Hvad betyder eros og agape?

Agape vs. Eros: Kærlighedens Ansiger

27/12/2022

Rating: 4.39 (6252 votes)

Kærlighed er et universelt sprog, men måden vi beskriver og forstår den på, kan variere enormt. På dansk bruger vi et enkelt ord, 'kærlighed', til at dække et bredt spektrum af følelser og relationer – fra den dybe hengivenhed til et barn over den romantiske passion mellem elskende til den generelle omsorg for vores medmennesker. Men tænk, hvis vi havde flere ord? Det græske sprog tilbyder netop denne differentiering, især med begreberne agape og eros. Disse to ord, selvom begge oversættes til 'kærlighed', beskriver fundamentalt forskellige aspekter af denne komplekse følelse, og deres forståelse er central, især når vi dykker ned i bibelske tekster.

Hvad betyder agape på dansk?
Ordet agape kommer af græsk agape 'broderkærlighed, aseksuel kærlighed'. Ifølge Det Nye Testamente dækker agape en ofrende, selvhengivende kærlighed, som "ikke søger sit eget" (Første Korintherbrev, 13,5).

I Første Korintherbrev, kapitel 13, finder vi en af de mest berømte beskrivelser af kærlighed i Bibelen, ofte citeret og beundret selv af dem, der ikke nødvendigvis deler troen. Paulus taler her om en kærlighed, der er 'størst af alt'. Men hvilken type kærlighed er der tale om? Er det den altfortærende lidenskab, eller er det noget andet, noget dybere og mere universelt? Svaret findes i det græske ord, Paulus bruger: agape.

Indholdsfortegnelse

Hvad betyder Agape? En dybere forståelse

Agape er et græsk ord for kærlighed, hvis udbredelse i den græsksprogede verden var begrænset, indtil det blev adopteret af oversætterne af de jødiske hellige skrifter, kendt som Septuaginta. Det var gennem denne oversættelse, at agape for alvor fandt vej ind i Det Nye Testamente, hvor det bruges både som navneord og udsagnsord. Det er her, agape kommer til at kendetegne et helt særligt, ofte beskrevet som kristent, kærlighedsbegreb, distinkt fra det mere almindelige græske ord for kærlighed, eros, som betegner den sanselige, erotiske kærlighed.

Ifølge Det Nye Testamente dækker agape en kærlighed, der er karakteriseret ved at være ofrende og selvhengivende. Det er en kærlighed, der 'ikke søger sit eget', som Paulus skriver i Første Korintherbrev 13,5. Denne form for kærlighed er ikke betinget af modtagerens fortjeneste eller private forhold. Den retter sig imod alle mennesker, uden undtagelse – selv synderen og fjenden. Den svenske teolog Anders Nygren har endda kaldt agape grundmotivet i den kristne religion, hvilket understreger dens centrale betydning i denne kontekst.

Fra et kristent perspektiv er agape først og fremmest Guds frelsende kærlighed til mennesket. Det er en ubetinget, udgydende kærlighed, der initieres af giveren, ikke udløses af modtagerens attraktivitet eller værdi. Når mennesker udøver agape over for hinanden – det, vi ofte kalder næstekærlighed – stræber denne kærlighed efter at efterligne Guds kærlighed til mennesket. Det er en kærlighed, der giver uden at forvente noget til gengæld, en kærlighed, der ser behovet og reagerer, uanset hvem modtageren er.

Interessant nok har ordet agape i overført betydning også refereret til et kærlighedsmåltid, der i oldkirken blev afholdt i forbindelse med nadveren. Dette viser, hvordan begrebet ikke kun var teoretisk, men også havde en praktisk, fællesskabsdannende dimension.

Hvad betyder Eros? Kærlighedens lidenskab

I modsætning til agape står eros. Hvor agape er den uselviske, udgydende kærlighed, er eros den sanselige, erotiske kærlighed. Det er kærlighedens vildskab, dens farlighed og dens herlighed. Eros handler om begær, tiltrækning og forelskelse – den drivkraft, der fører til romantiske og seksuelle relationer. Det er den intense, passionerede længsel efter den elskede.

Det er bemærkelsesværdigt, at ordet eros ikke forekommer i Det Nye Testamente. Det betyder dog ikke, at den erotiske dimension af kærlighed er fraværende i Bibelen. Tværtimod findes der en hel bog dedikeret til netop denne form for kærlighed: Højsangen i Det Gamle Testamente. Højsangen skildrer med enestående billedsprog forholdet mellem Sulamith og Salomon. Her er tale om eros for fuld udblæsning – en hyldest til den erotiske tiltrækning og længsel, der kan forbløffe moderne læsere med sin åbenhed og intensitet.

Selvom Højsangen umiddelbart kan virke overraskende at finde i en hellig tekst, har kirkefædrene traditionelt fortolket denne erotiske poesi allegorisk. De har set tætheden og lidenskaben mellem Sulamith og Salomon som et symbol på forholdet mellem mennesket og Kristus. Dette viser en fascinerende brobygning mellem eros og agape, hvor den intense, personlige forelskelse (eros) kan symbolisere den dybe forbindelse og hengivenhed, der er mulig i forholdet til det guddommelige (agape).

