Lillejuleaften: Maden og Traditionerne

Lillejuleaften, den 23. december, er dagen lige før den store aften. Selvom den ikke har samme højtidelighed som selve juleaften, har den alligevel fået en særlig plads i mange danske familiers hjerter og traditioner. Det er en dag, der ofte bruges på en blanding af forberedelse, hygge og i nogle tilfælde en form for 'generalprøve' på juleaften. Hvad man spiser og laver lillejuleaften, varierer meget fra familie til familie, ofte afhængigt af familiestruktur og personlige præferencer, men visse tendenser ses på tværs af landet.

For mange er lillejuleaften synonym med de sidste forberedelser til juleaften. Dette kan indebære alt fra at pakke de sidste gaver ind, gøre huset rent til den store ankomst af gæster, eller – for de madglade – at igangsætte tilberedningen af elementer til julemiddagen den 24. december. Denne tilgang handler ofte om at lette presset på selve juleaften og sikre, at alt er klar til den store fejring. Samtidig er der også mange, der har helt egne, faste traditioner for netop den 23. december, som ikke nødvendigvis involverer forberedelser til dagen efter.

Hvad sætter man på bordet lillejuleaften?

Et af de mest udbredte kulinariske ritualer lillejuleaften er at spise risengrød. Denne tradition har en meget praktisk årsag: den risengrød, der koges lillejuleaften, udgør ofte grundlaget for den klassiske juleaftensdessert, risalamande. Risalamande bliver bedst, når grøden er helt kold, så ved at koge den den 23. december og lade den køle af natten over, er den perfekt tilberedt til at blive blandet med flødeskum og vanilje dagen efter. At spise en portion varm risengrød med kanelsukker og smørklat lillejuleaften er en nem og hyggelig aftensmad, der samtidig tjener et formål for juleaften.

Men ikke alle følger risengrød-traditionen. Nogle familier vælger bevidst at gøre lillejuleaften til en aften, der står i kontrast til den tunge julemad. De holder en form for 'antijul', hvor menuen er lettere. Dette kan for eksempel være sushi, en god salat, eller en helt almindelig hverdagsret. Tanken bag dette er ofte at undgå mæthedsfølelsen fra endnu et julemåltid og at lade juleaften stå som den helt særlige aften med den traditionelle, rige julemiddag.

Derudover kan familiens sammensætning og kulturelle baggrund også spille en rolle for, hvad der spises. I familier med forskellig kulturel baggrund ses det, at lillejuleaften nogle gange bruges til at fejre julen efter de traditioner, der ikke er danske, mens den 24. december er dedikeret til den danske jul. Dette kan for eksempel betyde en norsk julemiddag den 23. december i en familie med en norsk forælder.

Forberedelser til julemiddagen den 24. december

Udover at spise risengrød, bruger rigtig mange lillejuleaften på at forberede dele af julemiddagen. Dette er en smart måde at sprede arbejdsbyrden ud over to dage og sikre et mere afslappet tempo på selve juleaften. Flere elementer af den klassiske danske julemiddag egner sig perfekt til at blive forberedt dagen i forvejen:

Andesteg: Forberedelsen af anden kan med fordel påbegyndes lillejuleaften. Rensen anden, gnid den godt ind i salt og peber, og fyld den eventuelt med æbler og svesker. Anden kan herefter steges i ovnen i en times tid eller mere, indtil den er delvist tilberedt. Lad den køle helt af, så du kan håndtere den uden at brænde dig. Skær anden ud i passende stykker – underlår, overlår, vinger og bryststykker. Læg stykkerne i en bradepande i et enkelt lag. Skum fedtet af den stegesky, der er dannet, og gem fedtet – det er guld værd til sovsen og pensling. Pensl andestykkerne let med noget af andefedtet. Dæk bradepanden godt til og stil den på køl. Dette frigør tid på juleaften og kan endda bidrage til en sprødere svær eller skind, når anden varmes op og steges færdig dagen efter.

Risalamande: Som nævnt koges risengrøden typisk lillejuleaften. Når den er færdigkogt, skal den køle helt ned, helst i køleskabet natten over. Husk at smutte mandlerne til risalamanden lillejuleaften. Det er også en god idé at finde den hele mandel frem (eller det antal I bruger) og lægge den til side, så den er klar til juleaften.

Kirsebærsauce: Kirsebærsaucen, der serveres til risalamanden, kan også laves lillejuleaften. En simpel opskrift baseret på syltede kirsebær, sukker og majsstivelse er hurtig at lave og kan sagtens holde sig på køl til dagen efter. At have saucen klar sparer tid og minimerer stressen i køkkenet på juleaften.

