Baby gylp: Hvorfor det sker og hvad du kan gøre

Som nybagt forælder er der mange ting at forholde sig til, og din lille guldklumps gylpen kan nemt skabe bekymring. Det er dog helt normalt, at små babyer gylper, og faktisk oplever op mod 50% af alle babyer gylp i en eller anden udstrækning. Selvom det kan virke voldsomt og resultere i en del ekstra vasketøj, er gylp i langt de fleste tilfælde fuldstændig ufarligt, så længe din baby trives og vokser som forventet.

Gylp er typisk overskydende mælk, der kommer retur fra mavesækken via spiserøret og munden. Det sker ofte i forbindelse med en bøvs eller et hik lige efter et måltid, men det kan også forekomme noget tid senere. Mængden af gylp kan variere meget fra gang til gang og fra barn til barn.

Hvorfor gylper babyer efter at have spist?

Den primære årsag til, at babyer gylper, skyldes spædbørns fysiologi. Mellem spiserøret og mavesækken sidder en lukkemuskel, også kaldet 'mavemunden'. Hos helt små børn er denne muskel ikke fuldt udviklet og lukker derfor ikke altid helt tæt. Dette gør, at indhold fra mavesækken – inklusive mælk og mavesyre – lettere kan løbe tilbage op i spiserøret. Når trykket i mavesækken bliver stort nok, presses indholdet op, og det resulterer i gylp.

Et stort tryk i mavesækken kan opstå af flere årsager:

• Overskud af mælk: Hvis babyen har spist mere, end der er plads til i den lille mavesæk.
• Overskud af luft: Hvis babyen har slugt luft under spisning eller gråd.
• Tryk på mavesækken: Ved håndtering, bleskift eller hvis babyen ligger bukket sammen.

Selvom det ser ud af meget, er mængden af gylp ofte mindre, end man skulle tro. Det vigtigste er, hvordan din baby ellers har det.

Babyers mavestørrelse

Det er lettere at forstå, hvorfor overskud opstår, når man ser på, hvor små babyers maver er:

Med så lille en kapacitet er det klart, at selv små mængder overskydende mælk eller luft hurtigt fylder op og presses retur.

Hvornår stopper baby med at gylpe?

Gylperiet aftager som regel i takt med, at barnet bliver ældre og lukkemusklen bliver stærkere. For mange babyer ses en markant bedring omkring 5-6 måneders alderen, hvilket ofte falder sammen med introduktionen af fastere føde som grød og mos. Fast føde løber ikke så nemt tilbage i spiserøret som flydende mælk.

De fleste børn holder helt op med at gylpe, inden de fylder et år. Nogle få gylper dog stadig lidt herefter, især hvis de stadig får meget flydende kost.

Hvorfor gylper nogle babyer mere end andre?

Der er stor forskel på, hvor meget babyer gylper. Dette kan skyldes en række faktorer:

• Spisemåde: Babyer, der spiser meget eller meget hurtigt, fylder hurtigere mavesækken og kan derfor gylpe mere.
• Mælkeproduktion og nedløb: Hvis mor har en stor mælkeproduktion eller et kraftigt nedløb, kan babyen få meget mælk ind på kort tid, hvilket øger trykket i mavesækken.
• Luftindtag: Hvis babyen sluger meget luft under spisning (dårlig sutteteknik, utæt vakuum ved bryst eller flaske) eller under gråd. Denne luft skal ud igen, ofte som en bøvs, og kan trække mælk med op.
• Gastproduktion: Nogle babyer producerer mere luft i fordøjelsessystemet, som skal ud som prutter, bøvser og gylp.

Er gylp tegn på for meget mad?

Gylp er en måde for barnets krop at komme af med overskud, hvad enten det er mælk eller luft. Så ja, det kan være et tegn på, at barnet har fået mere, end mavesækken lige kunne rumme i det øjeblik. Men det betyder ikke nødvendigvis, at barnet bliver skadeligt overfodret. Hvis din baby virker glad, tilfreds og vokser godt, er gylpen blot en naturlig del af fordøjelsesprocessen for et spædbarn med en svag lukkemuskel og en lille mave.

Du kan forsøge at mindske overskuddet ved at justere på måltiderne, hvilket vi kommer ind på nedenfor.

Hvad kan du gøre for at mindske gylp?

Selvom gylp er normalt, kan det være frustrerende og besværligt. Her er nogle råd, du kan prøve for at mindske mængden af gylp:

• Tilbyd mindre mængder oftere: I stedet for store måltider, prøv at give din baby mad lidt hyppigere, men i mindre portioner.
• Blok-amning (ved amning): Am kun fra det ene bryst ad gangen over en periode (f.eks. 3 timer), så babyen får den federe, mere mættende mælk, der ligger bagest og fylder mindre i volumen.
• Træk måltidet ud og hold pauser: Lad din baby spise i et roligt tempo. Hold små pauser undervejs, hvor du lader babyen bøvse. Dette mindsker trykket i mavesækken.
• Ved stærkt nedløb: Tag babyen kortvarigt fra brystet, når mælken løber kraftigt, så mavesækken ikke fyldes for hurtigt.
• Hold babyen opret under spisning: Lad tyngdekraften hjælpe. Når spiserøret er højere end mavesækken, er det sværere for maveindholdet at løbe tilbage. Skrån gerne babyen lidt opad.
• Hold babyen opret efter spisning: Sid eller gå med babyen i opret stilling i 20-30 minutter efter måltidet. Dette giver mælken tid til at passere videre fra mavesækken til tarmene.
• Undgå pres på mavesækken: Vær forsigtig med at bukke eller trykke på babyens mave, når den er fuld. Undgå at spænde bleen for stramt, og vær opmærksom på bærestillinger, der klemmer på maven. Undgå voldsom leg eller at ligge babyen fladt ned lige efter et måltid.
• Styrk lukkemusklen: Lukkemusklen styrkes, når barnet bruger sine kernemuskler og kan lave bugpres. Gode løfte- og bærestillinger, der aktiverer babyens krop, kan bidrage til dette.

