Unges madvaner: Snacks erstatter måltider

Danske unges spisevaner er under forandring, og ikke nødvendigvis til det bedre. En ny rapport kaster lys over en bekymrende tendens, hvor traditionelle hovedmåltider i stigende grad fravælges til fordel for hyppig snacking. Dette skift har potentielle konsekvenser for både unges sundhed og det sociale fællesskab omkring måltiderne.

Helt nye tal fra Arla Fondens årlige Børn, Unge og Mad-rapport, baseret på svar fra godt 700 børn og unge, viser tydeligt, at de store måltider er under pres. Rapporten afslører, at et betydeligt antal unge regelmæssigt springer frokosten eller aftensmaden over.

Hovedmåltiderne sættes til side

En af de mest iøjnefaldende konklusioner fra rapporten er, at en tredjedel af unge i alderen 11-15 år inden for de seneste tre dage har valgt frokosten fra. Det er et voldsomt tal, der vidner om, at et af dagens vigtigste måltider ofte bliver droppet. Sanne Vinther, direktør for Arla Fonden, der arbejder for at fremme madglæde og sunde madvaner hos den næste generation, udtrykker stor bekymring over dette fund:

“Det er et voldsomt antal unge, der ikke spiser frokost. Det er alt for mange,” siger hun.

Natasha Selberg, ernæringsfaglig chefkonsulent hos Hjerteforeningen, deler denne bekymring og understreger, at tallene tyder på en negativ udvikling:

“Det er virkelig et højt tal. Hold da op. Det ser ud til at udviklingen går den helt forkerte vej, når vi sammenligner med tidligere undersøgelser,” konstaterer hun.

Men frokosten er ikke det eneste måltid, der lider. Rapporten viser også, at 15 procent af de unge ikke har spist aftensmad mindst én af de seneste tre dage. Det svarer til næsten hvert sjette barn, der fravælger det måltid, der traditionelt set er et centralt samlingspunkt for familien.

Snackskulturen tager over

Denne flugt fra de traditionelle måltider hænger tæt sammen med en stigning i mellemmåltider – eller snacking. Ifølge Natasha Selberg er vi på vej mod en kultur, hvor der er mere fokus på snacking end reelle måltider. Hun observerer, at børn helt ned til 11-årsalderen i stigende grad spiser slik, kage, sodavand, pizza og pommes frites i stedet for mere næringsrige alternativer i løbet af dagen.

Rapporten understøtter dette billede ved at vise, at en stor del af dagens madindtag for mange unge består af kiks, pizza, boller, chips, gulerødder, yoghurt, pølsehorn og lignende.

Hele 31 procent af danske børn spiser mindst tre mellemmåltider om dagen, hvilket betyder, at hvert tredje barn spiser tre gange ud over de tre hovedmåltider. Knapt hvert tiende barn snacker endnu oftere, med mindst fem ekstra spiselejligheder dagligt. Samlet set spiser to tredjedele af danske børn og unge mindst to gange uden for hovedmåltiderne hver dag.

Sanne Vinther indrømmer, at selvom hun vidste, at unge snacker, så er omfanget alligevel overraskende stort.

Manglende sult som årsag

Når de unge fravælger aftensmaden, angiver 55 procent af dem manglende sult som årsagen. Dette er den klart hyppigst nævnte grund. Eksperterne peger på, at denne manglende sult sandsynligvis er en direkte konsekvens af den massive mængde mellemmåltider, de indtager i løbet af dagen.

Sanne Vinther er overbevist om, at når sunde og raske børn ikke er sultne ved aftensmadstid, så skyldes det, at mellemmåltiderne reelt skubber de store, planlagte måltider ud.

Natasha Selberg forklarer mekanismen bag dette fænomen:

“Et regelmæssigt måltidsmønster er med til at sikre, at børnene lettere undgår hyppig snacking. Hvis de går og småspiser hele dagen, så når den naturlige sult aldrig at indfinde sig. Det bliver en ond cirkel, hvor de hurtigere, kalorierige og næringsfattige snacks overtager sundere måltider,” siger hun.

