Mødet med Filippinerne: Kultur og Mennesker

Mange danskere ønsker at bygge bro til mennesker fra andre kulturer, heriblandt dem fra Filippinerne. Det kan dog føles udfordrende at navigere sproglige og kulturelle forskelle. Hvordan hilser man? Hvad spiser man? Og hvordan undgår man helt grundlæggende misforståelser? At forstå en anden kultur er nøglen til berigende møder, og Filippinerne byder på en fascinerende blanding af traditioner og værdier, der er værd at lære om.

Filippinerne er et folk kendt for deres venlige, smilende og glade natur. De er dybt sociale og utroligt hårdtarbejdende. En fremtrædende egenskab er deres store gæstfrihed og de exceptionelt stærke familiebånd, der præger næsten alle aspekter af livet. Når filippinere møder nye mennesker, er et smil altid det vigtigste. Det er også meget almindeligt at give hånd som hilsen. De møder ofte andre med en åben og glad indstilling, hvilket gør det nemt at falde i snak.

I den filippinske hilsenstradition bruges ofte 'hi' eller 'hello', efterfulgt af spørgsmålet 'kamusta' (hvordan har du det?). Et andet vigtigt udtryk er 'Mabuhay', som både kan udtrykke glæde over at møde nogen eller ønske dem et godt og langt liv. En kerneværdi er at være rar og have et åbent sind over for fremmede. For mange filippinere er det vigtigt at huske, at alle er mennesker med deres egne kampe. Det er også værdsat at kende andres navne og endda navnets betydning, hvilket viser en dybere interesse for personen.

Kulturelt set bærer Filippinerne præg af en lang historie under spansk herredømme (350 år), hvilket har efterladt mange spor, der minder om europæisk kultur. Hertil kommer en betydelig amerikansk indflydelse. Ligesom danskerne elsker filippinere at holde fester for venner og familie og griber enhver tænkelig lejlighed til at fejre. De fejrer mange af de samme begivenheder som i Danmark, herunder dåb, bryllupper, jubilæer, halloween, jul, påske, mors dag, fars dag, samt nationale og historiske mærkedage.

På trods af lighederne er der også markante forskelle mellem filippinsk og dansk kultur. En af de mest grundlæggende er den store afhængighed af familien i Filippinerne. Systemet med sociale ydelser er næsten ikke-eksisterende; der er ingen SU, ingen statsstøtte til syge, ældre, hjemløse eller arbejdsløse. Dette cementerer familiens rolle som det primære sikkerhedsnet.

Når det kommer til gæstebud, er det traditionelt for danskere at medbringe en værtindegave. Dette er derimod ikke normalt for filippinere; det vigtigste er simpelthen at møde op i godt humør og være glad for invitationen.

Et centralt filippinsk koncept er 'hiya', som bedst kan oversættes som skam eller tab af ansigt. Det er ekstremt vigtigt at bevare sin ære, og noget af det værste man kan gøre, er at kritisere en filippiner offentligt. Hvor danskere ofte er vant til og mere åbne for direkte kritik og forskellige meninger, er filippinere mere reserverede. Hvis der skal gives kritik, foretrækkes det at det gøres diskret, måske hvisket i øret, frem for direkte eller foran andre.

En mere munter forskel ses i forholdet til bøvser og smasken under spisning. I Filippinerne er dette ikke uhøfligt, men tværtimod et tegn på, at maden smager godt. Efter en bøvs kan man endda sige 'Gracia sa Ginoo', hvilket betyder 'det er Guds nåde'. Man skal altså ikke undskylde for at bøvse eller smaske i selskab med filippinere.

Familiens Centrale Rolle

Som nævnt er familiebåndene utroligt stærke. Ord som loyalitet, respekt og kærlighed beskriver godt disse relationer. Traditionelt set går familiens behov altid før den enkeltes. Det forventes, at individuelle familiemedlemmer indordner sig efter familieoverhovedets regler og holdninger, snarere end at følge deres egne veje.

Store og udvidede familier er meget almindelige. Børn forventes at bo hjemme hos deres forældre og tage sig af dem, når de bliver ældre – selv efter at have stiftet egen familie. Dette skyldes fraværet af plejehjem for ældre. Ofte udpeges ét barn, traditionelt en datter, til at blive boende hjemme for at varetage omsorgen for forældrene.

