01/11/2023
Blandt de mange indbydende madvarer, der pryder markederne i Sydeuropa – tænk på friske skaldyr, farverige grøntsager og duftende krydderier – finder man ofte en stak, der ved første øjekast virker alt andet end appetitvækkende. Vi taler om klipfisk, en stiv, tørret torsk, der er konserveret ved grundig saltning. Mens denne form for tilberedt fisk for længst gik af mode i Norden, har den bevaret sin status som en elsket ingrediens i Sydeuropa, især i lande som Portugal, Spanien og Italien. På trods af moderne køleteknologi, der findes i ethvert hjem, er klipfisk fortsat en central del af madkulturen – et fascinerende levn fra middelalderen, der stadig betragtes som en sand delikatesse. Men hvad gemmer sig bag det umiddelbart kedelige ydre, og kan man egentlig selv kaste sig ud i kunsten at lave klipfisk?
Historien om klipfisk er uløseligt forbundet med nødvendigheden af at konservere fisk i en tid uden køling. Saltning og tørring er en ældgammel metode, der effektivt fjerner vand fra fisken og dermed hæmmer væksten af bakterier. Allerede i 1000-tallet var produktionen af klipfisk godt etableret langs de nordatlantiske kyster, primært i lande som Norge, Island og Færøerne, der stadig er blandt verdens største producenter. Herfra foregik en betydelig eksport til Sydeuropa, hvor den holdbare fisk kunne transporteres over lange afstande og fungere som en vigtig proteinkilde, især i fasteperioder hvor fersk kød var forbudt. Denne handel skabte en dyb forankring af klipfisk i de sydeuropæiske køkkener, en tradition der har overlevet århundreder.

Hvad er klipfisk lavet af?
Grundlæggende er klipfisk simpelthen torsk (eller sjældnere andre hvidfisk som sej eller lange), der er blevet saltet og tørret. Processen starter med at fisken renses og flækkes. Derefter dækkes den grundigt med salt, som trækker fugt ud af kødet. Efter en periode i salt presses fisken ofte for yderligere at fjerne væske. Til sidst tørres fisken, traditionelt udendørs på klipper (deraf navnet 'klipfisk') i det nordatlantiske klima, selvom moderne tørrefaciliteter nu også anvendes. Resultatet er en hård, stiv og ekstremt salt fisk, der kan holde sig i meget lang tid uden køling. Smagen af klipfisk er intens, kompleks og rig på umami, den femte grundsmag der kendes for at fremhæve og forstærke smagen af andre ingredienser i en ret. Det er netop denne koncentrerede smag og den særlige tekstur, klipfisk får efter rehydrering, der gør den så værdsat i de køkkener, hvor den er en fast bestanddel.
Klar til brug: Udblødning af klipfisk
Før klipfisk kan bruges i madlavning, er der et absolut essentielt skridt: udblødning. Da fisken er ekstremt salt og tør, skal den genvinde sin fugtighed og afgive overskydende salt. Denne proces er ikke noget, der klares på en time eller to; klipfisk skal udvandes i minimum et døgn, men ofte anbefales 2-3 dage. Fisken lægges i rigeligt koldt vand i en skål eller beholder i køleskabet, og vandet skal skiftes flere gange dagligt – typisk 2-4 gange om dagen, afhængigt af tykkelsen på fisken og hvor salt man ønsker det endelige resultat. Korrekt udblødning er altafgørende for at opnå den rette tekstur og smag. Hvis fisken ikke er udvandet tilstrækkeligt, vil den være for salt og have en ubehagelig, sej tekstur. Hvis den udvandes for længe eller i for varmt vand, kan den miste smag og blive kedelig. En godt udvandet klipfisk skal have en mildere saltsmag og en blødere, mere smidig tekstur, der flager let efter tilberedning. Nogle fiskehandlere sælger klipfisk, der allerede er udvandet, hvilket sparer forbrugeren for denne tidkrævende proces.
Kan man selv lave klipfisk?
