Børn i Børnehave: Tryghed, Kram & Normering

For de fleste danske børn udgør børnehaven en betydelig del af hverdagen. Typisk tilbringer børnene 7-8 timer om dagen i institutionen, hvilket gør dagtilbuddet til en helt central arena for deres udvikling og trivsel. I denne intense hverdag er det afgørende, at børnene føler sig trygge, set og hørt. En ny rapport fra Børns Vilkår kaster lys over netop dette – børns oplevelse af tryghed og relationer til de voksne i dagtilbuddet, og resultaterne giver anledning til eftertanke.

Rapporten, der bygger på interviews med børn og en stor spørgeskemaundersøgelse blandt 5-7-årige, viser et bekymrende billede for en del af børnene. Hvert femte barn i denne aldersgruppe oplever, at de ikke får kram af de voksne i børnehaven. Endnu mere alarmerende siger hvert fjerde barn, at der ikke er nogen af de voksne, som er gode til at trøste, når de har brug for det. Dette understreger, at selv i et system designet til at drage omsorg for børn, er der huller i den basale tryghed og følelsesmæssige støtte, som små børn har så hårdt brug for. Som et af de interviewede børn udtrykker det hjerteskærende: ”Hvis man slår sig, så skal man selv finde ud af det.”

Vigtigheden af en Yndlingsvoksen

Undersøgelsen peger på en tydelig sammenhæng: Børn, der har en yndlingsvoksen blandt personalet, oplever i højere grad at få kram og føle sig inddraget i hverdagen. En yndlingsvoksen er ikke bare en tilfældig favorit; det er den person, barnet føler sig særligt tryg ved, som barnet ved vil lytte, trøste og tilbyde den nødvendige støtte. Denne relation fungerer som en sikker base i løbet af den lange dag i institutionen.

Desværre er det langt fra alle børn, der har denne trygge havn. Rapporten viser, at hvert fjerde barn enten ikke har en voksen, de allerbedst kan lide, eller er usikker på, om de har en yndlingsvoksen. Dette er en betydelig andel af børn, der potentielt går glip af den ekstra tryghed og opmærksomhed, en sådan relation kan give. Der er også en markant kønsforskel at spore: 82 procent af pigerne har en voksen, de særligt godt kan lide, mens det kun gælder for 68 procent af drengene. Dette kunne indikere, at piger oftere danner eller udtrykker tættere relationer til personalet end drenge, eller at de voksne af forskellige årsager lettere fanger pigernes signaler.

Psykolog Malene Angelo fra Børns Vilkår fremhæver, at selvom pædagoger er bevidste om fænomenet med yndlingsvoksne, kan en travl hverdag gøre det mere praktisk at opfordre børnene til at benytte flere voksne. Men undersøgelsen viser, at den dybere tryghed, der opstår med en yndlingsvoksen, er afgørende for børnenes trivsel. Det handler om at have en voksen, der er god til at aflæse barnets signaler – hvornår er der brug for et kram, hvornår er der brug for hjælp, hvornår er der brug for blot at blive holdt om? Særlig opmærksomhed er nødvendig for de børn, hvis signaler er sværere at aflæse, da de risikerer at blive overset i den travle hverdag.

Børn, der ofte er overladt til sig selv og ikke får den nødvendige følelsesmæssige regulering og støtte fra de voksne, risikerer at udvikle uhensigtsmæssige strategier. De kan lære at undertrykke deres behov, trøste sig selv på måder, der ikke er sunde, eller have svært ved at håndtere konflikter og svære følelser senere i livet. Tryg tilknytning i de tidlige år er fundamentet for barnets fremtidige sociale og følelsesmæssige udvikling.

Vejen til Bedre Tryghed: Normering og Kvalitet

For at imødekomme børnenes behov for nærværende voksne og muligheden for at danne trygge relationer, er det helt essentielt, at der er tilstrækkeligt med personale – altså en bedre normering. Når der er flere voksne pr. barn, har personalet simpelthen bedre tid og overskud til at se det enkelte barn, aflæse dets signaler og tilbyde den nødvendige støtte og trøst. Direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl, understreger dog, at flere hænder ikke kan stå alene. Det er mindst lige så vigtigt, at det er nærværende voksne. Dette kræver, udover bedre normeringer, også en styrkelse af rammerne for det pædagogiske arbejde og et løft af kvaliteten af pædagoguddannelserne.

Pædagogisk kvalitet handler om personalets kompetencer, deres evne til at skabe stimulerende læringsmiljøer, håndtere gruppedynamikker og ikke mindst, deres evne til at opbygge tætte, trygge relationer til børnene. Selvom de lovbestemte minimumsnormeringer er et skridt i den rigtige retning, er det en kombination af tilstrækkeligt personale og høj faglig kvalitet, der sikrer, at alle børn får den bedst mulige start i livet.

Hvad Betyder Normering i Praksis?

Normeringstallet er et udtryk for forholdet mellem antallet af børn og antallet af pædagogisk personale. Et lavere tal indikerer, at der er færre børn pr. voksen, hvilket generelt betragtes som en bedre normering. Danmarks Statistik offentliggjorde for første gang i 2023 omregnede normeringstal, der tager højde for nye korrektioner fastsat i en bekendtgørelse. For 2023 var de landsgennemsnitlige normeringer i kommunale og selvejende institutioner:

I dagplejen var normeringen 3,2 på landsplan i 2023. Det er vigtigt at bemærke, at en normering på 5,9 for børnehavebørn betyder, at der i gennemsnit er én voksen til knap seks børn. For de 0-2-årige er tallet 2,9, altså knap tre børn pr. voksen.

