Blommemarmelade: Holdbarhed & Bedste Blommer

Hjemmelavet blommemarmelade er en sand fornøjelse! Når sensommeren byder på en overflod af saftige blommer, er det den perfekte anledning til at trylle dem om til skøn marmelade, der kan forlænge smagen af sol og sommer langt ind i efteråret. Det er en simpel proces, der kræver få ingredienser – primært blommer, sukker og eventuelt krydderier for at give ekstra dybde til blommernes naturlige sødme. Men når glassene er fyldt, opstår spørgsmålet: Hvor længe kan denne flydende guld holde sig? Og hvilke af de mange blommesorter er egentlig bedst til formålet?

Hvor længe kan hjemmelavet blommemarmelade holde sig?

Et af de store fordele ved at forvandle friske blommer til marmelade er netop forlængelsen af deres holdbarhed. Friske blommer har en relativt kort sæson og holdbarhed, men i form af marmelade kan de nydes i længere tid. Når marmeladen er kogt og fyldt på rene, steriliserede glas, kan den, opbevaret i et tætsluttende glas i køleskabet, holde sig i hvert fald en måned.

Holdbarheden afhænger dog af flere faktorer. Sukkerindholdet spiller en stor rolle, da sukker fungerer som et konserveringsmiddel. Jo højere sukkerkoncentration, desto længere holdbarhed. Hygiejne under tilberedningen og især ved påfyldning på glas er også afgørende. Sørg altid for, at glassene er skoldede og tørre, og fyld marmeladen på, mens den stadig er varm. Et tætsluttende låg er essentielt for at forhindre luft og bakterier i at komme ind.

Selvom en måned i køleskabet er et sikkert bud, kan korrekt tilberedt og opbevaret marmelade ofte holde sig længere, nogle gange flere måneder, hvis den opbevares køligt og mørkt, selv uden for køleskabet, indtil den åbnes. Når glasset er åbnet, skal det dog altid opbevares i køleskabet og bruges inden for et par uger.

Valg af de bedste blommer til marmelade

Verdenen af blommer, Prunus domestica, er utrolig mangfoldig. Man mener, at blommer oprindeligt opstod som en krydsning mellem slåen og myrobalan nær Kaukasus. Denne krydsningsvillighed har resulteret i et utal af varianter, hver med sine egne karakteristika, smagsnuancer og anvendelsesmuligheder.

Når det kommer til marmelade, er nogle sorter mere velegnede end andre. Den ideelle marmeladeblomme har en god balance mellem sødme og syre, samt en rig aroma. Her er nogle af de sorter, der ofte fremhæves:

• Krægen: En lidt primitiv, men meget velsmagende blomme med en klar slåensmag. Den vokser vildt i Danmark og er vidunderlig at sylte og koge. Den har små blå frugter og gult, sødt kød.
• Bullace: En type kræge, der tidligere var almindelig i Danmark. Ofte gulskindet, fed og lille med en aroma, der minder om abrikos. Også kendt som abrikosblomme eller havreblomme. Fremragende til syltetøj og puré.
• Reine Claude: Disse blommer, også kaldet Gage i England, anses ofte for at være blandt de bedste spiseblommer og er fantastiske til at sylte. Den klassiske, grønne Reine Claude er lille, grøn og fint prikket lilla. 'Reine Claude Althans' er en rødkindet variant med en anderledes, men stadig skøn smag.
• Kirkes og Opal: Disse sorter nævnes som fremragende spiseblommer, der også er vidunderligt aromatiske, når de er modne. Deres gode aroma gør dem også velegnede til marmelade.
• Sveskeblommer: Denne gruppe omfatter mange sorter, der generelt er gode til syltning. 'Italiensk Sveske' anses af mange for at være den bedste sveskeblomme, både til at spise frisk og til syltning. 'Experimentalfältes Sveske' er en anden favorit, kendt for at være sprød og sød. 'Ungarsk sveske' har traditionelt været brugt meget til syltning og har en karakteristisk sødligt-bitter smag rå. Det er også den, man laver Slivowitch af.

Hvilke blommer der er bedst, afhænger også af personlig præference og hvad man ønsker af sin marmelade. Nogle foretrækker en mere syrlig marmelade, mens andre går efter den dybe sødme. En ting er dog afgørende for alle sorter: Blommerne skal være modne.

