20/07/2022
Ostehapsen. Et ikon i danske madpakker. En blød, mild ostestang, der har glædet børn og voksne i årtier. Men hvordan bliver denne lille, rektangulære ostegodbid egentlig til? Hvad gemmer sig bag den simple emballage, og hvilke processer gennemgår osten, før den lander i dit barns madkasse eller din egen mellemmåltidssultne hånd? Lad os tage et kig bag kulisserne på produktionen af en af Danmarks mest populære ostevarianter.

I mere end 35 år har Lillebror Ostehaps været en fast del af den danske frokostkultur. Siden introduktionen i 1986 har den vundet generationers hjerter med sin milde smag og praktiske form. Produktionen foregår på Birkum Mejeri uden for Odense, et sted der årligt transformerer enorme mængder ost til de velkendte små pakker. Tænk på svimlende 83 millioner stykker om året – det svarer til omkring 1.500 tons ostehaps! Hvis du er født i midten af 80'erne eller senere, er chancen for, at du har et personligt forhold til Ostehapsen, meget stor.
Historien om en elsket ostestang
Selvom Ostehapsen er dybt forankret i dansk kultur, startede dens rejse faktisk med et internationalt sigte. Oprindeligt blev produktet udviklet som en eksportvare til det amerikanske marked under navnet 'Cheesesticks'. Succesen i udlandet banede vejen for dens introduktion i Danmark i 1986. Dengang kendt som Buko Ostehaps, skiftede den senere navn til den Lillebror Ostehaps, vi kender i dag. Den danske reception var overvældende positiv, og Danmark er fortsat det største marked for Ostehapsen, med et stabilt højt salg år efter år.
Mejeridirektør Jesper Thomsen har udtalt, at der i Danmark nok er et mætningspunkt for salget, men at der potentiale for at udbrede kendskabet til Ostehapsen yderligere i udlandet. Ude i verden sælges den under forskellige navne som 'Kids Sticks' eller 'Plain Cheese Sticks', hvilket understreger dens universelle appel som en mild ostesnack.
Produktionsprocessen: Fra ost til Ostehaps
Processen bag fremstillingen af en Ostehaps er fascinerende i sin enkelhed, men kræver præcision og kontrol. Det hele starter med ost, der ankommer til Birkum Mejeri fra andre Arla-mejerier. Denne ost er grundlaget for Ostehapsen.

Trinene i produktionen kan beskrives således:
- Hakning af osten: Den ankomne ost hakkes i mindre stykker ved hjælp af en maskine, der bedst kan beskrives som en meget stor kødhakker.
- Tilsætning af tørre ingredienser: Den hakkede ost blandes nu med de såkaldte 'tørre tilsætninger'. Disse inkluderer smeltesalt, skummetmælkspulver og surhedsregulerende middel. Smeltesalt er afgørende for at opnå den rette, ensartede og bløde konsistens, der kendetegner smelteost.
- Smeltning og blanding: Ostemassen smeltes ved høj varme. Samtidig tilsættes smør og vand. Denne blanding røres grundigt, indtil den opnår en fuldstændig ensartet og glat konsistens.
- Filtrering: Den flydende ostemasse sendes gennem flere filtre for at sikre, at den er helt fri for klumper og urenheder, og at konsistensen er perfekt.
- Fyldning og pakning: Nu er ostemassen klar til at blive sprøjtet i de små plastikpakker, der hver indeholder 18 gram Ostehaps.
- Nedkøling og endelig pakning: De fyldte pakker nedkøles hurtigt for at stabilisere osten, hvorefter de pakkes i de velkendte multipakker, klar til distribution.
For at imødekomme den store efterspørgsel investerede Arla i 2020 i en ny, avanceret italiensk fyldemaskine. Selvom corona-pandemien forsinkede installationen, er maskinen nu i drift og har markant øget produktionskapaciteten. Mejeriet kan nu producere op imod en halv million ostehaps i døgnet, hvilket betyder, at produktionen kan køre i døgndrift fra mandag til fredag.
Hvad består en Ostehaps af?