Nye Regler for Opgørelse af Normering

Fra og med tællingsåret 2023 opgøres normeringerne med tre nye korrektioner, hvilket betyder, at tallene fra 2023 og frem ikke er direkte sammenlignelige med normeringstal fra 2015-2022. De nye korrektioner er:

1. Små børn i børnehave: Børn, der rykkes i børnehave, før den 1. i måneden efter de er fyldt tre år (op til 3 år og 1 måned), tildeles i beregningen en normering på minimum ét pædagogisk personale pr. tre børn. Dette afspejler, at de yngste børnehavebørn ofte har et større pasningsbehov. Hvornår børn skifter fra vuggestue til børnehave varierer på tværs af kommuner, hvilket påvirker det samlede normeringstal. I de fleste kommuner (53) sker skiftet ved 3 år, men i 35 kommuner sker det tidligere.
2. Ledere indgår med vægt: Ledere indgår nu med en vægt på 85 procent i stedet for 100 procent. Dette anerkender, at ledere også har administrative og ledelsesmæssige opgaver, der tager tid væk fra det direkte arbejde med børnene.
3. Statslige puljemidler fratrækkes: Pædagogisk personale, der er ansat specifikt via statslige puljemidler til sociale normeringer, trækkes ud af normeringsopgørelsen. Dette giver et klarere billede af den normering, der finansieres direkte af kommunen.

Normeringstallet er en bruttonormering, hvilket betyder, at det omfatter al pædagogisk personales tid, ikke kun tiden brugt direkte ansigt-til-ansigt med børnene. Det inkluderer også tid til forberedelse, forældresamtaler, møder og udarbejdelse af udviklingsplaner. Pædagogisk personale dækker over pædagogiske ledere (med vægt), pædagoger, assistenter, medhjælpere osv. Personale som rene administrative medarbejdere, rengøringspersonale eller køkkenmedhjælpere indgår ikke i opgørelsen.

Mad og Måltider i Dagtilbuddet

Udover tryghed og nærvær er måltiderne en vigtig del af børnenes dag i institutionen. Børn i dagtilbud kan have brug for at få dækket op til 70% af dagens energibehov, mens de er der. Dette gælder især, hvis de afleveres tidligt og hentes sent. Derfor er det vigtigt, at institutionens måltider – morgenmad, frokost og mellemmåltider – er sammensat, så de dækker børnenes behov og bidrager til sunde spisevaner. Kostråd til Måltider giver retningslinjer for dette.

Når maden tilberedes og serveres, er der særlige hensyn at tage til børnenes udvikling og evne til at tygge. Et eksempel nævnt i kildematerialet er vindruer. For små børn kan hele vindruer udgøre en kvælningsfare på grund af deres størrelse, form og konsistens. Det er derfor vigtigt, at personalet er opmærksom på at skære madvarer som vindruer eller cherrytomater i mindre stykker – gerne på langs – for at minimere risikoen. At skabe sunde og sikre måltider er en del af den samlede omsorgsopgave i dagtilbuddet.

Ofte Stillede Spørgsmål

Hvor mange timer om dagen er børn typisk i børnehave?
Danske børn er typisk i institution i 7-8 timer om dagen.

Hvorfor er det vigtigt for børn at have en yndlingsvoksen i børnehaven?
En yndlingsvoksen giver barnet en følelse af særlig tryghed og sikkerhed, hvilket gør det lettere for barnet at søge trøst, kram og føle sig set og forstået i løbet af dagen.

Hvad betyder begrebet 'normering' i børnehave-sammenhæng?
Normering er forholdet mellem antallet af børn og antallet af pædagogisk personale. Et lavere tal betyder færre børn pr. voksen og dermed potentielt mere voksenkontakt til det enkelte barn.

Hvad var den gennemsnitlige normering for børnehavebørn (3-5 år) i 2023?
I 2023 var den gennemsnitlige normering for 3-5-årige i kommunale og selvejende institutioner 5,9 børn pr. voksen.

Er normeringstallene for 2023 sammenlignelige med tidligere år?
Nej, normeringstallene fra 2023 og frem er ikke direkte sammenlignelige med tidligere år (2015-2022) på grund af nye regler for opgørelse, der blandt andet tager højde for små børn i børnehave, lederes tid og fratrækker personale finansieret via statslige sociale puljemidler.

Hvilke særlige hensyn skal man tage ved måltider for små børn i institutionen?
Man skal være opmærksom på børnenes ernæringsbehov (de kan have brug for op til 70% af dagens energi), følge kostrådene for måltider i dagtilbud, og tage hensyn til børnenes evne til at tygge og synke ved at skære madvarer som vindruer og cherrytomater i mindre stykker for at undgå kvælningsfare.

At skabe et trygt, nærende og udviklende miljø for børn i børnehaven kræver en konstant indsats – både hvad angår tilstrækkelige ressourcer i form af personale og en høj faglig kvalitet i det pædagogiske arbejde. Børnenes trivsel i dagtilbuddet er fundamentet for deres videre færd i livet, og derfor er det afgørende, at vi fortsat har fokus på, hvordan vi bedst muligt støtter dem i denne vigtige periode.

Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Børn i Børnehave: Tryghed, Kram & Normering, kan du besøge kategorien Madlavning.