Modenhed kan bedømmes på farven og konsistensen. Grønne blommer skal have en gyldent-grøn, ravfarvet tone, og kødet skal være klart. Helt grønne blommer med mat kød er ikke modne nok. Blå blommer skal være fuldfarvede uden grønne partier og føles bløde, men ikke smattede. Modne blommer har den dybeste smag og aroma, som er essentiel for en god marmelade.

Smagsgivere og krydderier til blommemarmelade

Mens blommernes egen smag er grundlaget for marmeladen, kan forskellige tilsætninger løfte smagsoplevelsen til nye højder. Sukker er nødvendigt for konservering og sødme, men valget af sukker kan også påvirke smagen. Uraffineret sukker som mørk muscovado-sukker kan give noter af lakrids og karamel, der komplementerer blommernes smag.

Ud over sukker er krydderier en klassisk måde at parfumerere blommemarmelade på. Traditionelle valg omfatter:

• Kanelstang
• Vaniljestang
• Stjerneanis
• Nelliker
• Muskatnød (hel eller revet)
• Laurbærblade
• Friske urter som rosmarin, timian eller citrontimian
• Ingefær
• Sort peberkorn

Disse krydderier kan koges med blommerne i sukkerlagen for at afgive deres aroma. En syrekomponent kan også fremhæve blommernes smag. Ud over blommernes naturlige syre kan en smule eddike, især balsamisk eddike i små mængder, give en dejlig nuance.

For de voksne kan en smule spiritus tilføje en ekstra dimension. Slivowitch, Kirch, fransk blommebrændevin, Madeira, Armagnac eller endda rødvin er alle muligheder, der kan bruges i lagen eller tilsættes til sidst for at give en dybere, mere kompleks smag. Den enkleste metode er 'Blommer i sprut', hvor halve blommer blot dækkes med sukker og den valgte spiritus i et glas og trækker i et par måneder.

Sådan laver du blommemarmelade: Tips og tricks

Grundopskriften på blommemarmelade er ofte simpel: blommer og sukker kogt sammen, indtil det tykner. Men der er et par ting, man kan overveje for at få det bedste resultat.

Blommerne kan bruges på forskellige måder. Du kan koge dem hele (hvis de er små og bløde), skære dem i tern eller stave dem, inden de ryger i gryden. Valget afhænger af, om du foretrækker en marmelade med stykker eller en mere flydende konsistens. Hvis du ønsker en helt glat marmelade, kan du stavblende massen, inden den fyldes på glas.

Mange opskrifter nævner fjernelse af skindet fra blommerne. I forbindelse med frysning eller bagning kan det være relevant at fjerne skindet. Til marmelade er det dog ofte ikke strengt nødvendigt, da skindet typisk blødgøres under kogningen. Hvis du alligevel ønsker at fjerne skindet, kan blommerne blancheres kort i kogende vand, hvorefter skindet lettere kan pilles af. Alternativt kan du blot koge marmeladen og derefter si skindstykkerne fra, hvis konsistensen generer dig.

Det er vigtigt at smage på blommerne, inden du går i gang, og også smage på marmeladen undervejs og til sidst. Blommers sødme og syre varierer meget alt efter sort og modenhed. En smule citronsaft kan tilsættes, hvis blommerne mangler syre, mens mere sukker kan justere sødmen. Smagning sikrer, at du opnår den balance, du foretrækker.

Her er et eksempel på en simpel fremgangsmåde:

Vask blommerne og fjern stenene. Skær blommerne i mindre stykker eller lad dem være halve, alt efter ønske. Kom blommerne i en gryde med sukker og eventuelle krydderier. Lad blandingen trække i 30-60 minutter, så sukkeret trækker saft ud af blommerne. Varm langsomt op under omrøring, indtil sukkeret er opløst. Bring blandingen i kog og lad den simre ved middel varme, indtil marmeladen tykner. Dette kan tage fra 20 minutter til over en time, afhængigt af mængden og blommernes vandindhold. Fjern krydderier som kanelstang og stjerneanis. Skum eventuelt urenheder af overfladen. Hæld den varme marmelade på rene, skoldede glas, luk dem tæt og lad dem køle af. Opbevar i køleskabet.

