Hvad hed brunkager tidligere?

Klejnen: En Tidløs Juleklassiker

02/03/2025

Rating: 4.51 (2711 votes)

Når julen nærmer sig i Danmark, er der visse dufte og smagsoplevelser, der ubetinget hører sig til. Blandt de mange elskede julesmåkager indtager klejnen en helt særlig plads. Den er ikke bare en kage; den er et stykke flydende historie, en tradition der strækker sig århundreder tilbage, og den ubestridte alderspræsident blandt julesmåkagerne.

Kan man lave brunkager uden potaske?
Der skal potaske i brunkager, før kagerne knaser mellem tænderne, som de skal. Er din krydderiskuffe ikke udstyret med potaske, kan du i stedet tilsætte natron – det giver dog et mindre sprødt resultat, men det kan lade sig gøre.

Klejnen stammer helt tilbage fra middelalderen. Dette tidspunkt i historien var præget af andre køkkenteknikker end dem, vi kender i dag. Komfuret, som er centralt i moderne bagning, var endnu ikke opfundet. I stedet var fedtstof og gryder nogle af de foretrukne redskaber, når der skulle laves mad og bagværk. Det var i denne kulinariske kontekst, at klejnen opstod – som en dej formet og kogt i varmt fedt.

Indholdsfortegnelse

Krydderiernes Rejse Gennem Tiden

Middelalderens køkken var kendt for sin generøse brug af krydderier, og klejnen var ingen undtagelse. Dengang var der en bred vifte af krydderier tilsat i klejner, hvilket gav dem en kompleks og ofte eksotisk smagsprofil, der afspejlede tidens handelsruter og velstand. Krydderier som safran, ingefær og nelliker kunne finde vej til klejnedegen, hvilket gjorde dem til et luksuriøst indslag ved festlige lejligheder.

Med tiden skete der dog en indskrænkning i brugen af krydderier i klejner. Smagspræferencer ændrede sig, og adgangen til visse krydderier blev måske mindre udbredt eller billigere. Siden 1800-tallet har den klassiske danske klejne primært vekslet mellem brugen af to krydderier: kardemomme og kanel. Disse to krydderier giver klejnen den karakteristiske varme og let sødmefulde smag, vi kender og elsker i dag. Kardemommen bidrager med en aromatisk, let citrusagtig note, mens kanelen tilføjer dybde og sødme.

Citronens Rolle og Norske Klejner

Én ingrediens der dog går igen i de fleste klejneopskrifter gennem nyere tid, og som er blevet et næsten uundværligt element for mange, er citron. Både saften og den fintrevne skal fra citronen tilføjer en friskhed og syre, der balancerer fedmen fra kogningen og sødmen fra dejen. Citronen løfter smagen og giver klejnen et let og sprødt præg, der komplementerer de varme krydderier perfekt.

En variant af klejnen, der stadig er meget populær i dag, og som har citron som omdrejningspunktet, er norske klejner. Disse adskiller sig ofte fra den danske variant ved at være større, have en lidt anden form, og ikke mindst ved ofte at være pyntet med en syrlig citronglasur. Denne kombination af den fedtkogte kage og den syrlige, søde glasur er en lækker variation, der viser klejnens alsidighed.

Fløde, Cognac og Andre Hemmeligheder

Ud over de klassiske ingredienser som mel, æg, sukker og krydderier, tilføjer mange traditionelle opskrifter på gammeldags klejner også andre ingredienser, der bidrager til tekstur og smag. Alt fra fløde til cognac kan finde vej til dejen. Fløden gør dejen blødere og bidrager til en mørere kage, mens en smule cognac eller anden spiritus kan give en dybere aroma og efter sigende også bidrage til, at klejnen optager mindre fedt under kogningen (selvom dette er et omdiskuteret punkt blandt bagere!). Nogle opskrifter er mere rundhåndede med fløden end andre, hvilket resulterer i en særligt rig og blød klejne.

Klejnens Ikoniske Form og Udsmykning

Klejnens karakteristiske, snoede form er lige så genkendelig som dens smag. Denne form opnås ved at skære dejen i ruder, lave et snit i midten, og derefter trække den ene ende af dejen igennem snittet for at skabe den velkendte knude. Denne form er ikke kun æstetisk tiltalende, men gør klejnen utroligt velegnet til udsmykning. Traditionelt drysses klejner ofte med et let lag flormelis, der fremhæver formen og tilføjer en ekstra sødme. Men formen gør dem også egnede til at hænge. Det er heller ikke unormalt at man finder en klejne eller to på moderne juletræer rundtom i landet, hvor de fungerer som spiselige ornamenter, der kombinerer traditionel bagning med julepynt.