Brunede kartofler: De små kartofler til brunede kartofler kan koges og pilles lillejuleaften. Når de er pillet, lægges de i en skål og dækkes med vand for at holde dem friske. Opbevar dem på køl. Selve bruningen i sukker og smør foregår først juleaften lige inden servering, men forarbejdet er klaret.

Hvide kartofler: De hvide kartofler til julemiddagen skrælles også med fordel lillejuleaften. Læg dem i en stor skål med koldt vand. Tilsæt eventuelt en smule citronsaft eller lagereddike til vandet (ca. 1 spiseskefuld per kg kartofler) for at forhindre dem i at misfarves. Opbevar skålen på køl.

Udover madlavning kan lillejuleaften også bruges til at dække julebordet, hvis bordet ikke skal bruges til andre formål inden julemiddagen. Dette bidrager yderligere til følelsen af at være på forkant og klar til den store dag.

Andre traditioner lillejuleaften

For mange familier er lillejuleaften den dag, hvor juletræet pyntes. Dette er en hyggelig tradition, der samler familien om en fælles aktivitet. Mens julemusikken spiller, og der måske nydes julegodter som klejner, vaniljekranse og konfekt, får juletræet sit fine tøj på med kugler, kræmmerhuse, julehjerter og lys. I familier, hvor træet allerede er pyntet tidligere i december, bruges aftenen måske bare på at nyde synet af det pyntede træ og den generelle julestemning.

En helt særlig tradition, der er opstået i mange moderne familier, er fænomenet 'Snydejul'. Dette ses især i sammenbragte familier, hvor børnene skifter mellem forældrene i juledagene. For at begge forældre kan fejre jul med børnene, holder den forælder, der ikke har børnene juleaften det pågældende år, 'snydejul' lillejuleaften. Dette indebærer en fuld julemiddag, dans om juletræet og gaveudpakning – alt sammen som en rigtig juleaften. For børnene betyder det ofte to julemiddage og to omgange gaver, hvilket af nogle ses som en 'devaluering' af den rigtige juleaften, mens andre ser det som en praktisk og nødvendig løsning for at give alle mulighed for at opleve julen med deres børn.

Her er en sammenligning af typiske måltider lillejuleaften og juleaften:

Lillejuleaften er altså en dag med mange ansigter. Den kan være fyldt med praktiske gøremål i køkkenet, der baner vejen for en mere afslappet juleaften. Den kan være en hyggelig aften dedikeret til pyntning af juletræet og nydelse af julemusik og godter. Den kan være en 'ekstra' juleaften for sammenbragte familier eller en aften, hvor man bevidst vælger at spise noget helt andet end julemad for at skabe kontrast.

Uanset hvordan man vælger at tilbringe lillejuleaften, synes den overordnede tendens at være, at dagen bruges til at gøre sig klar til den store højtid, enten praktisk eller mentalt, og at den ofte rummer en hyggelig og forventningsfuld atmosfære.

Ofte stillede spørgsmål om lillejuleaften

Hvorfor spiser mange risengrød lillejuleaften?
Mange spiser risengrød lillejuleaften, fordi den kolde risengrød fra dagen før er den perfekte base for risalamanden, der serveres som dessert juleaften. Det er praktisk at koge en stor portion og bruge halvdelen til aftensmad og resten til risalamande.

Hvad er 'Snydejul'?
'Snydejul' er en uformel betegnelse for den jul, der fejres lillejuleaften i nogle sammenbragte familier. Den forælder, der ikke skal have børnene juleaften, holder en fuld julefejring med middag, træ og gaver den 23. december, så børnene oplever jul med begge forældre.

Kan man forberede hele julemiddagen den 23. december?
Man kan forberede mange centrale dele af julemiddagen den 23. december, herunder stegning af anden (delvist), kogning af risengrød, forberedelse af kartofler (kogning/skrælning) og fremstilling af kirsebærsauce. Dette letter arbejdet på selve juleaften betydeligt.

Pynter man juletræet lillejuleaften?
Ja, det er en meget udbredt tradition i danske familier at pynte juletræet lillejuleaften. Det er en hyggelig aktivitet, der markerer, at julen nærmer sig, og skaber julestemning i hjemmet.

Hvorfor vælger nogle at spise 'antijul' lillejuleaften?
Nogle vælger at spise lettere mad eller noget helt andet end traditionel julemad lillejuleaften for at skabe en kontrast til den tunge julemiddag dagen efter. Dette kan også være et forsøg på at undgå for mange kalorier i julemåneden eller blot et ønske om at gøre juleaften til den eneste aften med den helt store menu.

Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Lillejuleaften: Maden og Traditionerne, kan du besøge kategorien Madlavning.