen. Det er vigtigt at være opmærksom på denne regel, da overtrædelse kan have konsekvenser for din biotopplan og dermed dine muligheder for udsætning.

Derfor forlader fasanerne måske terrænet

Et almindeligt problem for dem, der udsætter fasaner, er, at fuglene har en tendens til at sprede sig væk fra det terræn, hvor de er sat ud. Dette kan være frustrerende, da formålet ofte er at holde fuglene inden for et bestemt jagtområde. Der er sjældent ét enkelt svar på, hvorfor fasanerne forlader terrænet, men det skyldes som oftest, at der enten er noget galt med selve terrænet, eller at der er for stor forstyrrelse. Fasanen er oprindeligt en steppefugl, men i Danmark trives den bedst som en udpræget randfugl. Det vil sige, at den foretrækker et mosaiklandskab, hvor der er en god blanding af småskove, marker, buske og småbiotoper, der giver dækning, føde og skjul. Et terræn, der ser fint ud i sensommeren, når fuglene udsættes, kan ændre sig markant hen over efteråret. Måske forsvinder den naturlige dækning, eller måske mangler der læ for vinden, morgensol eller adgang til vand. Hvis terrænet ikke opfylder fasanens basale behov for føde, dækning og tryghed, vil den naturligt søge andre steder hen. Ligeledes kan for stor jagtligt pres eller andre forstyrrelser (f.eks. hunde, maskiner) også drive fuglene væk. At skabe og vedligeholde et attraktivt habitat er nøglen til at holde på de udsatte fasaner.

Ofte stillede spørgsmål om udsætning

Her er en hurtig opsummering af nogle af de mest almindelige spørgsmål vedrørende udsætning af fjervildt:

• Hvilke arter må udsættes? Kun gråand, agerhøne og fasan.
• Må jeg udsætte rødbenede agerhøns eller kongefasaner? Nej, disse arter er ikke tilladt.
• Hvor mange fugle må jeg udsætte? Antallet afhænger af ejendommens størrelse og arten. Standardgrænserne er 100 fugle pr. ejendom (<100ha) eller 1 fugl pr. ha (>100ha) for agerhøns/fasaner, og baseret på vandspejl for gråænder.
• Hvordan kan jeg udsætte flere fugle end standardgrænsen? Ved at udarbejde og anmelde en biotopplan, der godkendes af myndighederne.
• Skal jeg have et kursus for at udsætte fugle? Ja, hvis du er udsætningsansvarlig for mere end 100 fugle.
• Hvad skal jeg tjekke, når jeg køber fugle? At de er sunde og stærke, og at du får den nødvendige dokumentation (f.eks. for fugleinfluenza ved ænder).
• Skal jeg indberette min udsætning? Ja, al udsætning, uanset antal, skal indberettes til Miljøstyrelsen inden for en uge efter udsætningen.
• Skal jeg føre optegnelser over udsætningen? Ja, du skal føre optegnelser på kort med art, antal og dato, og gemme dem i to år.
• Hvad gør jeg, hvis mine udsatte fugle bliver syge? Du må som udgangspunkt ikke medicinere dem. Fokusér på forebyggelse gennem god hygiejne og plads.
• Må jeg regulere rævehvalpe på min ejendom, hvis jeg har en biotopplan? Nej, regulering af rævehvalpe er ikke tilladt på ejendomme med en anmeldt biotopplan.
• Hvorfor bliver fasanerne ikke på mit terræn? Ofte skyldes det manglende habitatkvalitet (dækning, føde, vand, læ) eller for stor forstyrrelse.

At drive jagt og forvalte vildtbestande ansvarligt er en kompleks opgave, der kræver viden og overholdelse af gældende lovgivning. Ved at følge reglerne for udsætning af fjervildt bidrager du til en sundere vildtbestand og en mere bæredygtig jagt i Danmark. Sørg altid for at holde dig opdateret på den nyeste lovgivning, da reglerne kan ændre sig.

Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Regler for udsætning af fjervildt i Danmark, kan du besøge kategorien Madlavning.