Hvor stor skal en bækørred være?

For mange lystfiskere er mødet med en stor, stærk bækørred i et dansk vandløb et højdepunkt. Men i de senere år har der lydt bekymringer fra lystfiskermiljøet om, at fangsterne af bækørreder over det fastsatte mindstemål på 30 cm er blevet færre. Er der reelt sket en tilbagegang i bestandene af de større fisk, og hvad skyldes det i så fald? Disse spørgsmål har optaget både lystfiskere og forskere, og ny viden kaster lys over situationen.

DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet – Institut for Akvatiske Ressourcer, har netop bekræftet i en ny rapport, at der er sket en tilbagegang i bestanden af store bækørreder i Øvre Gudenå, og at dette sandsynligvis også gælder for en række andre mellemstore danske vandløb. Denne konstatering bygger på omfattende undersøgelser, der blev igangsat i 2016 for at vurdere udviklingen i de danske bækørredbestande og efterprøve lystfiskernes observationer.

Bækørredens vækst og levesteder

Bækørreden (Salmo trutta fario) er en fascinerende fisk, der tilbringer hele sit liv i ferskvand, i modsætning til dens nære slægtninge, havørreden og søørreden, der vandrer til salt- eller brakvand. En af bækørredens karakteristika er dens relativt langsomme vækst. Ifølge DTU Aquas undersøgelser er bækørreder normalt 4-5 år gamle, før de når op på det lovbestemte mindstemål på 30 cm. Dette understreger, hvor værdifuld en stor bækørred er – den repræsenterer flere års overlevelse og vækst i vandløbet.

Hvor finder man så de største bækørreder? Det viser sig, at vandløbets størrelse spiller en afgørende rolle. Store bækørreder, dem der er 30 cm eller derover, foretrækker typisk større vandløb. Dette skyldes, at de større fisk har brug for mere plads og dybere vand til skjul og føde. Små bække kan huse yngel og mindre ørreder, men man finder sjældent de helt store individer her. Undersøgelser baseret på elfiskeri på tusindvis af strækninger i danske vandløb i perioden 2010-2019 viser, at tætheden af ørreder på mindst 30 cm generelt stiger med vandløbets bredde og dybde. Selvom antallet per kilometer vandløb generelt er ret beskedent – ofte omkring eller under 8 individer – er der i enkelte vandløb fundet tætheder på op til 15-25 individer per kilometer. Dette understreger, at selv i gode bækørredvandløb er de store fisk ikke nødvendigvis talrige, men de er koncentreret i de dele af vandløbssystemet, der tilbyder de mest optimale betingelser.

Er der færre store bækørreder end før?

For at vurdere, om der reelt er sket en tilbagegang i bestandene af store bækørreder, har DTU Aqua analyseret langvarige tidsserier fra to strækninger af Øvre Gudenå, syd for Mossø. Disse strækninger er særligt værdifulde, da der her findes data, der går helt tilbage til slutningen af 1980'erne. Resultaterne fra denne analyse er entydige: Der er sket en markant tilbagegang i tætheden af bækørreder på 30 cm eller mere på disse strækninger siden slutningen af 1980'erne.

Denne tilbagegang er særligt bemærkelsesværdig, fordi den sker i en periode, hvor den naturlige produktion af yngel – altså antallet af små, nyklækkede ørreder – på de samme strækninger af Gudenå faktisk er stabil eller endda er gået frem. Dette skaber et paradoks: Der produceres masser af små ørreder, men en mindre andel af dem vokser sig store og overlever til voksen størrelse. Dette indikerer, at problemet ikke ligger i gydningen eller yngeloverlevelsen i de første leveår, men snarere i overlevelsen af fiskene, efterhånden som de vokser til og nærmer sig mindstemålet og derover.

Hvorfor overlever færre bækørreder til stor størrelse?

At identificere de præcise årsager til tilbagegangen er komplekst, da mange faktorer kan spille ind. DTU Aqua har dog peget på fire væsentlige faktorer, der vurderes at have betydning for antallet af bækørreder, især de større, i danske vandløb:

Rovdyr: En tiltagende trussel

En af de mest sandsynlige forklaringer på den observerede lave tæthed af større bækørreder er en øget dødelighed forårsaget af rovdyr. Især skarv, men også odder og mink, er effektive jægere, der kan tage et betydeligt antal fisk. Større fisk repræsenterer et mere energirigt bytte og kan være mere udsatte, især i vandløb hvor skjulmulighederne ikke er optimale. Den dårlige overlevelse for større bækørreder i de undersøgte vandløb kan i høj grad henføres til prædation. Så længe antallet af fiskespisende rovdyr er på det nuværende niveau, må vi forvente, at bækørredbestandene forbliver på et betydeligt lavere niveau, end hvis der var færre rovdyr.

Det er ikke kun bækørreden, der mærker presset fra rovdyr. Andre fiskearter, der lever hele livet i vandløb, som for eksempel stalling, antages også at være relativt lette at fange for rovdyr, der færdes ved vandløbene. Selv vandrende fisk som havørred, laks og snæbel, der opholder sig i vandløb i dele af deres liv – som yngel/ungfisk og under gydning – er udsat for prædation.

