Sådan laver du sukkervand til bier

Selvom ideen om at fodre honningbier med raffineret sukker kan virke modstridende for biavlere, der værdsætter biernes naturlige honningproduktion, er der situationer, hvor det at give bierne et tilskud i form af sukkervand bliver en nødvendighed for at sikre bifamiliens overlevelse. Det er en praksis, der ofte anvendes i sensommeren eller det tidlige efterår for at hjælpe bierne med at opbygge et tilstrækkeligt vinterforråd, især hvis deres egen honninghøst har været utilstrækkelig, eller hvis særlige omstændigheder i stadet kræver det.

Min egen holdning til sukkerfodring har udviklet sig over tid. Mens jeg grundlæggende tror på honningens overlegne næringsmæssige værdi for bierne sammenlignet med sukker, erkender jeg, at der under særlige omstændigheder kan være afgørende fordele ved at gribe ind og hjælpe bierne. At lade en bifamilie sulte, blot fordi man principielt er imod sukkerfodring, strider imod etikken i ansvarlig biavl. Det svarer til at undlade at give et moderløst føl mælk. Derfor har jeg i specifikke situationer valgt at supplere biernes kost med sukkervand.

Hvorfor fodre bier med sukkervand?

Der kan være flere gyldige grunde til, at en biavler vælger at fodre sine bier med en sukkeropløsning. Disse grunde bunder ofte i et behov for at sikre, at bifamilien er stærk og velforsynet til den lange vinterperiode, hvor der ikke er naturlig nektar og pollen at hente. Nogle af de mest almindelige årsager inkluderer:

• Utilstrækkeligt vinterforråd: Dette er den mest hyppige årsag. Hvis bierne ikke har samlet nok honning i løbet af sommeren på grund af dårligt vejr, begrænsede blomsterkilder, eller hvis biavleren har høstet en stor mængde honning, kan de mangle mad til vinteren. En bifamilie skal typisk have mellem 18-20 kg foder lagret for at overleve vinteren i Danmark.
• Sent sværmeri eller dronningeskifte: Hvis en bifamilie sværmer sent på sæsonen (f.eks. i juli eller august), eller hvis dronningen er gået tabt og der har været en periode uden yngel, vil der mangle unge vinterbier. De bier, der er til stede, kan være for gamle til at overleve vinteren, og der er ikke tid nok til at opbygge en ny, stærk generation. Fodring kan i disse tilfælde stimulere dronningen til at lægge flere æg og biavleren kan potentielt 'redde' familien.
• Stimulering af yngel: Ved at give flydende foder, især i mindre mængder (klatfodring), kan man efterligne et naturligt træk af nektar. Dette kan stimulere dronningen til at fortsætte æglægningen længere ind i efteråret, hvilket resulterer i flere vinterbier, der er afgørende for familiens overlevelse.
• Styrkelse af trækbier: Selvom hovedformålet er at opbygge vinterforråd, kan fodring også give trækbierne energi til at fortsætte med at samle pollen, som er vigtigt for proteinforsyningen og biernes generelle sundhed.

Det er vigtigt at understrege, at sukkerfodring bør ses som et supplement eller en nødløsning, ikke en erstatning for biernes naturlige honning, som indeholder en bredere vifte af næringsstoffer og enzymer, der er gavnlige for biernes sundhed.

Opskrift på sukkervand til bier

Den mest almindelige og anbefalede koncentration for sukkervand til bier, der skal bruges som vinterfoder, er en 60% opløsning. Dette efterligner honningens tørstofindhold bedst muligt og gør det nemt for bierne at håndtere og lagre.

For at lave en 60% sukkeropløsning bruger man typisk forholdet:

• 3 kg sukker til 2 liter vand

Alternativt kan man bruge:

• 1,5 kg sukker til 1 liter vand

Disse forhold giver den ønskede koncentration. Sukkeret skal være almindeligt hvidt sukker (saccharose). Brug ikke brunt sukker, melis, rørsukker eller andre typer, da disse kan indeholde stoffer, som bierne har svært ved at fordøje og som kan føre til dysenteri om vinteren.

Sådan tilbereder du sukkervandet

Selve processen med at opløse sukkeret er ligetil, men der er et par overvejelser, der kan gøre processen lettere og mere sikker for bierne.