Det er fundamentalt vigtigt, at børn udviser respekt over for deres forældre, ældre og andre voksne. At undlade dette betragtes som 'hiya'. Respekt ses som en måde at vise taknemmelighed på; forældrene har arbejdet hårdt for at give familien det bedst mulige liv, mad på bordet, et hjem og uddannelse.

Filippinere viser respekt ved ikke at bruge forældres eller ældres fornavne. I stedet tilføjes små ord i slutningen af sætninger: 'po' for formel respekt, og 'ho' for uformel respekt. Der er også en æresgestus kaldet 'Mano po', hvor en yngre person bukker, tager den ældres hånd, placerer den på sin pande og siger 'Mano po'. At hæve stemmen over for en ældre er yderst respektløst. Lydighed er en anden form for respekt; børn og yngre forventes at adlyde forældre og ældre. Et barns mening bliver sjældent tillagt stor vægt, og familieoverhovedet træffer ofte beslutninger på hele familiens vegne.

Filippinske børn opdrages også til at være ansvarsfulde. Det ældste barn har ofte det største ansvar. Når forældrene ikke længere kan klare sig selv, er det den førstefødte, der overtager ansvaret for hele familien, især for at passe på yngre søskende, indtil de er i stand til at forsørge sig selv. Børn betragtes som noget særligt og en investering i familiens fremtid. Selvom man er juridisk voksen ved 18 år, bor mange hjemme i lang tid, ofte indtil studierne er afsluttet.

I de store familier er gensidig hjælp essentiel. Bedsteforældre tager sig ofte af den daglige børnepasning, da forældre har travlt med arbejde og husholdning. Mænd leger gerne med børnene, men opgaver som bleskift betragtes traditionelt som kvindens domæne. Døtre arbejder ofte tæt sammen med deres mor i husholdningen (madlavning, tøjvask, rengøring), mens drenge forventes at hjælpe med fysisk tungt arbejde og at være deres fars stolthed. En voksen, ugift datter kan adoptere et af sine søskendes børn, hvilket er helt lovligt.

Tætte familiemedlemmer som fætre, kusiner, nevøer, onkler og tanter anses for at være en del af den nærmeste familie. De kan frit bo hos hinanden og bede om hjælp på lige fod med alle andre i familien. Nevøer og niecer betragtes næsten som ens egne børn og brødre/søstre. Det er heller ikke ualmindeligt, at nære venner bliver 'adopteret' ind i familien.

Kønsroller og Ægteskab

De traditionelle kønsroller i filippinsk kultur placerer mænd som familieoverhoveder, der skal arbejde og forsørge familien. Kvinderne forventes traditionelt at være husmødre, der tager sig af hjemmet og børnene. Selvom kvinderne over årene er blevet mere frigjorte fra den rene husmorrolle, eksisterer der stadig samfundsmæssige forventninger til mænds og kvinders ansvar og pligter.

Filippinske kvinder sætter en stor ære i madlavning og er stolte af deres evner i køkkenet. De nyder at servere og hjælpe til, hvor der er behov. Mange filippinske kvinder ler let og nyder at dele historier med veninder, lytte til musik, danse og tage billeder/blive fotograferet. Mænd foretrækker ofte at sidde stille og slappe af med venner over et glas vin eller lokal 'cuba'. På trods af de opdelte roller og forskellige fritidsinteresser er mænd og kvinder meget afslappede i hinandens selskab.

Filippinske ægteskaber starter formelt. Manden skal spørge kvindens forældre om lov til at ægte deres datter. Forældrenes accept symboliserer, at de to familier bliver én stor familie, hvor alle accepteres og respekteres. Et ægteskab betragtes som livslangt. Dette vægtes særligt højt af de mange katolikker og protestanter. Skilsmisse er ulovligt i Filippinerne. At forlade sit ægteskab, selvom det ikke er socialt accepteret, kan hurtigt føre til sladder, da familien ses som en hellig enhed i Guds verden, der skal beskyttes og overholdes. Dog vokser forståelsen og tolerancen for ændringer i familielivet gradvist.

Religion og Traditioner

Filippinerne er officielt en sekulær stat, men religion spiller en enorm rolle i de fleste filippineres liv. Langt størstedelen er kristne. Hver kristen kirke har en tilknyttet helgen, som fejres årligt med husrengøring, udsmykning, særlig madlavning, gæster og underholdning. Før et måltid er det almindeligt at bede en bordbøn for at takke Gud og minde hinanden om livets vigtige ting.

