Alt om tun på dåse: Fra fangst til tallerken

Tun på dåse er en fast bestanddel i mange danske køkkener. Den er nem at have med på farten, kan holde sig længe og er en fremragende kilde til kvalitetsprotein. Men har du nogensinde tænkt over, hvor din tun kommer fra, hvordan den ender i dåsen, eller om der er forskel på de forskellige varianter i supermarkedet? Denne artikel tager dig med på en rejse fra det store hav til din tallerken og giver dig viden til at træffe et informeret valg næste gang du køber tun på dåse.

Tunfiskeri foregår i stor skala verden over. En af de arter, der ofte ender i dåser, er Skipjack-tunen. Denne art er populær, fordi den bliver kønsmoden relativt hurtigt, hvilket bidrager til, at bestanden kan reproducere sig effektivt og dermed er mindre sårbar over for overfiskeri sammenlignet med større tunarter. Når en stime af Skipjack-tun er opsporet – nogle gange lokkes de til – omringes de af et stort net kaldet en ringnot. Nettet snøres sammen i bunden, og de mange tusinde fisk hales ombord. For at bevare fisken frisk, nedfryses den straks i store beholdere med saltlage ombord på fartøjet. Et enkelt fiskefartøj kan fange og opbevare tonsvis af tun på denne måde.

Rejsen til dåsen: Forarbejdning på Mauritius

Når fartøjet er fyldt, sættes kursen ofte mod forarbejdningsanlæg i land. Et eksempel er Princes Tuna Mauritius, der ligger i hovedstaden Port Louis på øen Mauritius, cirka 1000 km øst for Madagaskar. Her ankommer de frosne tunfisk, klar til at blive omdannet til det produkt, vi kender fra supermarkedet. På fabrikken bliver tunen renset, fileteret og forarbejdet. En stor del af dette arbejde foregår manuelt, hvor medarbejdere side om side udfører processerne. Det er et omfattende logistisk arbejde, og fabrikken håndterer årligt omkring 110.000 tons fisk, der passerer gennem anlægget, før de bliver lagt i dåser og sendt videre ud i verden.

Kan man spise tun direkte fra dåse?

Et spørgsmål der ofte dukker op, er om tun på dåse er klar til at blive spist direkte, eller om den skal tilberedes. Svaret er ja, tun på dåse er fuldt tilberedt (typisk dampet eller kogt) og kan spises direkte fra dåsen. Den er en praktisk og hurtig måde at få en god portion protein på.

For voksne er der ikke fastsat en officiel øvre grænse for, hvor meget tun på dåse man må spise, og tun er en god kilde til vigtige næringsstoffer som omega-3 fedtsyrer. Imidlertid er der bekymringer forbundet med indholdet af tungmetaller, især kviksølv, i tun. Dette fører til særlige anbefalinger for visse befolkningsgrupper.

Fødevarestyrelsen i Danmark anbefaler, at gravide, ammende, kvinder der forsøger at blive gravide, og børn i alderen 3-14 år begrænser deres indtag af tun på dåse til maksimalt 1 dåse om ugen. Børn under 3 år bør helt undgå at spise tun. Årsagen til disse anbefalinger er tunens indhold af kviksølv, som i form af methylkviksølv kan være skadeligt for nervesystemet, især hos fostre og små børn, hvis nervesystem stadig er under udvikling.

Det er dog vigtigt at bemærke, at tun på dåse generelt har et lavere indhold af kviksølv end for eksempel tunbøffer. Dette skyldes primært, at dåsetun laves af mindre tunfisk, hvilket fører os videre til næste vigtige punkt.

Valg af den bedste tun på dåse: Hvad skal du være opmærksom på?

For dem, der spiser tun regelmæssigt, måske som en del af en proteinrig kost, opstår spørgsmålet om, hvordan man minimerer indtaget af uønskede stoffer som kviksølv. Heldigvis er der flere faktorer, der spiller ind, og som du kan bruge til at vælge mere bevidst i supermarkedet.

Størrelsen betyder noget

Grunden til, at tun kan have et højt indhold af tungmetaller, er, at den er en rovfisk højt oppe i fødekæden. Miljøgifte som kviksølv opkoncentreres i organismen, jo højere man kommer op i fødekæden – en proces kaldet bioakkumulation. Derudover spiller tunens levetid en rolle; jo ældre og større fisken er, desto mere kviksølv har den potentielt nået at ophobe gennem sin føde.

Dette er relevant, fordi kødet fra ældre, større tunfisk typisk anvendes til tunbøffer, mens kødet til dåsetun kommer fra mindre fisk. Forskning har vist en klar sammenhæng mellem størrelsen på for eksempel Yellowfin tun og mængden af kviksølv. Indholdet af kviksølv i tun på dåse er derfor markant lavere end i tunbøffer. Dette er en vigtig pointe for dem, der spiser meget tun; dåsetun er generelt at foretrække ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt, hvad angår kviksølv.

Tunarten har betydning

Den art af tun, der anvendes til konserves, har også stor indflydelse på indholdet af tungmetaller. Selvom variationer findes, har forskellige arter generelt forskellige niveauer af kviksølv, afhængigt af deres kost, levetid og typiske størrelse.

En større undersøgelse af dåsetun på det canadiske marked i 2014 viste tydelige forskelle mellem arterne:

Som det fremgår af tabellen, havde Albacore tun det højeste gennemsnitlige kviksølvindhold, mens Yellowfin tun havde det laveste. Skipjack ligger midt imellem, men markant lavere end Albacore. Dette betyder, at hvis du ønsker at minimere dit indtag af kviksølv, er det en god idé at kigge på dåsen og vælge tun af arten Yellowfin eller Skipjack.