Gylp eller opkast – Hvad er forskellen?

Det er vigtigt at kunne skelne mellem almindelig gylp og opkast, da opkast kan være tegn på sygdom.

• Gylp: Kommer typisk stille op, ofte uden ubehag for barnet. Mængden kan virke stor, men er sjældent hele måltidet. Sker typisk lige efter eller kort tid efter spisning. Barnet virker ellers veltilpas.
• Opkast: Kommer mere voldsomt og med kraft. Barnet virker ofte utilpas, uroligt, slapt eller grædende. Opkast kan ledsages af feber, diarré, manglende appetit og sløvhed. Hvis barnet kaster op gentagne gange, er det et tegn på, at noget er galt.

Hvis din baby kaster op i forbindelse med andre symptomer som feber, diarré, sløvhed, eller hvis opkastningen er meget hyppig og kraftig, skal du altid kontakt lægen.

Silent refluks

En særlig form for refluks kaldes silent refluks. Her løber maveindholdet også tilbage i spiserøret, men kommer ikke helt op til munden. Det kan være svært at opdage, da det ikke er synligt, men det kan stadig forårsage ubehag og smerte hos barnet. Symptomerne kan ligne kolik, og det kan være svært at skelne mellem de to tilstande. Hvis du har mistanke om silent refluks på grund af vedvarende uforklarlig gråd, ubehag under eller efter spisning, eller forstyrret søvn, er det en god idé at drøfte det med din læge eller sundhedsplejerske.

Johannesbrødkernemel ved flaskemad

Hvis din baby gylper meget, og du giver flaske (enten med modermælk eller modermælkserstatning), kan du tale med din læge eller sundhedsplejerske om at prøve at tilsætte johannesbrødkernemel til mælken. Johannesbrødkernemel fortykker mælken, hvilket gør det sværere for den at løbe tilbage fra mavesækken.

Sådan bruger du det:

1. Lav en flaske mælk som du plejer.
2. Tilsæt johannesbrødkernemel i forholdet 1 g (ca. ½ tsk) til 200 ml mælk.
3. Ryst flasken grundigt med det samme, mens mælken stadig er lun, for at undgå klumper.
4. Du skal muligvis bruge en flaskesut med et større hul, da mælken bliver tykkere.

Johannesbrødkernemel kan købes på apoteket.

Kan baby blive kvalt i gylp?

En hyppig bekymring for forældre er, om babyen kan blive kvalt i sin gylp. Det er heldigvis meget usandsynligt. Babyer er født med reflekser, der beskytter luftvejene. Når de gylper eller kaster op, lukker en lille klap automatisk for luftrøret, så indholdet ikke ryger derned. Derudover har de en hosterefleks, der hjælper med at få eventuelt indhold væk fra luftvejene.

Selv tykkere gylp eller gylp, der kommer op med kraft, vil typisk komme ud af de nærmeste åbninger – altså mund og/eller næse – snarere end at ryge ned i luftrøret.

Spørgsmål og svar om baby gylp

Her samler vi nogle af de mest almindelige spørgsmål om baby gylp:

Er gylp normalt?

Ja, gylp er helt normalt for spædbørn og skyldes primært en umoden lukkemuskel mellem spiserør og mavesæk.

Hvornår stopper baby med at gylpe?

Gylperiet aftager typisk omkring 5-6 måneders alderen og stopper for de fleste helt, inden barnet fylder et år, især når der introduceres fastere føde.

Hvorfor gylper nogle babyer mere?

Faktorer som hurtig spisning, stort mælkeindtag, kraftigt nedløb, synkning af luft, og pres på mavesækken kan føre til mere gylp hos nogle babyer.

Er gylp tegn på for meget mad?

Gylp er et tegn på, at der har været overskud af mælk eller luft i mavesækken. Det er ikke nødvendigvis skadelig overspisning, hvis barnet trives og vokser.

Er baby sulten efter at have gylpet?

Ofte ikke. Gylp er typisk kun en lille del af måltidet, selvom det ser ud af meget. Hvis babyen virker tilfreds efter gylpen, er den sandsynligvis mæt.

Hvad er forskellen på gylp og opkast?

Gylp er stille og uden ubehag for barnet. Opkast er voldsomt, og barnet virker utilpas og kan have andre symptomer som feber eller diarré.

Kan baby blive kvalt i gylp?

Nej, det er meget usandsynligt. Babyer har reflekser, der beskytter luftvejene og hjælper dem med at hoste gylpen op.

Hvornår skal jeg kontakte lægen angående gylp?

Kontakt lægen, hvis gylpen ændrer karakter (f.eks. bliver gul eller klar væske), hvis babyen virker utilpas, har smerter, kaster op voldsomt og gentagne gange, taber sig, er sløv, har feber eller diarré, eller hvis du har mistanke om refluks.

Husk, at sundhedsplejersken også er en god ressource, hvis du er bekymret for din babys gylp. Hun kan vurdere situationen og give yderligere råd og vejledning.

Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Baby gylp: Hvorfor det sker og hvad du kan gøre, kan du besøge kategorien Madlavning.