En Arla Lillebror® Ostehaps er en mild og blød smelteost. Ifølge produktinformationen har den et fedtindhold på 23%. Den er fremstillet af smeltet ost samt de tilsætninger, vi nævnte tidligere (smeltesalt, skummetmælkspulver, surhedsregulerende middel, smør, vand). Osten, der bruges som råvare, er en mild ost, der typisk har lagret i 3-4 uger. Dette er væsentligt kortere end for eksempel en Riberhus skæreost, der ofte lagrer i 10-12 uger for at udvikle mere smag. Den milde ost, der bruges, svarer i styrke til en Samsø skæreost.
I 2013 udvidede Arla sortimentet med en økologisk udgave, Arla Lillebror® Økologisk Ostehaps 23%. Denne produceres på samme mejeri og har den samme milde smag, men er fremstillet af økologiske råvarer og bærer Ø-mærket.
Den sejlivede myte om 'resteost'
En af de mest vedholdende myter om Ostehapsen er, at den skulle være lavet af kasseret ost eller affald fra produktionen af andre oste. Dette er en sejlivet myte, som mejerimedarbejdere ofte bliver spurgt til. Avivan Efierose Sheirla Kofoed, tillidsrepræsentant på Birkum Mejeri, der har produceret ostehaps siden 2006, bekræfter, at spørgsmålet dukker op igen og igen.
Myten kan muligvis have rod i, at hovedingrediensen netop er ost fra Arlas øvrige mejerier. Det er dog vigtigt at understrege, at der ikke er tale om 'osteaffald'. Mejeridirektør Jesper Thomsen forklarer, at noget af råvaregrundlaget *kan* være ost, der er fejlbehæftet – for eksempel ost, der er blevet for fast eller for blød i konsistensen til at blive solgt som skæreost. Men dette er stadig ost af god kvalitet, der er fuldt ud egnet til at blive omsmeltet og brugt i Ostehapsen. Det er altså ikke ost, der ellers ville blive smidt ud på grund af dårlig kvalitet eller forældelse, men snarere ost med mindre, kosmetiske fejl i konsistensen.

Henrik Biilmann fra Arlas forbrugerkontakt har også afvist myten og forklarer, at Ostehapsen bliver produceret af ost, der er dedikeret til dette formål. Der er ingen rester af for eksempel havarti eller skorper fra brie i en Ostehaps. Selvom visse andre smelteostprodukter til industrielt brug *kan* indeholde rester, for eksempel kanter skåret fra skæreoste, er dette altså ikke tilfældet for Lillebror Ostehaps.
Er Ostehaps usund? Et kig på næringsindholdet
Når det kommer til ernæring, er Ostehapsen et emne, der ofte diskuteres. Med et fedtindhold på 23% og brugen af smeltesalt er den ikke en fedtfattig vare. Ernæringsekspert Per Brændgaard har beskrevet Ostehapsen som en fedt- og saltbombe. Han påpeger, at specielt saltindholdet er relativt højt sammenlignet med almindelig skæreost.
Lad os se på tallene (baseret på informationen i kildeteksten):
| Produkt | Fedt (pr. 100g) | Salt (pr. 100g) |
|---|---|---|
| Ostehaps (23% fedt) | 23g | Ca. 3.2g (1.9g + 1.3g mere end skæreost) |
| Almindelig fed skæreost | Ukendt (typisk højere end 23%) | 1.9g |
*Bemærk: Fedtindholdet for almindelig fed skæreost er ikke angivet i kildeteksten, kun at Ostehaps er 'relativt fedt'. En 45+ skæreost kan have et fedtindhold på omkring 26-28%.
Per Brændgaard anerkender dog, at selvom produktet i sig selv ikke er sundt, er det ofte et sundere alternativ til andre populære børnesnacks som chokoladekiks. Han fremhæver også, at Ostehapsen kommer i små, portionsanrettede pakker (18 gram), hvilket gør det muligt at holde mængden nede og dermed begrænse indtaget af fedt og salt.