En anden art, Bigeye tun, anvendes også til konserves. Sammenligninger har vist, at Bigeye tun generelt kan have et højt kviksølvindhold, men dette skyldes ofte, at der fanges store individer. Når man sammenligner Bigeye og Albacore af samme størrelse, kan Bigeye have et lavere indhold. Da dåsetun typisk laves af mindre fisk, kan Bigeye tun på dåse potentielt være et lige så godt eller bedre valg end Albacore. Dog viser data, at Skipjack og Yellowfin generelt er de sikreste valg med lavest kviksølvindhold.

Fangststedet kan spille en rolle

Udover størrelse og art kan fangststedet også have betydning for tungmetalindholdet, selvom dette område ikke er fuldt ud belyst. Nogle studier har indikeret forskelle mellem tun fanget i forskellige oceaner. For eksempel har Bigeye tun fra Atlanterhavet vist sig at have et højere gennemsnitligt kviksølvindhold end tun fra Det Indiske Ocean. Desværre tyder nyere studier også på, at mængden af tungmetaller i tun generelt er stigende, sandsynligvis på grund af stigende forurening af verdenshavene.

Test af danske dåsetun

Forbrugerrådet Tænk har testet forskellige mærker af dåsetun på det danske marked for indhold af tungmetaller og bisphenol-A (BPA), et stof mistænkt for at være hormonforstyrrende, eller BADGE, hvori BPA indgår. Resultaterne viste, at de fleste produkter overholdt grænseværdierne, men der var forskelle.

Nogle mærker havde et højere indhold af tungmetaller end andre, herunder et mærke med det højeste indhold, som lå over grænsen for 'andre fisk' (men indenfor grænsen for rovfisk). To ud af tre dåser med Albacore tun havde også et højt indhold af tungmetaller. Ingen af dåserne indeholdt BPA, men flere indeholdt BADGE, herunder velkendte mærker som Amanda, Coop og John West.

De danske mærker, der ifølge testen klarede sig bedst med lavest indhold af uønskede stoffer, var First Price, Glyngøre Premium og Levevis. Hvis du ønsker at minimere din eksponering for både tungmetaller og potentielt hormonforstyrrende stoffer, kan disse mærker være gode valg.

Vælg MSC-mærket tun

Udover sundhedsaspekter er der også miljømæssige hensyn ved køb af tun. Tunfiskeri kan føre til bifangst af andre marine dyr, herunder delfiner og hajer, som ofte har endnu højere niveauer af tungmetaller på grund af deres position endnu højere i fødekæden. Ved at vælge MSC-mærket dåsetun støtter du bæredygtigt fiskeri, der tager hensyn til havets økosystemer og minimerer bifangst. Dette kan indirekte også være med til at undgå tun fra bestande med højere forurening eller fangstmetoder, der er mere skadelige.

Opsummering og Anbefalinger

Tun på dåse er en fremragende proteinkilde og indeholder sunde næringsstoffer som selen og omega-3 fedtsyrer. Selvom tun, især de større arter, kan indeholde tungmetaller som kviksølv, betyder det ikke, at du helt skal undgå at spise fisk. Fisk er en vigtig del af en sund kost.

Hvis du spiser tun på dåse flere gange om ugen, kan det dog være en god idé at variere med mindre fiskearter, der står lavere i fødekæden og derfor indeholder mindre kviksølv. Makrel på dåse og sardiner på dåse er glimrende alternativer, der udover et lavere indhold af kviksølv også er rige på de sunde omega-3 fedtsyrer.

For at minimere dit indtag af kviksølv og andre uønskede stoffer, når du vælger tun på dåse, kan du følge disse retningslinjer:

• Vælg dåsetun frem for tunbøffer, da dåsetun laves af mindre fisk med lavere kviksølvindhold.
• Vælg tun af arterne Skipjack eller Yellowfin, og undgå Albacore eller Bigeye, som generelt har højere kviksølvindhold.
• Vær opmærksom på fangststedet, hvis informationen er tilgængelig, da nogle områder kan have højere niveauer af forurening.
• Baseret på danske tests, kan mærker som First Price, Glyngøre Premium og Levevis være gode valg.
• Vælg MSC-mærket tun for at støtte bæredygtigt fiskeri og minimere bifangst.

Ved at følge disse simple råd kan du fortsat nyde tun på dåse som en del af din kost, samtidig med at du tager hensyn til både din sundhed og havets velbefindende.

Ofte Stillede Spørgsmål om Tun på Dåse

Er tun på dåse sundt?

Ja, tun på dåse er en god kilde til protein af høj kvalitet, omega-3 fedtsyrer og selen. Dog skal man være opmærksom på indholdet af kviksølv, især for sårbare grupper som gravide og små børn.

Hvor meget tun på dåse må jeg spise?

For voksne er der ingen officiel grænse. For gravide, ammende, kvinder der forsøger at blive gravide, og børn (3-14 år) anbefales maksimalt 1 dåse om ugen på grund af kviksølvindholdet. Børn under 3 år bør ikke spise tun.

Hvilken type tun på dåse indeholder mindst kviksølv?

Generelt indeholder tun af arterne Skipjack og Yellowfin markant mindre kviksølv end Albacore og Bigeye. Dåsetun lavet af mindre fisk har også mindre kviksølv end tunbøffer lavet af større fisk.

Skal tun på dåse tilberedes?

Nej, tun på dåse er allerede tilberedt og kan spises direkte fra dåsen.

Hvad betyder MSC-mærket på dåsetun?

MSC-mærket (Marine Stewardship Council) indikerer, at tunen er fanget på en bæredygtig måde, der tager hensyn til fiskebestande og havets miljø, herunder minimering af bifangst.

Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Alt om tun på dåse: Fra fangst til tallerken, kan du besøge kategorien Mad.