Colaplanten, kolatræet og den kendte drik

Når vi tænker på 'cola', forestiller de fleste sig nok straks den mørke, boblende læskedrik, der nydes verden over. Men vidste du, at der også findes en plante, der bærer navnet 'colaplanten' og faktisk dufter markant af cola? Og er denne duftende plante mon kilden til den populære drik? Verdenen af planter og deres anvendelser er fuld af overraskelser, og i denne artikel dykker vi ned i alt, hvad der er værd at vide om colaplanten, det ægte colatræ, oprindelsen af coladrikken og beslægtede emner som vanding af planter og den bitre malurt.

Colaplanten – mere end bare en duft

Lad os starte med den fascinerende plante, der populært kaldes colaplanten, eller med sit botaniske navn, Artemisia abrotanum var. maritima. Denne plante tilhører kurvblomstfamilien (Asteraceae), ligesom mange andre kendte haveplanter. Sorten, der specifikt fremhæves for sin cola-lignende duft, kaldes ofte ’Coca-Cola’. Forestil dig en halvbusk, der typisk bliver mellem 60 og 80 centimeter høj. Dens blade er grålige og fint opdelte, hvilket giver dem et smukt sølvgrønt skær. Selvom den producerer små, uanselige blomster i toppe sidst på sommeren og i efteråret, er det primært dens løv, der tiltrækker opmærksomhed – især på grund af den overraskende duft.

Oprindeligt stammer denne type plante fra Europa, og den trives bedst på en solrig placering med læ og i almindelig, veldrænet havejord. Den er bemærkelsesværdig tolerant over for saltholdige jordforhold, hvilket gør den velegnet til kystnære haver.

En af plantens store fordele er, at dens unge skud, skudspidser og blade kan høstes næsten hele året rundt. Dette gør den til en alsidig tilføjelse til haven.

Udover sin duft og prydværdi har colaplanten flere praktiske anvendelser. Den kan klippes og formes, hvilket gør den egnet som en lav hæk i krydderurtehaven eller staudebedet. Dens blade og blomster er også blevet brugt i plantefarvning. Måske mest interessant er dens traditionelle brug som naturligt middel mod møl. Tørrede blade kan lægges i klædeskabe eller mellem tekstiler for at holde møl væk. Tidligere var den endda kendt som en luftrenser i indelukkede rum. Desuden kan et udtræk af planten efter sigende bruges til at lindre kløe fra insektstik og -bid.

Smagsmæssigt er colaplanten beskrevet som bitter, men med en tydelig cola-duft. Selvom den dufter af cola, bruges den sjældent i madlavning på samme måde som traditionelle krydderurter, netop på grund af den bitre smag. Duften alene kan dog være nok til at retfærdiggøre en plads i haven for mange entusiaster.

Coladrikkens sande oprindelse

Nu til den del, de fleste tænker på, når ordet 'cola' nævnes: læskedrikken. Den populære coladrik stammer ikke fra colaplanten, vi lige har beskrevet. Den stammer derimod fra en helt anden plante, nemlig kolatræet. Kolatræet (Cola acuminata) tilhører slægten Cola, som rummer omkring 125 forskellige arter, alle hjemmehørende i tropisk Afrika. Kolatræet er især almindeligt dyrket i tropiske egne, herunder Vestafrika, netop på grund af dets værdifulde frø.

Kolatræet er et imponerende træ, der kan nå en højde på op til 20 meter. Det har helrandede, læderagtige blade og bærer små, gule blomster, der vokser direkte ud fra stammen – et fænomen kendt som cauliflori. Frugten er en kapsel, der indeholder flere frø, ofte omtalt som "colanødder". Disse nødder er kernen i coladrikkens historie.

Colanødderne indeholder flere alkaloider, herunder koffein og theobromin. Det er disse stoffer, der giver coladrikken en del af dens opkvikkende effekt. Traditionelt er colanødder blevet tygget lokalt i Afrika, men de bruges også i dag i forskellige drikkevarer, chokolade og selvfølgelig læskedrikken cola.

Historien om coladrikken, som vi kender den i Vesten, begyndte i USA. Coladrikke er en amerikansk udviklet type læskedrik. Oprindeligt var de vigtigste bestanddele udtræk fra både kolanødden og blade fra kokabusken (kendt for kokainindhold). Drikken Coca-Cola, nok den mest berømte af slagsen, blev udviklet i Atlanta i 1886 af farmaceuten John S. Pemberton. Den blev oprindeligt markedsført som en 'mirakeldrik', der angiveligt kunne kurere diverse lidelser som hovedpine og hysteri. Interessant nok blev den i starten solgt som en sirup, der skulle fortyndes, før den senere blev solgt færdigblandet på flasker.