Lystfiskeriets påvirkning

Lystfiskeri kan naturligvis også have en betydning for bestanden af bækørreder, især for de større fisk, der er mest attraktive for lystfiskere. Hver fisk, der fanges og hjemtages, repræsenterer en fjernelse fra bestanden. Dødeligheden ved lystfiskeri kan dog begrænses betragteligt ved at praktisere catch & release på en skånsom måde, hvor de fangne fisk hurtigt og forsigtigt genudsættes i vandløbet. Hvis en stor andel af de fangne fisk genudsættes og overlever, mindskes lystfiskeriets negative effekt på bestandsstørrelsen for de større fisk.

Fjernelse af spærringer og fiskens vandring

Spærringer i vandløb, som opstemninger eller dambrug, har historisk set forhindret fisk i at vandre frit op og ned i vandløbssystemerne. I vandløbsstrækninger opstrøms for en spærring, der forhindrer nedstrøms vandring, kan der potentielt opstå en unaturlig høj tæthed af stationære ørreder, fordi ungfisk ikke kan sprede sig, og voksne fisk ikke kan vandre væk. Når sådanne spærringer fjernes i et ørredvandløb – et vigtigt skridt for at genoprette den naturlige sammenhæng i vandløbssystemet – får ørrederne pludselig mulighed for at vandre hele vejen nedstrøms til havet. En del af bækørredbestanden vil dermed naturligt vælge at vandre til saltvand og leve som havørred, når adgangen til havet bliver lettere. Dette kan føre til en ny "balance" i vandløbet, hvor færre ørreder forbliver stationære bækørreder i de øvre dele, hvilket kan opfattes som en tilbagegang i bækørredbestanden, selvom det er en naturlig konsekvens af genoprettet vandringsmulighed.

Ophør af udsætninger

Frem til omkring år 2000 finansierede fiskeplejen udsætning af såkaldte "fangstklare" ørreder på 25-35 cm i mange vandløb. Disse udsætninger ophørte, efter at undersøgelser viste, at fiskene generelt kun overlevede få måneder efter udsætning. Selvom disse udsatte fisk altså ikke bidrog til at opbygge større, selvreproducerende bestande på lang sigt, har de sandsynligvis bidraget til lystfiskeriet i en begrænset periode umiddelbart efter udsætning. Ophøret af disse udsætninger kan derfor have påvirket lystfiskernes opfattelse af, hvor store bestandene "burde" være, og kan bidrage til forklaringen på, hvorfor lystfiskere oplever færre fangster af større fisk – simpelthen fordi der ikke længere suppleres med fisk, der var tiltænkt fangst.

Opsummering af situationen

Den nye rapport fra DTU Aqua bekræfter lystfiskernes observationer om en tilbagegang i bestanden af store bækørreder i visse danske vandløb. Årsagerne er komplekse, men meget tyder på, at øget prædation fra fugle og pattedyr er en væsentlig faktor for den lavere overlevelse af fisk, der vokser sig store. Lystfiskeri har også en betydning, men denne kan mindskes markant ved udbredt brug af catch & release. Derudover kan fjernelse af spærringer ændre dynamikken i bestanden ved at give flere fisk mulighed for at vandre til havet og blive havørreder, hvilket naturligt reducerer antallet af stationære bækørreder opstrøms. Endelig har ophøret af udsætning af fangstklare fisk sandsynligvis påvirket lystfiskernes forventninger til fangststørrelse og -antal.

Fremtiden for de store bækørreder i danske vandløb afhænger af mange faktorer, herunder udviklingen i rovdyrbestande, lystfiskernes praksis og fortsat arbejde med at forbedre vandløbenes fysiske forhold. At forstå disse dynamikker er afgørende for at kunne bevare og styrke bækørredbestandene til glæde for naturen og fremtidige generationer af lystfiskere.

Ofte Stillede Spørgsmål

Hvad er mindstemålet for bækørred i Danmark?
Mindstemålet for bækørred i Danmark er 30 cm. Dette gælder i de fleste ferskvandssystemer, medmindre lokale regler fastsætter andet.

Hvor hurtigt vokser en bækørred til mindstemålet?
En bækørred er typisk 4-5 år gammel, før den når en længde på 30 cm. Væksthastigheden kan dog variere afhængigt af vandløbets produktivitet og temperaturforhold.

Hvorfor er der færre store bækørreder i nogle vandløb nu?
Ifølge ny forskning skyldes tilbagegangen i store bækørreder sandsynligvis primært øget dødelighed forårsaget af rovdyr som skarv, odder og mink. Andre faktorer som lystfiskeri, fjernelse af spærringer (der tillader flere fisk at vandre til havet) og ophøret af udsætninger af fangstklare fisk kan også spille en rolle.

Hvor finder man de største bækørreder?
Større bækørreder, dem over 30 cm, foretrækker generelt større vandløb med dybere partier og gode skjulmuligheder. Tætheden af store fisk er typisk højere i bredere vandløb.

Kan catch & release hjælpe bækørredbestanden?
Ja, skånsomt catch & release fiskeri, hvor fiskene genudsættes hurtigt og forsigtigt, kan i høj grad reducere lystfiskeriets dødelighed og dermed bidrage positivt til bestanden af de større fisk.

Er tilbagegangen i store bækørreder et tegn på dårlig vandkvalitet?
Ikke nødvendigvis direkte. Rapporten nævner, at produktionen af yngel faktisk er stabil eller fremadgående i de undersøgte områder, hvilket indikerer, at forholdene for gydning og yngeloverlevelse er acceptable. Problemet lader til at ligge i overlevelsen af fiskene, efterhånden som de vokser til, hvilket primært peger på prædation som en hovedårsag.

Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Hvor stor skal en bækørred være?, kan du besøge kategorien Opskrifter.