Konsekvenser for sundhed og fællesskab

Skiftet fra strukturerede hovedmåltider til hyppig snacking har alvorlige implikationer for unges kostkvalitet. Når snacks erstatter måltider, bliver kosten ofte mere næringsfattig. Dette betyder potentielt færre grøntsager, mindre fuldkorn og en øget indtagelse af fedt, salt og sukker. Som Sanne Vinther formulerer det:

“Hvis udviklingen fortsætter, kommer alt det gode og nærende som rugbrød og grøntsager til at mangle, fordi det primært bliver spist til hovedmåltiderne og sjældnere som snacks. Det er helt galt.”

Denne ændring i kostsammensætningen kan have langsigtede sundhedsmæssige konsekvenser. Tal fra Den Nationale Sundhedsprofil 2021 viser, at mellem 10 og 25 procent af danske børn og unge mellem 4 og 18 år er overvægtige. Hvis den nuværende udvikling med usunde spisevaner fortsætter, advarer Natasha Selberg om, at dette tal potentielt kan stige stejlt fremover.

Udover de sundhedsmæssige aspekter går tendensen også ud over det sociale fællesskab, som måltiderne traditionelt set bidrager til.

“Måltiderne er et af de få steder, hvor familien samles, har nærvær og taler sammen,” påpeger Sanne Vinther. Når frokosten og aftensmaden fravælges, mister familier en værdifuld mulighed for at tilbringe tid sammen og styrke båndene.

Behov for øget fokus på mellemmåltider

På baggrund af rapportens tal opfordrer Sanne Vinther til, at der sættes et langt større fokus på mellemmåltidernes rolle i børns hverdag. Da snacks er blevet en så stor del af børnenes samlede madindtag, er de også blevet en stor del af deres madkultur.

“Det er på tide, at både skoler, forældre, interesseorganisationer og politikere vågner op, for det her kommer til at få betydning langt ind i voksenlivet for de unge,” siger Sanne Vinther. Hun understreger behovet for at hjælpe unge med at udvikle sunde vaner, der kan bære dem ind i voksenlivet.

Natasha Selberg er enig og peger på, at samfundet er indrettet på en måde, der gør det svært at spise sundt og undgå overspisning, selv for børn og unge. Tilgængeligheden af hurtige, usunde løsninger er høj, og usunde fødevarer fylder meget i børns og unges madmiljø.

Nøgletal fra Børn, Unge og Mad 2024

Rapporten fremlægger flere centrale tal, der illustrerer problemets omfang:

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor er det vigtigt at spise regelmæssige hovedmåltider?

Regelmæssige hovedmåltider sikrer en stabil forsyning af energi og næringsstoffer over dagen. De bidrager til en bedre koncentrationsevne, stabilt blodsukker og forebygger overspisning senere på dagen. Desuden udgør de ofte rammen for vigtige sociale interaktioner i familien.

Hvad er risikoen ved at snacke for meget?

Hyppig og ukontrolleret snacking, især på næringsfattige produkter, kan føre til et ubalanceret kostindtag med for meget sukker, salt og fedt og for lidt vitaminer, mineraler og fibre. Det kan bidrage til overvægt, dårlig tandsundhed og mangel på essentiel næring. Det kan også forstyrre den naturlige sult- og mæthedsfornemmelse.

Hvordan kan forældre støtte sunde madvaner?

Forældre spiller en central rolle ved at tilbyde sunde valgmuligheder derhjemme, spise måltider sammen som familie, og være gode rollemodeller. At have faste måltidstidspunkter kan hjælpe med at skabe struktur og reducere behovet for ukontrolleret snacking. Involvering af børn i madlavning kan også øge deres madglæde og kendskab til sunde råvarer.

Hvad kan samfundet og skoler gøre?

Skoler kan bidrage ved at undervise i sund kost og madlavning, og ved at tilbyde sunde valgmuligheder i kantiner eller til madpakker. Samfundet som helhed, herunder interesseorganisationer og politikere, kan arbejde for at skabe et madmiljø, der gør det lettere at vælge sundt – for eksempel ved at regulere markedsføring af usunde fødevarer rettet mod børn.

Den bekymrende udvikling i unges spisevaner understreger behovet for en fælles indsats fra forældre, skoler og samfundet for at hjælpe den næste generation med at udvikle sunde og bæredygtige madvaner, der varer hele livet.

Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Unges madvaner: Snacks erstatter måltider, kan du besøge kategorien Mad.