1. Afmål ingredienserne: Sørg for at bruge de korrekte mængder sukker og vand for at opnå den 60% koncentration.
2. Opløs sukkeret: Sukker opløses hurtigere i varmt vand end i koldt. Du kan opvarme vandet let (det skal ikke koge), men undgå at koge sukkeropløsningen, da det kan ændre sukkerets struktur. Hvis du bruger varmt vand, skal du lade opløsningen køle helt af til stuetemperatur, før du giver den til bierne. Varm opløsning kan desuden lugte mere og tiltrække røvere. For at minimere risikoen for at tiltrække røveribier eller andre uvelkomne gæster, kan det være en god idé at røre sukkervandet sammen om aftenen og lade det stå tildækket natten over ved stuetemperatur. Dette giver sukkeret tid til at opløses fuldstændigt i det kolde eller lunkne vand og reducerer den umiddelbare, stærke duft.
3. Valgfrit: Tilsætning af eddikesyre: Nogle biavlere vælger at tilføje en lille smule eddikesyre (typisk et par ml per liter opløsning) til sukkervandet. Dette kan hjælpe med at spalte saccharosen i glukose og fruktose (druesukker og frugtsukker), hvilket er de sukkerarter, der findes i honning. Bierne kan selv spalte sukkeret ved hjælp af deres egne enzymer, men forsyret sukkervand kan gøre arbejdet lettere for dem og øge opløsningens holdbarhed ved at forhindre gæring. Hvis sukkervandet bruges umiddelbart efter tilberedning (inden for 1-2 dage), er tilsætning af syre dog sjældent nødvendigt.
4. Afkøling: Uanset om du bruger varmt eller koldt vand til opløsningen, er det altafgørende, at sukkervandet er helt afkølet til stuetemperatur eller lidt over, før det gives til bierne. Varmt foder kan stresse bierne og endda skade ynglen.

Hvordan fodrer du bierne?

Måden du præsenterer sukkervandet for bierne på, er vigtig for at sikre, at de kan tage imod det effektivt og uden unødig stress eller fare for familien.

• Foderspande eller trug: Den mest almindelige metode til vinterfodring er at bruge en stor foderspand, der placeres direkte over yngelrummet inde i stadet. Spanden har typisk en rist eller flydende elementer, som bierne kan lande på for at undgå at drukne. I trugstader, som det nævnes i udgangsteksten, kan foderet placeres i en sektion bagst i stadet, f.eks. i et fodertrug eller en skål med flydehjælp.
• Flydehjælp: Uanset hvilken beholder du bruger, er det essentielt at tilføje noget, som bierne kan kravle op på for at nå væsken uden at falde i. Dette kan være en sammenkrøllet plastikpose, korkstykker, små træpinde eller en speciel flyderist designet til formålet.
• Mængde og timing: Ved opbygning af vinterforråd gives typisk store mængder foder ad gangen (f.eks. 5-15 liter i en foderspand), som familien så kan hente ned over nogle dage eller en uge. Mængden afhænger af, hvor meget foder familien allerede har, og hvor meget de vurderes at mangle. Ved klatfodring for at stimulere yngel gives mindre mængder (f.eks. 1 kg sukker opløst) hyppigere. Det er vigtigt at fylde op igen, når beholderen er tom.
• Placering i stadet: Foderet skal altid gives inde i stadet for at undgå at tiltrække røveribier fra andre familier eller vilde insekter. Placeringen afhænger af stadets type (over rammerne, bagst i et trugstade, etc.).
• Deadline for fodring: Det er kritisk at afslutte al fodring i tide, så bierne har mulighed for at behandle sukkervandet og forsegle cellerne med et vokslåg, før temperaturen falder permanent. Uforseglet foder kan begynde at gære og løbe ud i bunden af stadet, hvilket skaber uhygiejniske forhold og kan føre til sygdomme som nosema. En ofte nævnt skæringsdato for afslutning af fodring i Danmark er midten af september. Fodring efter denne dato øger risikoen for uforseglet foder betydeligt.

Det er strengt forbudt at fodre bier med honning, der er blevet fjernet fra stadet. Dette skyldes risikoen for spredning af bisygdomme, især amerikansk yngelråd, hvis honningen stammer fra en inficeret familie. Selvom din egen honning virker sund, kan du aldrig være 100% sikker, og risikoen er for stor.

Honning vs. Sukkeropløsning: Hvad er forskellen for bien?

Som nævnt er honning biernes naturlige føde og indeholder mere end blot sukker. Honning består primært af glukose og fruktose, som bierne danner fra nektarens saccharose ved hjælp af enzymer i deres honningmaven. Derudover indeholder honning små mængder af pollen, mineraler, vitaminer, aminosyrer, enzymer og andre bioaktive stoffer, som menes at bidnyde til biernes sundhed og immunforsvar.

Sukkervand, lavet på raffineret hvidt sukker (saccharose), er kemisk set rent sukker. Selvom bierne kan fordøje saccharosen til glukose og fruktose, mangler sukkervandet de øvrige næringsstoffer, der findes i honning. For bierne er sukkervand primært en energikilde. Til vinterbrug, hvor bierne sidder i en klynge og genererer varme ved at omsætte sukker, er den rene energikilde fra sukkeropløsning ofte tilstrækkelig til overlevelse, forudsat at de har adgang til pollenlagre for protein og andre nødvendigheder. Men for den generelle sundhed og trivsel er honning den optimale føde.

Honningens rejse fra blomst til stade

For bedre at forstå, hvorfor bierne har brug for deres honning (og hvorfor vi som biavlere nogle gange må erstatte den med sukker), er det værd at se på, hvordan honning overhovedet laves.

Processen starter, når en trækbi besøger en blomst og samler nektar – en sød, vandholdig væske, som blomsten producerer for at tiltrække bestøvere. Nektaren suges op af bien og gemmes i dens honningmaven, en speciel 'opbevaringsmave' adskilt fra biens fordøjelsessystem.