Blommer i haven vs. købte blommer

Hvis du er heldig at have et blommetræ i haven, har du adgang til friske, modne blommer lige ved hånden. Dette giver den bedste mulighed for at vælge præcis de sorter og den modenhedsgrad, der er ideel til din marmelade. Mange af de anbefalede sorter til syltning, som Kræger og Reine Clauder, er fantastiske at dyrke selv.

For dem uden egen avl kan det være en udfordring at finde virkelig gode, modne blommer til marmelade. Supermarkeder sælger ofte store, hårde og undertiden kedelige importerede blommer, der ikke har den nødvendige aroma og sødme. Disse er ofte japanske blommer (en anden Prunus-art), som ikke har den samme dybde i smagen.

Et godt tip er at besøge en rigtig grønthandler i blommesæsonen (august-oktober) og spørge efter modne, danske blommer. De har ofte bedre adgang til lokale eller mere specialiserede sorter fra torvet.

Anvendelsesmuligheder for blommemarmelade

Blommemarmeladens rige, søde smag med undertoner af syre og krydderier gør den utrolig alsidig i køkkenet. Den klassiske anvendelse er naturligvis som pålæg på friskbagt brød, boller eller ristet brød – gerne sammen med smør eller ost. Kombinationen af sød marmelade og salte oste, især faste oste eller blåskimmelost, er en vinder.

Men marmeladen er meget mere end bare pålæg. Den er fantastisk som:

• Topping på yoghurt, skyr eller havregrød.
• Fyld i pandekager, vafler eller crepes.
• Akkompagnement til is eller risalamande.
• Bestanddel i kager, tærter eller crumbles (f.eks. som fyld i en blommetærte).
• Smagsgiver i saucer til kød, især svinekød eller vildt.
• Del af en dessert tallerken med for eksempel panna cotta eller chokolademousse.

En god, hjemmelavet blommemarmelade er en lille krukke med flydende sommerglæde, der kan lyse op i de mørkere måneder.

Ofte Stillede Spørgsmål om Blommemarmelade

Her besvarer vi nogle almindelige spørgsmål om blommemarmelade.

Hvor længe holder hjemmelavet blommemarmelade sig?

I et tætsluttende, rent glas opbevaret i køleskabet kan blommemarmelade holde sig i hvert fald en måned. Med god hygiejne og nok sukker kan den ofte holde sig længere, især uåbnet og opbevaret køligt og mørkt.

Kan man bruge alle slags blommer til marmelade?

De fleste blommesorter kan bruges, men resultatet varierer i smag, sødme, syre og konsistens. Sorter som Krægen, Bullace, Reine Claude, Kirkes, Opal og Sveskeblommer anbefales ofte for deres gode aroma og balance. Det vigtigste er, at blommerne er modne.

Skal skindet fjernes fra blommerne, når man laver marmelade?

Det er ikke strengt nødvendigt, da skindet ofte bliver blødt under kogningen. Hvis du foretrækker en marmelade uden skind, kan du blanchere blommerne kort for lettere at fjerne skindet før kogning, eller du kan si marmeladen efter kogning.

Kan man bruge frosne blommer til marmelade?

Ja, du kan sagtens bruge frosne blommer til marmelade. Tø dem eventuelt let op, inden du koger dem.

Hvordan ved jeg, om marmeladen er tyk nok?

Du kan teste tykkelsen ved at sætte en lille smule varm marmelade på en kold tallerken. Lad det køle af i et par minutter. Hvis det stivner og rynker let, når du skubber til det, er det klar. Husk, at marmeladen tykner yderligere, når den køler helt af.

Hvad gør man, hvis marmeladen bliver for tynd?

Hvis marmeladen er for tynd efter afkøling, kan du hælde den tilbage i en gryde og koge den yderligere ind. Du kan eventuelt tilsætte et fortykningsmiddel som pektin, hvis blommerne ikke selv indeholder nok.

At lave sin egen blommemarmelade er en givende proces, der resulterer i et lækkert produkt med en dyb, frugtig smag. Uanset om du plukker blommer fra egen have eller finder dem hos en god grønthandler, er resultatet en sand delikatesse.

Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Blommemarmelade: Holdbarhed & Bedste Blommer, kan du besøge kategorien Madlavning.