Kunsten at Vride og Koge en Klejne

Selvom ingredienserne i klejner er relativt simple, og historien er lang, er processen med at lave dem ikke altid ligetil. Det sværeste ved klejnen er ofte at få skåret, vredet og kogt klejnen ordentligt. Dejen skal have den rette konsistens for at kunne vrides uden at knække, og fedtet skal have den helt rigtige temperatur for at klejnen kan blive gylden og sprød uden at blive brændt eller fedtet indeni. Vridningsteknikken kræver øvelse og fingerfærdighed, men når den mestres, er resultatet en smuk og ensartet kage.

At koge i fedt kræver opmærksomhed. Fedtet skal varmes langsomt op til den korrekte temperatur (typisk omkring 180-190°C). Hvis fedtet er for koldt, vil klejnerne suge for meget fedt og blive tunge og fedtede. Hvis det er for varmt, vil de hurtigt blive mørke udenpå, men forblive rå indeni. Det er vigtigt at koge dem i portioner, så fedtets temperatur ikke falder for meget, og at vende dem undervejs for at sikre ensartet gylden farve på begge sider.

Historiske vs. Moderne Klejner: En Sammenligning

Lad os kaste et blik på, hvordan klejnen har udviklet sig gennem århundrederne:

AspektMiddelalderlig KlejneModerne Klejne
TilberedningsmetodeKogt i fedt i gryderKogt i fedt i gryder/frituregryde
KrydderierBred vifte (safran, ingefær, nelliker, mm.)Primært kardemomme og kanel
Yderligere ingredienserVarierede, ofte afhængig af tilgængelighedCitron, fløde, cognac, mm.
FormFormet og vredetDen klassiske snoede form
Sødme/SmagsprofilOfte mindre sød, mere krydretSødere, afbalanceret af citron og krydderier
AnvendelseFestlig kageJuletradition, spiseligt pynt

Ofte Stillede Spørgsmål om Klejner

Hvorfor koges klejner i fedt i stedet for at blive bagt?

Den oprindelige årsag stammer fra middelalderen, hvor komfurer til bagning i ovn ikke var almindelige. Kogning i fedt var en mere tilgængelig madlavningsteknik. Denne metode giver også klejnen dens karakteristiske sprøde ydre og møre indre, som adskiller den fra en ovnbagt kage. Selvom man teknisk set kunne bage en dej med lignende ingredienser, ville resultatet ikke være en traditionel klejne.

Hvilke krydderier er mest traditionelle i danske klejner?

I dag er kardemomme og kanel de mest traditionelle og udbredte krydderier i danske klejner. Historisk set har der dog været brugt et bredere udvalg af krydderier.

Er norske klejner meget anderledes end danske?

Ja, der er forskelle. Norske klejner er ofte større, kan have en lidt anden form, og er især kendt for at blive dyppet i eller pyntet med en citronglasur, hvilket giver en mere syrlig og sød smagsprofil end den danske variant.

Kan man fryse klejner?

Ja, klejner egner sig godt til frysning. Lad dem køle helt af efter kogning, pak dem lufttæt i en pose eller beholder, og frys dem. De kan tages op og tøs ved stuetemperatur. For at give dem lidt 'liv' igen, kan man eventuelt give dem et meget kort opvarmning i ovnen ved lav temperatur eller i en airfryer, men pas på de ikke bliver tørre.

Hvordan får man den perfekte snoede form?

Det kræver øvelse! Dejen skal rulles ud til en passende tykkelse (ikke for tynd, ikke for tyk), skæres i ruder, der laves et snit i midten, og derefter trækkes den ene ende igennem snittet. Det er vigtigt, at dejen har den rette konsistens – ikke for klistret og ikke for tør – for at vridningen lykkes.

Hvad er hemmeligheden bag at undgå fedtede klejner?

Nøglen er at koge dem i fedt med den korrekte temperatur (ca. 180-190°C) og undgå at overfylde gryden. Hvis fedtet er for koldt, eller der koges for mange klejner ad gangen, falder temperaturen, og klejnerne suger mere fedt. Sørg også for at lade dem dryppe godt af på fedtsugende papir efter kogning.

Klejnen i Dag

I dag er klejnen stadig en elsket del af den danske juletradition. Den repræsenterer en forbindelse til fortiden, en smag af nostalgi og hygge. Selvom moderne køkkener har gjort bagning i ovn nemmere, holder mange stadig fast i traditionen med at koge klejner i fedt, netop for at opnå den autentiske tekstur og smag. At samles om bordet med en kop kaffe og en tallerken friskkogte, dryssede klejner er for mange indbegrebet af julehygge.

Den enkle kombination af få, men velvalgte ingredienser, den særlige tilberedningsmetode og den ikoniske form gør klejnen til mere end bare en småkage. Den er et symbol på tradition, håndværk og den varme, der kendetegner den danske jul.

Uanset om du foretrækker den klassiske variant med kardemomme og kanel, en friskere udgave med masser af citron, eller måske en rigere version med fløde, forbliver klejnen en uundværlig del af julebordet. Den minder os om, at selv de ældste traditioner kan bevare deres relevans og charme gennem århundreder.

Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Klejnen: En Tidløs Juleklassiker, kan du besøge kategorien Bagning.

Go up