Allerede undervejs i honningmaven begynder bien at tilføre enzymer til nektaren. Hovedenzymet er invertase, som begynder at nedbryde nektarens saccharose til glukose og fruktose. Når bien vender tilbage til stadet, afleverer den den delvist omdannede nektar til andre bier, ofte yngre 'lagerbier'. Disse bier fortsætter processen med at tilføre flere enzymer og bearbejde væsken. De lægger små dråber af blandingen i vokscellerne på tavlerne og flytter den rundt for at øge overfladearealet og fremme fordampningen af vand. Bierne ventilerer også flittigt med deres vinger for at reducere fugtigheden i stadet og i nektaren.

Processen med enzymatisk omdannelse og fordampning fortsætter, indtil vandindholdet i nektaren er reduceret til under 18-20%. På dette stadie er væsken blevet til moden honning. For at konservere honningen og beskytte den mod optagelse af fugt fra luften, forsegler bierne cellerne med et tyndt låg af bivoks. Denne forseglede honning er biernes langtidsholdbare vinterforråd.

Hvornår og hvordan høster biavleren honning?

Biavleren høster typisk honning i løbet af sommeren, når bifamilien har samlet et overskud ud over deres eget umiddelbare behov og det forventede vinterforråd. Høsttidspunktet afhænger af blomstringen (f.eks. rapshonning i maj/juni, sommerhonning i juli, lynghonning i august/september).

Når biavleren tager honningtavlerne ud af stadet, er cellerne typisk forseglet med vokslåg. Disse låg skal fjernes (afsløres) ved hjælp af en særlig gaffel eller kniv. Herefter placeres tavlerne i en honningslynge. Slyngen roterer hurtigt, og centrifugalkraften slynger honningen ud af cellerne og mod slyngens væg, hvorfra den løber ned i bunden.

Den nyslyngede honning sies for at fjerne voksstumper og andre urenheder, hvorefter den sættes til at 'modne' i spande. I løbet af nogle dage vil honningen krystallisere og blive mere fast. Mange biavlere rører i honningen dagligt i denne periode for at opnå en fin, smørbar konsistens. Når honningen har den ønskede konsistens, tappes den på glas.

Denne honninghøst er grunden til, at biavleren i mange tilfælde bliver nødt til at give bierne et sukkerbaseret supplement. Vi tager en del af biernes mad, og har derfor et ansvar for at sikre, at de stadig har tilstrækkeligt til at overleve vinteren.

Ofte Stillede Spørgsmål om Fodring af Bier

Hvad er den rigtige koncentration for sukkervand til vinterfodring?
Den anbefalede koncentration er 60% sukkeropløsning, hvilket opnås ved at blande 3 kg sukker med 2 liter vand eller 1,5 kg sukker med 1 liter vand.

Hvorfor må jeg ikke bruge brunt sukker eller melis?
Brunt sukker, melis og lignende produkter indeholder urenheder og stoffer, som biernes fordøjelsessystem har svært ved at håndtere, især om vinteren. Dette kan føre til fordøjelsesproblemer som dysenteri, der svækker og potentielt dræber bifamilien.

Kan jeg fodre bierne med honning, jeg har høstet?
Nej, det er strengt forbudt at fodre bier med honning, der har været ude af stadet. Dette er for at forhindre spredning af bisygdomme som amerikansk yngelråd, da sygdomssporer kan overleve i honning.

Hvornår skal jeg stoppe med at fodre bierne om efteråret?
Det er vigtigt at afslutte fodringen i god tid, så bierne kan forsegle foderet. En ofte nævnt deadline i Danmark er midten af september. Fodring efter dette tidspunkt øger risikoen for uforseglet foder, der kan gære.

Hvor meget sukkervand skal en bifamilie have til vinteren?
En stærk bifamilie i Danmark skal typisk have 18-20 kg foder (honning og/eller sukkervand) lagret i stadet for at overleve vinteren.

Hvorfor er flydehjælp i fodertruget vigtigt?
Uden flydehjælp (som en plastikpose, korkstykker eller en rist) vil bierne drukne i sukkervandet, da de ikke kan kravle op ad den glatte overflade.

Konklusion

At fodre bier med sukkervand er en nødvendig praksis i moderne biavl under visse omstændigheder for at sikre bifamiliens overlevelse gennem vinteren, især når biavleren har høstet honning, eller hvis familien har haft problemer med at opbygge et tilstrækkeligt vinterforråd på egen hånd. Ved at følge den korrekte opskrift på en 60% sukkeropløsning og anvende de rigtige fodringsmetoder, kan biavlere effektivt hjælpe deres bier. Det er dog altid vigtigt at huske, at honning er biernes naturlige og mest næringsrige føde, og sukkerfodring bør kun ske, når det er nødvendigt for at supplere eller erstatte manglende honninglagre. Ansvarlig fodring, udført korrekt og på rette tid, er en vigtig del af at holde sunde og stærke bifamilier.

Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Sådan laver du sukkervand til bier, kan du besøge kategorien Opskrifter.