På grund af indholdet af kokain blev udtrækket fra kokabusken senere fjernet fra opskriften på coladrikke. I dag består cola, udover et udtræk af kolanødden, typisk af sukker, karamel (for farven), koffein og en hemmelig blanding af krydderier og krydderurter, der giver den karakteristiske smag.

Med fremkomsten af sundhedsbølgen blev varianter med lavt kalorieindhold, som Cola Light, introduceret – for Coca-Cola's vedkommende i 1983. Colaens globale gennembrud i Europa skete under og efter 2. Verdenskrig, og den har siden udviklet sig til et verdensomspændende produkt med utallige lokale mærker, herunder Jolly Cola i Danmark. Effektiv international markedsføring har siden midten af det 20. århundrede knyttet cola til den amerikaniserede ungdomskultur, på linje med tyggegummi og cowboybukser.

I Danmark har cola en interessant historie. Den blev først solgt herhjemme i 1936, men forsvandt fra markedet i 1942 under krigen. Den egentlige, udbredte markedsføring og popularitet tog først fart fra 1959, da afgiften på coladrikke blev ophævet. Dette viser, hvordan økonomiske og historiske faktorer kan påvirke udbredelsen af selv de mest populære produkter.

Colaplanten vs. Kolatræet: En klar forskel

For at opsummere og tydeliggøre forskellen mellem de to planter, der på forskellig vis er knyttet til 'cola', kan vi se på deres nøglekarakteristika:

Denne tabel illustrerer tydeligt, at selvom begge planter har en forbindelse til navnet 'cola', er deres botaniske baggrund, udseende og anvendelse vidt forskellige.

Vanding af planter – kan kulsyreholdigt vand hjælpe?

Et andet spørgsmål, der dukker op i forbindelse med drikkevarer og planter, er, om man kan bruge cola til at vande sine planter. Den information, vi har til rådighed, taler specifikt om kulsyreholdigt vand (danskvand), ikke om den sukkerholdige coladrik. Det er vigtigt at skelne her, da sukker i store mængder typisk er skadeligt for planterødder og kan tiltrække skadedyr.

Ifølge den givne information kan kulsyreholdigt vand potentielt være gavnligt for planter. Hvorfor? Fordi det indeholder mineraler som kalium, fosfor, brint, calcium, zink og natrium. Disse er alle elementer, som planter har brug for for at trives og vokse. Mineralerne kan bidrage til at fremme væksten, øge plantens modstandsdygtighed over for tørke og gøre løvet grønnere og sundere.

Derudover indeholder kulsyreholdigt vand kuldioxid (CO2) i form af de mange bobler. Planter bruger kuldioxid i fotosyntesen, processen hvor de omdanner lysenergi til kemisk energi. En tilstrømning af CO2 til rødderne eller jorden kan potentielt understøtte denne proces, selvom den primære optagelse af CO2 sker gennem bladene fra luften.

Men, og dette er et vigtigt ’men’, man kan ikke bare hælde kulsyreholdigt vand ukritisk på sine planter. Den information, vi har, advarer om, at ukorrekte metoder kan skade planterne. Det nævnes, at man kan risikere ’omvendt osmose’, ’rodchok’ og visne blomster, hvis man ikke vander korrekt med kulsyreholdigt vand. Desværre uddyber kilden ikke præcis, hvad ’korrekt’ indebærer udover at undgå disse problemer. Det kan tænkes, at hyppighed, mængde og vandets temperatur spiller en rolle, ligesom jordtypen og den specifikke plante sandsynligvis også har betydning. En pludselig ændring i vandets pH-værdi eller mineralindhold kan stresse planterødderne.

Baseret på den foreliggende tekst kan vi konkludere, at mens almindelig coladrik (med sukker, syre osv.) sandsynligvis er skadelig for planter, så indeholder *kulsyreholdigt vand* mineraler og CO2, der potentielt kan gavne væksten, forudsat at det anvendes korrekt. Yderligere forskning eller eksperimentering (med forsigtighed) ville være nødvendigt for at fastslå de optimale betingelser for vanding med danskvand.

Malurt – den bitre slægtning

Selvom malurt ikke har en direkte forbindelse til ’cola’ udover at tilhøre samme botaniske familie (Artemisia) som colaplanten (den duftende type), er det en fascinerende plante med en rig historie og mange anvendelser. Malurt (typisk Artemisia absinthium, men der findes flere arter) er især kendt for sit intense, bitre smagsstof kaldet absint. Udtrykket ’at dryppe malurt i bægeret’ stammer netop fra plantens bitterhed og bruges til at beskrive noget, der ødelægger en glæde eller illusion.