Agape vs. Eros: En Sammenligning

Den fundamentale forskel mellem agape og eros ligger i deres retning og motivation. Agape er udadrettet, givende og uselvisk, baseret på et valg eller en forpligtelse snarere end følelse eller attraktion. Eros er derimod indadrettet, søgende og baseret på begær, tiltrækning og en stræben efter forening med den elskede. Her er en kortfattet sammenligning:

AspektAgapeEros
RetningUdadrettet (giver)Indadrettet (søger/begærer)
MotivationUselviskhed, valg, forpligtelseBegær, tiltrækning, forelskelse
FokusDen andens behov/velværeFuldbyrdelse/forening med den elskede
Bibelsk brug (NT)Ja (f.eks. 1 Kor 13)Nej (som ord)
Bibelsk brug (GT)Ja (Septuaginta)Ja (impl. i Højsangen)
KarakterOfrende, ubetinget, universelSanselig, lidenskabelig, selektiv

I det danske sprog må vi navigere disse forskellige former for kærlighed med ét ord, hvilket kan gøre det udfordrende præcist at formidle nuancerne. Når Paulus i Første Korintherbrev taler om, at kærligheden er størst, er det agape, han refererer til – den uselviske, vedholdende, altfavnende kærlighed, der bærer alt, tror alt, håber alt, tåler alt.

Hvad betyder agape på dansk?
Ordet agape kommer af græsk agape 'broderkærlighed, aseksuel kærlighed'. Ifølge Det Nye Testamente dækker agape en ofrende, selvhengivende kærlighed, som "ikke søger sit eget" (Første Korintherbrev, 13,5).

Kærlighedens mange facetter i Bibelen og i Livet

Selvom Paulus fremhæver agape som den største, anerkender Bibelen, og livet selv, at kærligheden rummer mange aspekter. Højsangen viser lidenskabens kraft og skønhed. Moderne refleksioner over kærlighed, som dem beskrevet i de medfølgende essays, understreger netop dette. En psykolog kan se, hvordan den intense, altopslugende forelskelse (eros) kan blegne, når hverdagens pligter melder sig, og parforholdet kræver en mere vedvarende, måske agape-lignende, indsats for at holde sammen. En præst kan dykke ned i lidenskabeligheden i både erotisk kærlighed og troens lidenskab, og påpege, at troen ikke kun er uselvisk agape, men også kan rumme en intens, personlig dedikation, der minder om eros.

Forholdet til Gud kan, som Johannes Krogh i tv-serien ”Herrens Veje” udtrykker det, være lidenskabeligt. Dette antyder, at selv i den åndelige dimension kan der være en eros-lignende intensitet i foreningen eller længslen efter det guddommelige, side om side med den agape-baserede forståelse af Guds ubetingede kærlighed og menneskets næstekærlighed.

At forstå forskellen mellem agape og eros giver os et rigere sprog for at tale om kærlighedens mange former – fra den dybe, ubetingede omsorg, der minder om Guds kærlighed, til den berusende, passionerede forelskelse, der besynges i Højsangen. Begge er gyldige og vigtige aspekter af den menneskelige erfaring af kærlighed.

Ofte stillede spørgsmål om Agape og Eros

Hvad er den primære forskel mellem agape og eros?

Den primære forskel er, at agape er en uselvisk, ofrende og udadrettet kærlighed, der giver uden betingelser, mens eros er en sanselig, begærende og indadrettet kærlighed, der søger forening og fuldbyrdelse, ofte baseret på attraktion.

Hvor i Bibelen finder man eksempler på agape og eros?

Agape er central i Det Nye Testamente, især i Paulus' beskrivelser i Første Korintherbrev kapitel 13. Eros som begreb nævnes ikke i Det Nye Testamente, men den erotiske kærlighed skildres levende i Højsangen i Det Gamle Testamente.

Hvorfor kalder Paulus agape for den største kærlighed?

Paulus kalder agape for den største, fordi den er uselvisk, vedholdende og ubetinget. Den er ikke afhængig af modtagerens fortjeneste eller ydre omstændigheder, men er en aktiv handling af vilje og hjerte, der bærer, tror, håber og tåler alt.

Er al kærlighed i Bibelen uselvisk (agape)?

Nej, selvom agape fremhæves i Det Nye Testamente, skildrer Bibelen også den erotiske kærlighed (eros), mest tydeligt i Højsangen. Selvom Højsangen ofte tolkes allegorisk, anerkender den den menneskelige passion og tiltrækning som en del af livets erfaring.

Hvilken anden betydning havde agape i oldkirken?

I overført betydning refererede agape også til et kærlighedsmåltid, der blev afholdt i de tidlige kristne menigheder i forbindelse med nadveren, som et udtryk for fællesskab og indbyrdes kærlighed.

Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Agape vs. Eros: Kærlighedens Ansiger, kan du besøge kategorien Madlavning.

Go up