Ved dødsfald er kremation udbredt. Traditionelt skal en person begraves inden for 24 timer, men da familie og venner ofte bor spredt, tager det ofte længere tid for de pårørende at nå frem. I disse tilfælde er kremation efter 24 timer en mulighed. En begravelse er en stor familie- og samfundsbegivenhed, hvor der efter ceremonien ofte serveres mad og drikke for alle deltagere.

I sørgeperioden bæres sort tøj som udtryk for sorg, mens hvidt tøj bæres under selve begravelsen. Efter begravelsen afholdes typisk ni vågenætter for de efterladte. Her samles folk i de efterladtes hjem for at dele historier og minder om den afdøde, synge sange om tro og spise sammen. Naboer skiftes ofte til at medbringe mad og snacks. De ni nætter symboliserer de ni måneder, den afdøde tilbragte i sin mors mave.

Venskaber som Familie

I venskaber er tillid, tid sammen og gensidig støtte yderst vigtigt. Venner er ofte som familie for filippinere, og der er stor kærlighed mellem dem. Mange ser venner som de søskende, de ikke fik. Venner mødes så ofte som muligt, spiser gerne sammen, og holder kontakt via sms og opkald, selv over lange afstande.

Sladder og bagtalelse om venner tolereres absolut ikke. At opdage at en ven har bagtalt en, kan meget vel betyde afslutningen på venskabet. Her spiller 'hiya' igen en rolle; det er meget skamfuldt at blive talt dårligt om, især foran andre. Hvis man har noget negativt at sige om en person, skal det gøres yderst forsigtigt og privat, kun mellem de involverede.

Ti hurtige facts om filippinere:

1. Familien kommer altid først.

2. Respekt er afgørende. Unge skal vise respekt for alle, uanset race, køn eller status.

3. Filippinere er gode til at håndtere kriser og bevare smilet.

4. Juleudsmykning starter allerede i september for at forlænge festlighederne.

5. De elsker at spise og dele mad; buffet er meget populært.

6. Karaoke er fast inventar til filippinske fester.

7. De elsker simpelthen at feste, både med venner og familie, til by- og gadefester.

8. Traditioner og kultur er vigtige for dem.

9. Filippinere er meget religiøse.

10. De er yderst gæstfrie.

Forskelle mellem filippinere og danskere

Ofte stillede spørgsmål

Q: Hvordan hilser man på en filippiner?
A: Et smil er altid godt, efterfulgt af et håndtryk er meget normalt. Man kan også sige 'hi' eller 'hello' og spørge 'kamusta' (hvordan har du det?). Udtrykket 'Mabuhay' kan bruges til at udtrykke glæde over mødet.

Q: Hvad betyder 'hiya'?
A: 'Hiya' er et filippinsk koncept, der handler om skam, tab af ansigt eller ære. Det er vigtigt at undgå situationer, der kan føre til 'hiya', f.eks. offentlig kritik.

Q: Hvor vigtig er familien i Filippinerne?
A: Familien er ekstremt vigtig – den kommer først. Familiebåndene er stærke og præget af loyalitet, respekt og kærlighed. Familien fungerer som det primære sociale og økonomiske sikkerhedsnet.

Q: Er skilsmisse tilladt i Filippinerne?
A: Skilsmisse er ulovligt i Filippinerne, især pga. den stærke religiøse indflydelse. Ægteskabet betragtes som livslangt, selvom der er en voksende tolerance for ændringer i familielivet.

Q: Hvorfor afholder filippinere ni vågenætter efter en begravelse?
A: De ni vågenætter (novenas) er en traditionel sørgeperiode, hvor familie og venner samles for at dele minder, synge og spise. De symboliserer de ni måneder, den afdøde tilbragte i sin mors mave.

At lære om filippinsk kultur, deres værdier og skikke er en berigende oplevelse, der kan bane vejen for dybere forståelse og meningsfulde relationer. Ved at vise åbenhed, respekt og et smil er man godt på vej til at navigere de kulturelle forskelle og værdsætte Filippinernes varme og gæstfrihed.

Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Mødet med Filippinerne: Kultur og Mennesker, kan du besøge kategorien Opskrifter.