Arla har forsøgt at imødekomme et ønske om sundere alternativer ved at introducere en fedtfattig variant af Ostehapsen. Denne variant havde dog en anelse stærkere ostesmag, hvilket tilsyneladende ikke faldt i god jord hos målgruppen – de mindste ostespisere. Salget af den fedtfattige version har derfor været dårligere end forventet.

Eksperimenter med smag
For at udvide Ostehapsens appel, især internationalt, har Arla eksperimenteret med forskellige smagsvarianter. På et tidspunkt forsøgte man sig på det franske marked med en variant tilsat emmentaler for at give den en mere karakteristisk ostesmag, der måske ville appellere til franske ganer. I Kina, hvor det er mere almindeligt at tilsætte smag til mejeriprodukter – gerne sød smag – forsøgte man sig med en variant med jordbær- og banansmag.
Mejeridirektør Jesper Thomsen forklarede, at man i Østen har en anden præference for søde smagsgivere i mejeriprodukter. Desværre blev ingen af disse smagseksperimenter en succes, og de produceres ikke længere. Den klassiske, milde Ostehaps er fortsat den ubestridte favorit.
Lang holdbarhed og hvorfor
En af de praktiske fordele ved Ostehapsen er dens lange holdbarhed. En Lillebror Ostehaps kan typisk holde sig i hele 8 måneder. Denne imponerende holdbarhed skyldes en essentiel del af produktionsprocessen. Efter at osten er blevet smeltet og blandet med de øvrige ingredienser, varmes massen op til 100 grader. Denne høje temperatur sikrer, at alle bakterier bliver dræbt, hvilket effektivt forhindrer fordærv og giver osten dens lange levetid. Mejerichef Jesper Thomsen bekræfter, at opvarmningen er nøglen til den lange holdbarhed.
Ofte Stillede Spørgsmål om Ostehaps
- Hvornår blev Ostehapsen lanceret?
- Ostehapsen blev lanceret i Danmark i 1986 under navnet Buko Ostehaps. Den var oprindeligt udviklet til eksport til USA.
- Hvor produceres Ostehaps?
- Alle Lillebror Ostehaps produceres på Birkum Mejeri uden for Odense.
- Er Ostehaps lavet af 'resteost'?
- Nej, dette er en sejlivet myte. Ostehapsen laves af ost fra andre Arla-mejerier, som kan have mindre konsistensfejl, men det er ikke affald eller kasseret ost. Osten bruges specifikt til Ostehaps-produktion.
- Hvad er den gule farve i Ostehaps?
- Den gule farve kommer primært fra den ost, der bruges som råvare. Smelteprocessen og tilsætninger kan også påvirke den endelige farve.
- Er Ostehaps sundt?
- Ostehapsen er relativt høj i fedt (23%) og salt. Ernæringseksperter beskriver den som en 'fedt- og saltbombe'. Dog kommer den i små pakker, som hjælper med portionskontrol, og den kan være et bedre alternativ end visse andre søde snacks.
- Hvor længe kan en Ostehaps holde sig?
- En Ostehaps har typisk en holdbarhed på 8 måneder fra produktionsdatoen, primært på grund af den varmebehandling (op til 100 grader) under produktionen, der dræber bakterier.
- Findes der forskellige smagsvarianter?
- Historisk set har Arla eksperimenteret med varianter som emmentaler, jordbær og banan, men disse produceres ikke længere. Den klassiske milde version samt en økologisk udgave er dem, der findes på markedet i dag.
Fra sin oprindelse som en eksportvare til USA til sin status som en elsket dansk madpakke-klassiker, er Ostehapsen mere end bare et stykke ost. Den er et produkt af en specifik produktionsproces, der involverer udvalgte råvarer, præcis blanding og varmebehandling for at opnå den karakteristiske konsistens og lange holdbarhed. Og selvom myterne florerer, er virkeligheden, at Ostehapsen er et bevidst fremstillet produkt, skabt til at være netop den milde, bløde og praktiske ostestang, som så mange holder af.
Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Bag Kulisserne: Sådan Bliver Ostehapsen Til, kan du besøge kategorien Madlavning.