Spørgsmålet om, hvorvidt man selv kan lave klipfisk, er relevant for dem, der har svært ved at finde den hos lokale forhandlere, eller som ønsker at eksperimentere. Svaret er ja, man kan lave en variant af klipfisk derhjemme, selvom den hjemmelavede version sjældent vil opnå præcis samme karakter som den traditionelt producerede. Processen involverer at pakke frisk torskefilet grundigt ind i salt og lade den ligge i køleskabet i et par dage – typisk to dage. Saltet vil trække en betydelig mængde vand ud af fisken og konservere den. Efter saltningen skal fisken skylles for at fjerne overskydende salt og derefter tørres i køleskabet i yderligere et par dage. Denne tørringsprocess er vigtig for at opnå den karakteristiske faste tekstur. Den hjemmelavede klipfisk kan holde sig længe i køleskabet takket være saltning og tørring, dog ikke lige så længe som den industrielt producerede, der er tørret mere intenst. Det er en spændende måde at udforske konserveringsmetoden på og giver mulighed for at arbejde med klipfisk, selv hvis den ikke er let tilgængelig.

Klipfisk i køkkenet: Globale traditioner
Det er i de sydeuropæiske køkkener, at klipfisk virkelig skinner. Den bruges på utallige måder og er hovedingrediensen i et væld af klassiske retter. Portugiserne er kendt for deres utroligt mange opskrifter med 'bacalhau', som de kalder klipfisk. En af de mest kendte er Bacalhoada, en rig stuvning med kartofler, løg, oliven og æg. I Catalonien, Spanien, finder man Esqueixada, en enkel og frisk salat hvor den udvandede klipfisk plukkes i små stykker og blandes med finthakkede løg, tomater og oliven – en perfekt introduktion til klipfisk for nybegyndere. Bevæger man sig mod Frankrig, støder man på Brandade de Morue, en cremet mos lavet af klipfisk, olivenolie og mælk eller fløde, ofte serveret smurt på ristet brød. I Italien er klipfisk kendt som 'baccalà' (eller 'stoccafisso' hvis den kun er tørret og ikke saltet – en vigtig distinktion, selvom de ofte forveksles i daglig tale), og den indgår i retter som Baccalà in Umido, en velsmagende gryderet med tomater og kartofler. Selv i Venedig er den populær som Baccalà Mantecato, en pisket creme af klipfisk, olie og hvidløg, der ligesom Brandade serveres på brød. Klipfiskens evne til at optage smage fra andre ingredienser og dens unikke tekstur efter korrekt tilberedning gør den utrolig alsidig, fra rustikke gryderetter til delikate anretninger. Selvom mange opskrifter langs middelhavskysten kan minde om hinanden i deres brug af olivenolie, hvidløg og tomater, varierer de regionale specialiteter betydeligt og vidner om klipfiskens dybe kulturelle betydning.
Hvorfor klipfisk? Konservering, Smag og Umami
Valget af klipfisk som en central ingrediens i disse køkkener handler ikke kun om historie; det handler i høj grad også om smag. Saltning og tørring koncentrerer fiskens naturlige smagsstoffer og udvikler den karakteristiske umami-smag. Umami er kendt for at give mad en dybde og 'kødfuldhed' og har den fantastiske egenskab at forstærke smagen af de øvrige ingredienser i en ret. Når klipfisken udvandes, mister den det meste af sin overskydende salt, men beholder sin intense fiske-essens og umami. Dette gør den til mere end bare en proteinkilde; den fungerer også som et kraftfuldt smagsgivende element. Tænk på den som en form for 'fiske-koncentrat', der, når den genoplives med vand og kombineres med andre råvarer, bidrager med en unik dimension til retten. Den historiske nødvendighed for konservering har således ført til udviklingen af en ingrediens med en unik smagsprofil, der fortsat værdsættes for sin kulinariske værdi.
Køb af klipfisk i Danmark
I Danmark er klipfisk ikke lige så almindelig som i Sydeuropa, og den findes derfor ikke i alle supermarkeder eller hos alle fiskehandlere. Ofte skal den bestilles hjem. Når du køber klipfisk, er der et par ting, du kan kigge efter. Fisken skal ideelt set være kridhvid i farven, hvilket indikerer god kvalitet og korrekt håndtering. Spørg gerne din fiskehandler til råds. Hvis muligt, vælg et midterstykke af fisken, da disse typisk indeholder færre ben end stykker fra enderne. Husk altid at tjekke, om fisken allerede er udvandet, eller om du selv skal i gang med den proces derhjemme. Udvandet klipfisk er klar til brug med det samme, mens den tørre, salte variant kræver den obligatoriske udblødning.