Absint, det bitre stof, gav navn til den berygtede alkoholiske drik af samme navn, der var populær i Frankrig i 1800-tallet. Drikken indeholdt udtræk af malurt, fennikel og anis og havde ofte en meget høj alkoholprocent (50-80% eller mere). Man troede, at malurtens stof thujon forårsagede hallucinationer, men det menes nu snarere at have været den ekstreme alkoholstyrke. Drikken blev da også forbudt i mange lande i perioder, men sælges i dag igen under strenge EU-regler for thujon-indhold. Malurt bruges også til at give smag til drikken vermouth (fra det tyske navn for malurt, Wermut).

Have-malurt er en flerårig halvbusk, der kan blive over en meter høj. Den kendes på sine smukke, fjerdelte blade med et sølvgråt skær, forårsaget af små hår. Planten blomstrer med små, gullige blomsterkurve i juli-august. Den trives i sol og er ret nøjsom, tåler tørke, men bliver flottest i næringsrig jord. Dens sølvgrå farve gør den til et populært indslag i staudebede, især i hvide haver eller sammen med roser, hvor den kan dække den bare bund.

Traditionelt har malurt haft en række anvendelser ud over drikkevarer. Den har været brugt som krydderurt, omend dens bitterhed gør den svær at arbejde med for de fleste. Historisk set er den mest kendt for sin evne til at holde insekter væk. Malurt blev lagt i madrasser, mellem tøj og i kæledyrets kurv for at afskrække møl, lopper og andre skadedyr – deraf navnet ’mølurt’. Gamle husråd foreslår også at plante den mellem kål for at afskrække kålsommerfugle, selvom dokumentationen for dette er begrænset.

Malurt har også en historie som lægeplante, brugt mod alt fra mavebesvær og gigt til søsyge og indvoldsorm. Dens videnskabelige slægtsnavn, Artemisia, stammer fra den græske gudinde Artemis, jagtens gudinde, og jægere bar angiveligt en kvist malurt for jagtlykke.

Dyrkning af malurt fra frø kræver tålmodighed, da frøene er bittesmå. De sås bedst udendørs tidligt forår. Planten kan også formeres med stiklinger. For at holde planten kompakt og pæn anbefales det at klippe den halvt tilbage med jævne mellemrum.

Ofte Stillede Spørgsmål om Colaplanten og Coladrikken

Er colaplanten (Artemisia abrotanum) den samme plante, som coladrikken laves af?

Nej, absolut ikke. Colaplanten (Artemisia abrotanum var. maritima) er en halvbusk kendt for sin cola-lignende duft, men den bruges ikke i produktionen af coladrikken. Coladrikken laves primært ved brug af frøene fra kolatræet (Cola acuminata), som er et helt andet træ, der vokser i tropisk Afrika.

Hvad kan man bruge colaplanten til?

Colaplanten bruges primært som en prydplante i haven på grund af dens duft og udseende. Dens blade og skud kan høstes. Traditionelt er tørrede blade blevet brugt som mølmiddel og luftrenser. Udtræk kan bruges mod insektstik. Den kan også bruges til plantefarvning og klippes som en lav hæk.

Hvilken del af kolatræet bruges i coladrikken?

Det er frøene fra kolatræets frugtkapsler, kendt som colanødder, der bruges. Disse nødder indeholder naturlige alkaloider som koffein.

Kan man vande sine planter med coladrik?

Den foreliggende information taler specifikt om at vande med kulsyreholdigt vand (danskvand) og nævner, at det kan være potentielt gavnligt på grund af mineraler og CO2, hvis det gøres korrekt. Der er ingen information her, der understøtter brugen af den sukkerholdige coladrik til vanding, og sukker er generelt skadeligt for planterødder.

Hvad er malurt mest kendt for?

Malurt er mest kendt for sit intense, bitre smagsstof absint og for at have givet navn til den historiske drik af samme navn. Den er også kendt for sine traditionelle anvendelser som insektmiddel (især mod møl) og som en prydplante med smukt sølvgråt løv.

Som vi har set, gemmer der sig mere bag ordet 'cola' end blot en populær læskedrik. Fra den duftende colaplante, der pryder haven og holder møl væk, til det mægtige kolatræ i Afrika, hvis nødder giver drikken dens karakter og koffein. Vi har også berørt potentialet i kulsyreholdigt vand til plantepleje og stiftet bekendtskab med malurten, en bitter, men fascinerende slægtning i Artemisia-familien. Verdenen af planter er fuld af overraskelser og nyttige egenskaber, der rækker langt ud over det, vi umiddelbart forbinder dem med.

Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Colaplanten, kolatræet og den kendte drik, kan du besøge kategorien Opskrifter.