Opskrift: Bacalao al ajo arriero
Her er en klassisk spansk opskrift, der viser klipfiskens potentiale. Denne opskrift er til 4 personer.

Ingredienser: 800 g bacalao (klipfisk), 2 røde peberfrugter, 2 spsk olivenolie, 1 stort finthakket løg, 3 fed knuste hvidløg, ½ tsk chiliflager, 2 tsk sød paprika (pimentón), 1 ½ dl hvidvin, 4 grofthakkede tomater, 2 spsk tomatpuré, 1 håndfuld hakket persille.
Tilberedning: Start med at udvande 800 g bacalao (klipfisk) i 24 timer, og skift vandet fire-fem gange for at fjerne overskydende salt. Grill de 2 røde peberfrugter i ovnen, indtil skindet er sort og boblende. Lad dem køle af i en lukket pose, fjern derefter skindet, og skær peberfrugterne i skiver. Pocher forsigtigt den udvandede klipfisk i vand på en pande i ca. 5-6 minutter, eller indtil den falder fra benene (hvis den har ben). Køl fisken af, fjern eventuelt skind og ben, og flæk fisken i store stykker. Læg fisken til side i en skål. Varm de 2 spsk olivenolie på panden, og svits det store, finthakkede løg, til det er blødt og let gyldent. Tilsæt de 3 fed knuste hvidløg, ½ tsk chiliflager og 2 tsk sød paprika (pimentón), og steg videre i 1 minut under omrøring. Tilsæt de 1 ½ dl hvidvin og lad det simre et øjeblik for at fordampe alkoholen. Tilsæt derefter de 4 grofthakkede tomater og de 2 spsk tomatpuré. Kog under omrøring i 5 minutter, så smagene udvikler sig. Kom den pocherede klipfisk i saucen, vend den forsigtigt rundt, og lad retten varme igennem i et par minutter. Tilsæt til sidst de grillede peberfrugtskiver og den 1 håndfuld hakkede persille. Smag eventuelt til med peber (ekstra salt er sjældent nødvendigt). Servér retten varm, gerne med godt brød til at dyppe i den smagfulde sauce.
Ofte Stillede Spørgsmål om Klipfisk
Her besvarer vi nogle af de mest almindelige spørgsmål om denne fascinerende fisk.
Hvor længe skal klipfisk udvandes?
Den tørrede, saltede klipfisk skal udvandes i mindst 24 timer før brug. For tykkere stykker anbefales 48 timer eller endda længere. Det er vigtigt at skifte vandet flere gange – typisk 2-4 gange dagligt – for effektivt at trække overskydende salt ud af fisken. Tal altid med din fiskehandler, hvis du er i tvivl, da udblødningstiden kan variere afhængigt af fiskens tykkelse og saltningsgrad.

Hvad er klipfisk lavet af?
Klipfisk er primært lavet af torsk, der er blevet renset, flækket, grundigt saltet og derefter tørret. Processen med saltning og tørring er en ældgammel konserveringsmetode, der fjerner vand fra fisken, hvilket muliggør lang opbevaring uden køling. Resultatet er en hård, salt fisk med en koncentreret smag rig på umami.
Hvordan smager klipfisk?
Uden udblødning smager klipfisk ekstremt salt. Efter korrekt udblødning får fisken en mere nuanceret og intens smag end frisk torsk. Den er rig på umami, som giver en dyb, tilfredsstillende smag, der fremhæver de øvrige ingredienser i retten. Smagen kan beskrives som en koncentreret, let sej og fløjlsagtig fiske-smag med en behagelig salttone, der varierer afhængigt af udblødningstiden.
Klipfisk er meget mere end bare en kedelig, tør fisk; det er en ingrediens med en rig historie, en fascinerende transformation fra råvare til delikatesse og en utrolig alsidighed i køkkenet. Selvom den måske kræver lidt tålmodighed med udblødningen, er belønningen en unik smagsoplevelse, der har begejstret sydeuropæere i århundreder. Uanset om du finder den hos fiskehandleren eller kaster dig ud i at lave din egen variant, er klipfisk en kulinarisk rejse værd at tage.
Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Klipfisk: Guide til saltet torsk, kan du besøge kategorien Mad.
